Var det noget med en flot t-shirt med Levs nye logo. Eller måske noget håndsprit – det bruger vi jo alle for tiden.
Corona-krisen har vist, at mange mennesker med udviklingshandicap er ensomme. En del pårørende har imidlertid under nedlukningen også fundet ud af, at forskellige digitale kommunikationsværktøjer kan bruges til at holde kontakten ved lige. På en ny hjemmeside giver Lev en let og overskuelig oversigt over værktøjerne, og hvordan de bruges
Corona-krisen har eller har haft store konsekvenser for mange af os – måske for os alle. Og mange har sikkert følt sig lidt ensomme eller isolerede, men for mennesker med udviklingshandicap kan det være ekstra udfordrende, både fordi mange bosteder har været – og stadig er – underlagt besøgsrestriktioner i større eller mindre grad, men også fordi det kan være svært at forstå, hvorfor mor, far eller vennerne pludselig ikke kommer på besøg.
Mange, ofte ældre, mennesker med udviklingshandicap lever et liv i ensomhed med ganske få besøg og ganske få besøgende. Men siden Danmark ’lukkede ned’, er der kommet mange flere til – og disse ’nye’ ensomme har rigtigt svært ved at forstå, hvorfor mor, far eller andre i netværket nu lige pludselig ikke kommer på besøg mere, til stor frustration for begge parter. Samme problem står mange elever i landets specialskoler og STU’er med, da hele deres sociale netværk oftest er knyttet til netop deres skole, og da de, i modsætning til andre børn og unge, ofte ikke er bekendte med de sociale medier.
Problemet med ensomhed og isolation for mennesker med udviklingshandicap er dog på ingen måde nyt, men det er blevet væsentligt større og meget tydeligere i kraft af epidemien. Og netop det, at det blev så tydeligt med Corona-krisen, gjorde, at Folketinget afsatte midler til, at Lev kan forsøge at gøre noget ved problemet. Resultatet er hjemmesiden www.sammendigitalt.dk, der fortæller om nogle af de mange digitale kommunikationsværktøjer, der findes.
Udfordringer i ’begge ender’
Sammen Digitalt er målrettet pårørende, som ikke bare lige giver sig i kast med sociale medier. Men også pædagogisk personale, der kan have en udfordring i forhold til at støtte med kommunikationen og at hjælpe med at holde de sociale kontakter ved lige. Ofte ved personalet ikke, hvordan de skal hjælpe, og det kan virke uoverskueligt med mange forskellige behov og kompetencer blandt beboere – og pårørende, venner og bekendte til beboeren.
Søskende, fætre, kusiner, onkler og tanter
Med de digitale værktøjer får mange flere mulighed for at holde kontakten med deres pårørende og bekendte med udviklingshandicap – og det gælder faktisk begge veje. For at så mange som muligt kan være med, er værktøjerne, der beskrives på siden, nogle alment kendte, gratis og ikke mindst simple at bruge. Tanken er, at hvis det er værktøjer, som folk i forvejen kunne finde på at bruge også i andre relationer, ja, så er der også større chance for, at de vil tage det til sig. På denne måde kan for eksempel også den kusine, man kun møder en gang om året, og som aldrig kommer på besøg på bostedet, være med til at skabe og holde kontakt.
Sammen Digitalt
På www.sammendigitalt.dk kan du få overblik over nogle af de mere simple og gængse digitale kommunikationsværktøjer, så det bliver lettere at vælge det rigtige. Her kan du se, hvilke ’devices’ - mobiltelefon, tablet eller computer - de virker på og lidt om, hvad de kan bruges til, og hvor komplicerede de er at bruge.
Når du har fundet det rette værktøj, så kan du benytte simple trin-for-trin guides til opsætning og efterfølgende kommunikation. Guiderne kan både bruges direkte på siden, men de findes også i printvenlige versioner, hvis du ønsker at have en papirversion læggende ved siden af dig, mens du installerer, og måske de første par gange du skal ’ringe op’.
Men siden indeholder også en række forslag til, hvordan du kan benytte værktøjerne, så det ikke ’bare’ bliver telefonopkald med video på. Det kunne for eksempel være, at du kan bruge værktøjerne til at ’tage på gåtur sammen’ – at ’lave mad sammen’ – at ’se en fjernsynsudsendelse sammen’ – at ’køre en tur sammen’ i bil og så videre. Håbet er, at disse eksempler kan inspirere til at bruge værktøjerne til mange andre ting end bare et videoopkald. Så kan du i stedet for at fortælle om, hvad du har oplevet, tage modparten ’med’ i oplevelsen.
Selvfølgelig kan de digitale værktøjer ikke erstatte de fysiske besøg og møder, men de kan blive et nyttigt og givtigt supplement. Forhåbentlig kan man supplere det ugentlige besøg med et par ’digitale besøg’ – både den ene og den anden vej.