20.02.2021 Beboere på bosteder udsættes for omfattende svindel

Danske Handicaporganisationer, Landsforeningen Autisme og Foreningen Lev råber vagt i gevær over svindlere, der går målrettet efter personer med handicap på landets bosteder.

I den seneste tid har en række beboere over hele landet være udsat for svindel-opringninger. Svindleren ringer og fortæller, at han har talt med en navngiven leder eller kontaktperson på beboerens bosted, og at beboeren skal udlevere kontooplysninger og NemID til ham.

Forleden fik en beboer på et bosted i Silkeborg eksempelvis trukket et større beløb på sin konto af denne svindler. Politiet har derfor rettet henvendelse til en række handicaporganisationer med henblik på at sende en advarsel ud om den igangværende svindel af blandt andet beboere på bosteder.

Danske Handicaporganisationer, Landsforeningen Autisme og Foreningen Lev opfordrer personale og beboere på bosteder og deres pårørende til at være ekstra opmærksomme på mistænkelige opringninger og melde det til politiet, hvis de oplever mistænksomme opfordringer til at udlevere personlige oplysninger.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”Det er respektløst af disse svindlere at udnytte mennesker i en sårbar position. Oplysning og opmærksomhed skal sætte en stopper for denne ulovlige handlen her og nu. DH vil gerne opfordre til, at vi hver især igen får snakket med vores pårørende eller beboere om aldrig at give private oplysninger til andre.”

Udlever ikke oplysninger
Handicaporganisationerne understreger, at det er vigtigt for beboerne at vide særligt to ting:

Man skal aldrig udlevere personlige oplysninger over telefonen, i e-mails, på sms eller på sociale medier.
Og at politiet, banken, offentlige myndigheder og virksomheder aldrig ville ringe og bede nogen om at udlevere hverken NemID eller oplysninger om ens betalingskort.

Kathe Johansen, der er formand for Landsforeningen Autisme, opfordrer til, at man er ekstra opmærksomme ude på bostederne.

- Det er en helt ny type svindel, vi ikke tidligere har oplevet. Autistiske mennesker er særligt udsatte for at blive narret I sådan et svindelnummer, fordi de kan have svært ved at aflæse situationen. Det er usselt og meget voldsomt, at svindleren har undersøgt hvem beboerne er, og hvem bostedslederen eller beboerens kontaktperson er”, siger Kathe Johansen.

Også Anni Sørensen, der er landsformand i Lev, er målløs over denne måde, som samfundets mest sårbare borgere bliver udsat for svindel.

- Det her er dybt bekymrende, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at beskytte beboerne ude på bostederne. Svindel og identitetstyveri blandt samfundets mest sårbare borgere er desværre et stigende problem – det oplever vi også i Lev. Vi må gøre alt, hvad vi kan både i dette konkrete tilfælde og på et mere generelt plan for at dæmme for denne dybt groteske svindel. Der skal politiske løsninger på bordet, der i højere grad beskytter borgerne mod svindel, pointerer Anni Sørensen.

Politiet har på det seneste fået flere anmeldelser fra unge borgere med særlige behov, som har bopæl på et bosted. De unge bliver ringet op af en person, der udgiver sig for at være en TV-, internet- eller teleudbyder, som de unge typisk allerede har kendskab til. Gerningsmanden vil gerne hjælpe med vedkommendes TV og internettet, og borgeren ender med at blive narret til at dele oplysninger om sit NemID og betalingskort. Gerningsmanden begår efterfølgende indbrud i borgerens netbank og misbruger betalingskortet til at handle for på webshops. Typisk køber gerningsmanden bitcoins.

09.02.2021 Vi svigter de ikke-digitale

Efter mange år med stadig dårligere, dyrere og mere besværlige løsninger for ikke-digitale borgere er situationen nu kritisk, og det er derfor nødvendigt, at der bliver handlet nu, skriver en række organisationer

Debatindlæg af Anni Sørensen, formand i Lev, Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen, Christina Strauss, formand i SAND – De hjemløses landsorganisation, Bo Mollerup, direktør i Socialt Lederforum og Anders Fransson, formand i FDDB, bragt i Kristeligt Dagblad tirsdag den 9. februar 2021

Det går stærkt med digitaliseringen – til glæde for de mange, der behersker computere, smartphones, NemID med videre. Men samtidigt går det mindst lige så hurtigt med afviklingen af ”det analoge samfund”. Den udvikling har store negative konsekvenser for blandt andet mennesker med udviklingshandicap, synshandicappede, socialt udsatte og en gruppe af ældre, der i mange tilfælde ikke kan anvende de digitale løsninger.

Banker, offentlige myndigheder og transportselskaber sparer millioner af kroner på digitaliseringen.

Spørgsmålet er, om de store gevinster ikke burde udmønte sig i en forpligtelse til at sikre rimelige løsninger og vilkår for de ikke-digitale.

Lukkede billetsalg i den kollektive transport gør, at man risikerer at skulle rejse rigtig langt for at få tanket sit rejsekort op, hvis man ikke kan anvende onlinebilletkøb og billetautomater. Og mange skal på en lignende rejse for at finde en bankfilial, hvor de kan hæve kontanter til at tanke Rejsekortet op med.

For eksempel lukkede Arbejdernes Landsbank alle sine kontantkasser pr. den 1. januar 2021.

Udviklingen har de seneste par år taget fart og særligt her under corona. Nu er det ikke længere kun et ”landproblem” – den sidste kontantkasse på Vesterbro i København lukkede eksempelvis den 11. december.

Banker, der stadig har kassefunktion, er dyre at benytte – gebyr ved hævning og indsættelse af kontanter, ved betaling af regninger osv. Hertil skal ofte lægges høje udgifter til transport til og fra banken, da der jo er langt imellem dem.

At sende fysisk post er også blevet voldsomt dyrt – og der er efterhånden langt mellem postkasserne. Brevene er desuden længe undervejs – hvilket giver store udfordringer for ikke-digitale i forbindelse med undersøgelser på hospitalet eller aktuelt i forbindelse med covid-19-vaccinen. Endelig så går ikke-digitale glip af rabatter, der forudsætter, at man kan handle på nettet eller med smartphone i butikken.

Denne udvikling er problematisk, og vi tillader os i al stilfærdighed at påpege, at langt hovedparten af de ikke-digitale hører til blandt lavindkomstgrupperne, typisk folke- eller førtidspensionister.

Bankerne har en vigtig samfundsunderstøttende funktion, hører vi jævnligt. Men for os at se følger der et ansvar med – også for at sårbare mennesker ikke kommer i klemme, når digitaliseringen buldrer derudaf. Ikke-digitale kunder i hele landet må sikres reelle og rimelige løsninger til håndtering af egen økonomi. Og hvis ikke bankerne på egen hånd vil løfte deres del af ansvaret, så bør der tages politiske initiativer.

Tilsvarende så må det offentliges aftaler med trafikselskaberne sikre, at ikke-digitale borgere stadig har mulighed for at rejse, tanke op og købe kort og billetter på egen hånd. Det sker ikke i dag, og konsekvenserne er stadigt mere uholdbare.

Lige nu bliver en stor gruppe sårbare borgere efterladt på perronen – billedligt, og nogle gange også bogstaveligt talt.

Derfor er der brug for en midlertidig løsning på de aktuelle problemer. For eksempel kan man i en overgangsperiode forpligte Borgerservice til at stå for kassefunktionen for bankerne og kontantsalget for trafikselskaberne.

Men en Borgerservice-løsning løser langt fra alle problemer. Mange har langt til Borgerservice eller kan ikke komme til dertil, og der er derfor behov for yderligere tiltag.

Der skal foretages reelle investeringer i teknologi, der ikke forudsætter, at man kan huske en pinkode og håndtere NemID, og som giver visuel understøttelse som ikke bare er tal.

Det er vigtigt, at der handles nu – så flest muligt fortsat kan være en del af samfundet uden behov for umyndiggørende hjælp og støtte!

25.01.2021 KLAPjob har nu skabt 4000 skånejob

Levs beskæftigelsesindsats, KLAPjob, har nu ramt endnu en milepæl og skabt 4000 skånejob til mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive udfordringer på det ordinære arbejdsmarked

I 2009 blev KLAPjob søsat af Lev med en drøm om et mere inkluderende og rummeligt arbejdsmarked for mennesker med udviklingshandicap. Siden har KLAPjob vokset sig til en landsdækkende succes, og trods corona-nedlukningen levede KLAPjob i 2020 op til de seneste års resultater med omkring 600 ansættelser årligt.

Peter vil hjælpe andre i KLAPjob
32-årige Peter Johannessen er en af de mange borgere på førtidspension, som KLAPjob har hjulpet i arbejde. For seks år siden fik han KLAPjob i Bilka og nogle år efter i Netto. For nylig er Peter startet i sit tredje KLAPjob på Sunset Boulevard i Hillerød, hvor han arbejder 20 timer om ugen med bl.a. at fylde varer op og holde udendørsarealet rent.

”Før jeg begyndte i KLAPjob, kedede jeg mig meget derhjemme. Når jeg arbejder, sker der mere i mit liv, og det kan jeg godt lide. Jeg bliver i godt humør af at snakke med mine kollegaer. Jeg kan godt lide at lære nye opgaver engang imellem, og det er sjovt at prøve at arbejde i en restaurant i stedet for et supermarked”, fortæller Peter.

Peter glæder sig til snart at blive en del af KLAPjobs ambassadørkorps, som blev stiftet i 2019 og er med til at udbrede kendskabet til KLAPjob og hjælpe flere til at komme ind på det ordinære arbejdsmarked.

 Se video med lykønskning fra Anni Sørensen, formand i Lev: (Artiklen fortsætter under videoen)

En gevinst for virksomhederne
KLAPjob har været med til at skabe efterspørgsel efter medarbejdere med særlige behov i mange virksomheder. De, der har et KLAPjob, er typisk meget motiverede og loyale medarbejdere, der bidrager positivt til arbejdsmiljøet. De kræver mere oplæring og støtte, men i sidste ende er det en stor gevinst for virksomhederne at få løst deres enkle og rutineprægede opgaver af mennesker med kognitive handicap.

”I Sunset Boulevard i Hillerød er vi rigtig glade for vores samarbejde med KLAPjob. Vi har fire medarbejdere ansat gennem KLAPjob, og de er en kæmpe hjælp i dagligdagen. Peter har masser af gå-på-mod og er fantastisk at have på arbejdspladsen. Og så er det rigtig dejligt at være med til at bringe nogen i beskæftigelse, som ellers måske ville gå derhjemme," siger Cecilie Kreutzmann, Assistant Manager i Hillerød Sunset Boulevard.

En fælles indsats videre frem
At runde 4.000 KLAPjobs giver Lev blod på tanden til fortsat at arbejde for et rummeligt og mangfoldigt arbejdsmarked i tæt fællesskab med sine samarbejdspartnere. Ambitionen er at etablere stadigt flere samarbejder, bl.a. med STU-skoler, så endnu flere mennesker med kognitive handicap kan blive en del af det almindelige arbejdsmarked.

”I Lev er vi meget stolte over det flotte resultatet. Tillykke til de mange borgere, der har fået et job. Jeg vil sige en stor tak til jobkonsulenterne, vores seje ambassadører og hele teamet bag KLAPjob for jeres store og vigtige arbejde. Også en stor tak til alle politikere, virksomheder, kommuner og andre, der bakker op om KLAPjob – vi kunne ikke gøre det uden jer”, lyder det fra Levs formand Anni Sørensen.

Når corona har lagt sig, vil Lev og KLAPjob afholde et event, der fejrer KLAPjobs gode resultater.

 

Kort om KLAPjob

  • KLAPjob er målrettet førtidspensionister med kognitive udfordringer som for eksempel ADHD, senhjerneskade og autisme.
  • KLAPjob har 11 jobkonsulenter, der tilsammen dækker hele landet.
  • KLAPjob har samarbejdsaftaler med en lang række kommuner og virksomhedskæder som Burger King, Matas og REMA 1000.
24.01.2021 Sundhedsstyrelsen præciserer retningslinjer for vaccination på bosteder

Sundhedsstyrelsen har i går tirsdag offentliggjort et notat, der beskriver, hvordan vacciner mod Covid-19 bliver prioriteret på socialområdet.

Lev har i de seneste uger arbejdet intenst for at få fokus på vaccination på bosteder, som hidtil har været overset i prioriteringerne. Med den nye udmelding står det klart, at beboere på bosteder som udgangspunkt tilhører målgruppe 10 i vaccinationsudrulningen. 

Samtidig understreger Sundhedsstyrelsen, at beboere på længerevarende botilbud kan prioriteres endnu tidligere i målgruppe 5, hvis de er over 65 år gamle eller har sygdomme, der giver en særligt øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19.

Praktiske udfordringer
Samlet set er det Levs vurdering, at Sundhedsstyrelsens udmelding i praksis vil betyde et større fokus på bosteder i udrulningen af vaccination. Men det er også vores forventning, at der på grund af forhold som begrænsede leverancer af vacciner, praktiske udfordringer med håndtering og tildeling af vaccinen vil være lokale og regionale forskelle på, hvornår beboere bliver vaccineret.

Indtil videre er vaccinationer på bosteder rent praktisk blevet gennemført af udkørende teams. På den baggrund kan det være svært at se, hvordan man rent praktisk vil vaccinere forskellige målgrupper på bosteder på forskellige tidspunkter. Nogle steder vil man givet vaccinere enkelte borgere, mens man på andre vil tage hele gruppen med af praktiske årsager.

Mennesker med udviklingshandicap bør opprioriteres 
Landsformand Anni Sørensen er glad for, at prioriteringen af socialområdet nu er blevet præciseret i vaccineplanen.

- Lev har sammen med mange andre gode kræfter arbejdet intenst både lokalt og nationalt for at få fokus på vaccination på bosteder. Derfor er jeg selvfølgelig glad for, at området nu i modsætning til tidligere er med. Som formand for Lev mener jeg naturligvis, at alle mennesker i botilbud bør prioriteres i gruppe 5, og særligt kan jeg være bekymret over, hvordan man rent praktisk forestiller sig at gennemføre vaccination på bosteder med flere forskellige målgrupper. Derfor fortsætter vi ufortrødent arbejdet. Dels skal vi sikre, at beboere på bosteder bliver vaccineret, så snart det bliver muligt, men vi skal også sikre, at der også er fokus på alle de sårbare mennesker med udviklingshandicap, som ikke bor i et botilbud.

16.06.2020 Hold kontakten: Sammen Digitalt mod ensomhed

Corona-krisen har vist, at mange mennesker med udviklingshandicap er ensomme. En del pårørende har imidlertid under nedlukningen også fundet ud af, at forskellige digitale kommunikationsværktøjer kan bruges til at holde kontakten ved lige. På en ny hjemmeside giver Lev en let og overskuelig oversigt over værktøjerne, og hvordan de bruges

Corona-krisen har eller har haft store konsekvenser for mange af os – måske for os alle. Og mange har sikkert følt sig lidt ensomme eller isolerede, men for mennesker med udviklingshandicap kan det være ekstra udfordrende, både fordi mange bosteder har været – og stadig er – underlagt besøgsrestriktioner i større eller mindre grad, men også fordi det kan være svært at forstå, hvorfor mor, far eller vennerne pludselig ikke kommer på besøg.

Mange, ofte ældre, mennesker med udviklingshandicap lever et liv i ensomhed med ganske få besøg og ganske få besøgende. Men siden Danmark ’lukkede ned’, er der kommet mange flere til – og disse ’nye’ ensomme har rigtigt svært ved at forstå, hvorfor mor, far eller andre i netværket nu lige pludselig ikke kommer på besøg mere, til stor frustration for begge parter. Samme problem står mange elever i landets specialskoler og STU’er med, da hele deres sociale netværk oftest er knyttet til netop deres skole, og da de, i modsætning til andre børn og unge, ofte ikke er bekendte med de sociale medier.

Problemet med ensomhed og isolation for mennesker med udviklingshandicap er dog på ingen måde nyt, men det er blevet væsentligt større og meget tydeligere i kraft af epidemien. Og netop det, at det blev så tydeligt med Corona-krisen, gjorde, at Folketinget afsatte midler til, at Lev kan forsøge at gøre noget ved problemet. Resultatet er hjemmesiden www.sammendigitalt.dk, der fortæller om nogle af de mange digitale kommunikationsværktøjer, der findes.

Udfordringer i ’begge ender’
Sammen Digitalt er målrettet pårørende, som ikke bare lige giver sig i kast med sociale medier. Men også pædagogisk personale, der kan have en udfordring i forhold til at støtte med kommunikationen og at hjælpe med at holde de sociale kontakter ved lige. Ofte ved personalet ikke, hvordan de skal hjælpe, og det kan virke uoverskueligt med mange forskellige behov og kompetencer blandt beboere – og pårørende, venner og bekendte til beboeren.

Søskende, fætre, kusiner, onkler og tanter
Med de digitale værktøjer får mange flere  mulighed for at holde kontakten med deres pårørende og bekendte med udviklingshandicap – og det gælder faktisk begge veje. For at så mange som muligt kan være med, er værktøjerne, der beskrives på siden, nogle alment kendte, gratis og ikke mindst simple at bruge. Tanken er, at hvis det er værktøjer, som folk i forvejen kunne finde på at bruge også i andre relationer, ja, så er der også større chance for, at de vil tage det til sig. På denne måde kan for eksempel også den kusine, man kun møder en gang om året, og som aldrig kommer på besøg på bostedet, være med til at skabe og holde kontakt.

Sammen Digitalt
www.sammendigitalt.dk kan du få overblik over nogle af de mere simple og gængse digitale kommunikationsværktøjer, så det bliver lettere at vælge det rigtige. Her kan du se, hvilke ’devices’ - mobiltelefon, tablet eller computer - de virker på og lidt om, hvad de kan bruges til, og hvor komplicerede de er at bruge.

Når du har fundet det rette værktøj, så kan du benytte simple trin-for-trin guides til opsætning og efterfølgende kommunikation. Guiderne kan både bruges direkte på siden, men de findes også i printvenlige versioner, hvis du ønsker at have en papirversion læggende ved siden af dig, mens du installerer, og måske de første par gange du skal ’ringe op’.

Men siden indeholder også en række forslag til, hvordan du kan benytte værktøjerne, så det ikke ’bare’ bliver telefonopkald med video på. Det kunne for eksempel være, at du kan bruge værktøjerne til at ’tage på gåtur sammen’ – at ’lave mad sammen’ – at ’se en fjernsynsudsendelse sammen’ – at ’køre en tur sammen’ i bil og så videre. Håbet er, at disse eksempler kan inspirere til at bruge værktøjerne til mange andre ting end bare et videoopkald. Så kan du i stedet for at fortælle om, hvad du har oplevet, tage modparten ’med’ i oplevelsen.

Selvfølgelig kan de digitale værktøjer ikke erstatte de fysiske besøg og møder, men de kan blive et nyttigt og givtigt supplement. Forhåbentlig kan man supplere det ugentlige besøg med et par ’digitale besøg’ – både den ene og den anden vej.

14.01.2021 Levs Rådgivning

Lev tilbyder rådgivning til mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende samt til professionelle, som er i kontakt med mennesker med udviklingshandicap.

Rådgivningens indhold
Levs rådgivning erstatter ikke kommuners rådgivning. Men den offentlige rådgivningspligt er ofte kombineret med en kompetence til at bevilge ydelser. Dette afføder et behov for information og rådgivning, som er uafhængig af den myndighed, der samtidig skal bevilge økonomiske ydelser.

Lev kan vejlede om gældende lovbestemmelser og lovfortolkning og kan henvise til de relevante myndigheder, fagpersoner eller organisationer for yderligere rådgivning.

Rådgivningen går som udgangspunkt ikke ind i konkret sagsbehandling
Medarbejderne i Rådgivningen har ikke ressourcer eller kompetencer til at vurdere eller tage stilling til det konkrete indhold i et tilbud. Rådgivningen kan i principielle sager hjælpe med at klage eller rejse problematikken politisk.

Rådgivningen omfatter bl.a.:

  • Sociale rettigheder og lovmæssige muligheder i relation til udviklingshandicap (social service, retssikkerhed, uddannelse og beskæftigelse, boliger, arv og værgemål, hjælpemidler, førtidspension)
  • Førskolerådgivning
  • Skolevalg og -vejledning
  • Fritidsbeskæftigelse, idræt
  • Handicappolitiske principper
  • Generelle rimeligheds- og rettighedsbetragtninger

 

Der ydes udelukkende rådgivning i spørgsmål med direkte relation til personer med udviklingshandicap og kun via telefonisk eller skriftlig henvendelse. Der ydes ikke rådgivning ved personlige møder.

For at modtage rådgivning kræves det, at man er medlem af lev.