Torben Jensen - Medlem af handicaprådet
Torben Jensen er medlem af handicaprådet i Mariagerfjord Kommune. Som repræsentant for LEV og Danske Handicaporganisationer (DH) er han med til at rådgive byrådet i lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap. Her fortæller han om sit frivillige arbejde.
Af Turid Christensen, projektmedarbejder i LEV
Hvad går dit frivillige arbejde i handicaprådet ud på?
- Handicaprådet rådgiver byrådet og fortæller om konsekvenserne, de politiske beslutninger i kommunen har. Jeg er udpeget af LEV, som har indstillet mig til DH, som igen har indstillet mig til handicaprådet. I og med at jeg er indstillet af DH, skal jeg repræsentere alle typer handicap. Jeg sidder i handicaprådet sammen med andre frivillige og overfor politikere og embedsmænd, og vi udtaler os samlet til byrådet.
- Forud for møderne i handicaprådet mødes vi frivillige fra DH’s medlemsorganisationer for at få en fælles holdning til den dagsorden, handicaprådets formandskab har lavet. Punkterne, vi behandler, varierer løbende, og der opstår for eksempel temaer i forbindelse med ændringer, kommunen ønsker at foretage. Det kan handle om alt fra genoptræning, magtanvendelse, frivillighed til beskyttet beskæftigelse. Vi holder ti møder om året, som foregår oppe på rådhuset eller på relevante steder, der kan være berørt af kommunens ændringer.
Hvordan kom du i gang med dit frivillige arbejde i handicaprådet?
- Jeg engagerede mig i det frivillige arbejde i LEV, fordi jeg har en datter, der LEV APRIL 2018 n 25 er udviklingshæmmet. Samtidig er jeg politisk interesseret.
- Der skete en masse vigtige ændringer i forbindelse med strukturreformen, hvor amtslige institutioner blandt andet skulle hjem til kommunerne. Det ville jeg gerne være en del af og have medindflydelse på, og derfor meldte jeg mig under fanerne.
- Jeg blev indstillet og endte med at blive formand for handicaprådet i den første periode, hvor jeg var med til at udforme den allerførste handicappolitik, kommunen skulle lave.
Laver du det samme nu, som da du startede som frivillig i lev?
- Slet ikke. Jeg har brugt 24 år på frivilligt arbejde i LEV. Min datter er 25 år, og jeg startede, da hun var et år. Dengang var LEV organiseret i forhold til amter, men det blev vendt på hovedet under strukturreformen, hvor DH og LEV stablede lokale kredse på benene ude i kommunerne. Tingene ændrede sig, og mit fokus ændrede sig over imod DH og handicaprådet.
- Inden jeg blev medlem i handicaprådet, var det bestyrelsesorienteret arbejde. Jeg har stået for at arrangere en nytårsfest i 12 år, og LEV Nordjylland har et dejligt sommerhus i Hals, som jeg står for at udleje. Jeg har haft mange forskellige kasketter på gennem årene.
Hvilken betydning har det, at dit frivillige arbejde handler om mennesker med udviklingshæmning?
- Havde det ikke været for min datter, havde jeg ikke været frivillig. At få et udviklingshæmmet barn ændrede mig fuldstændig som person, og jeg ville gerne have indflydelse på min datters opvækst og de tilbud, hun fik. Den bedste måde at få det var at have et talerør, og der var LEV et naturligt valg.
Hvad bringer du ind i dit frivillige arbejde?
- Handicaprådet skal repræsentere alle handicapgrupper – fra bevægelseshandicap til udviklingshandicap og psykiske handicap – og det skal man være bevidst om for at have et frugtbart samarbejde med de andre medlemmer. Men handicaprådet handler om interessevaretagelse, og jeg er sat i handicaprådet for at varetage LEVs interesser.
- Det er klart, at jeg sidder der, fordi jeg har en interesse i forhold til min udviklingshæmmede datter. Det er problemstillinger, vi møder, som jeg prøver at belyse, og der hvor jeg har størst viden og kan byde ind. Så sidder der andre medlemmer med en anden viden, og på den måde supplerer vi hinanden godt.
Hvad giver det dig at være frivillig i handicaprådet?
- Det giver mig en hel masse. Jeg får blandt andet indsigt i kommunal forvaltning og sagsbehandling, og jeg får en masse rigtig gode bekendtskaber, der giver mig noget. Så håber jeg også, at jeg giver noget tilbage.
- Frivilligt arbejde handler både om at give og tage. Hvis man kun giver, så brænder man ud. Man skal også få noget igen, og det synes jeg bestemt, at jeg får i form af relationer, indsigt og indflydelse.
Kan du fortælle om en situation, hvor du oplevede at gøre en forskel?
- I min tid som formand for handicaprådet, hvor det var helt nyt, og politikerne i de nye kommuner skulle finde deres egne ben at stå på, var der kvalitetsstandarder, som ikke havde været omkring handicaprådet. Der måtte jeg fortælle borgmesteren, at det var en god idé, at vi blev hørt. Kvalitetsstandarderne var ellers sat på dagsordenen i byrådet, men borgmesteren måtte rejse sig op og tage punktet af, fordi handicaprådet ikke var blevet hørt.
- Jeg synes, det er dialogen i handicaprådet, som er spændende. Når man igennem dialogen kan flytte holdninger og få en politiker til at sidde eftertænksom tilbage og sige ”nåh ja, sådan havde jeg ikke lige set det”, så har det været en god dag på arbejdet.
Har du et godt råd til andre frivillige eller personer, der overvejer at blive frivillige i lev?
- Hvis man er pårørende til en udviklingshæmmet, er det bare om at springe på, især hvis man er yngre. Mange frivillige i LEV er lidt grå i toppen, og selvom de prøver at varetage alles interesser, er det klart, at det er nemmest at have fokus der, hvor ens dagligdag er. Så hvis man vil have indflydelse, så er det om at komme med allerede fra starten. Småbørnsforældre er stærkt underrepræsenterede i det frivillige arbejde, så det vil nok være mit opråb. Og så synes jeg, at det både er spændende og gør en forskel at være frivillig.