18.06.2010

Kritik fra DH: KL kører massiv hetz mod handicappede

For mange år siden gik jeg på universitetet. Jeg læste statskundskab. Når man læser statskundskab, stikker man også næsen inden for det statistiske felt. Den vigtigste lærdom jeg fik fra min grundbog var, at statistik ikke lyver - men at statistik kan bruges til at sløre sandheden.

Den lærdom står lysende klart for mig i denne tid, hvor KL kører en massiv hetz imod de mennesker med handicap, der har behov for den mest omfattende og mest specialiserede indsats.

KL fremhæver gang på gang, at udgifterne på handicapområdet er løbet løbsk, og at det skyldes forventningerne hos personer med handicap og/eller deres pårørende. Der stilles, påstår KL, urimelige krav om nye og dyre løsninger.

Ingen dokumentation for urimelige krav
Udgiftsstigningerne på det specialiserede sociale område fremgår tydeligt af de kommunale regnskaber. Det er langtfra det eneste område, hvor virkeligheden ser anderledes ud end budgetterne. Der er samme stigningstakt på mange andre områder. Men KL har altså udvalgt handicapområdet som egnet for en kampagne.

Det er slående, at de nye store og stærke kommunale forvaltninger er så utroligt dårlige til at lægge budgetter. Forskellen på budgetterne og de faktiske regnskaber er jo markante. Eller også er budgettet udtryk for et politisk ønske, der er langt væk fra realiteterne. Det er i hvert tilfælde tankevækkende.

Der er ingen beviser for, at udgiftsstigningerne på handicapområdet skyldes ændrede behov eller urimelige krav fra borgere med handicap.

Tværtimod: KL og Finansministeriet har fået det private konsulentfirma Deloitte til at analysere tendenserne bag udgiftsstigningen. Konsulenterne har undersøgt 27 tilbud og 83 såkaldte ydelsespakker. Når jeg læser deres endnu ikke offentliggjort rapport, er min konklusion er klar:

• Udgifterne stiger fordi basistaksterne stiger.
• Lønninger til vikarer og udgifter til arbejdsmiljøet stiger for at fastholde personale.
• Antallet af ressourcer anvendt til ledelse og omstrukturering stiger.
• Udgiften (taksterne) til køb af pladser på botilbud i andre kommuner stiger.
• Der bruges mange penge på vedligeholdelse.
• Antallet af såkaldte enkeltmandsprojekter er stigende.
• Der er flere personer, der visiteres til de konkrete tilbud (højere belægningsprocent).
• Udgifterne stiger ikke på alle områder; på dele af voksen-handicapområdet er der tale om et direkte fald.

Jeg mener rapporten er tydelig nok: Det er kommunerne selv, der er skyld i udgifternes himmelflugt, for nu at blive i deres eget ordvalg.

Den konklusion synes KL ikke at være villig til at drage. KL vil meget hellere give nogle andre skylden - dem, der ikke selv kan råbe op og tage til genmæle. Det er ikke rimeligt.

Jeg kan desværre kun læse budskaberne fra KL som værende politiske og langt fra baseret på fakta.

Jeg synes det er beklageligt, at KL forsøger at udstille den svageste del af handicapgruppen som værende skyld i kommunernes dårlige økonomi. Man skal altid prøve at se på sig selv, før man giver skylden til andre! Tonen er blevet ubehagelig.

Skjuler inkompetence med angreb
Det værste er, at KL med den valgte strategi, hvor borgerne bliver fremstillet som urimelige modtagere af sociale ydelser - mens man fornægter kommunernes tilsyneladende inkompetence - er med til at underminere den brede og næsten 100-årige støtte til velfærdssamfundet, der er hidtil har været blandt politikere generelt og i befolkningen.

Mit budskab er, at kommunerne og deres organisation skal bruge sommerferien til at tænke sig godt om. Forhåbentlig kan vi få genetableret en god dialog om, hvordan man kan udvikle samfundet, så vi altid har de rette tilbud på hylderne - til den rigtige pris og den rette kvalitet.

Debatindlæg bragt i altinget.dk/social

Af Stig Langvad, Formand, Danske Handicaporganisationer (DH)