04.11.2010
Institutionen lever
Der er et påtrængende behov for en solid og langsigtet strategi for reel afvikling af institutionerne i Danmark. Mennesker med udviklingshæmning har krav på egne boliger af tidssvarende standard. En høring på Christiansborg skulle sætte dagsordenen for et endeligt opgør med institutionerne. Men det må ikke stoppe her.
Serviceloven fra 1998 afskaffede institutionsbegrebet på voksenområdet. Nu skulle alle borgere - også dem med handicap - have deres egen bolig. Og mennesker med handicap skulle have mulighed for at få støtte i deres eget hjem, uanset bolig. Men hvordan er det gået i de 12 år siden da? Rigtig, rigtig langsomt - og nogle gange ligefrem baglæns.
Det var baggrunden for at Det Centrale Handicapråd i 2009 nedsatte en tænketank, der skulle komme med bud på fremtidens boliger til mennesker med handicap - på hvordan vi kommer nærmere målet. Tænketanken har arbejdet et års tid, og udsendte i slutningen af september deres fælles vision i manifestet "Mit hjem - mit valg." Tirsdag den 2. november havde Tænketanken så indbudt til en åben høring på Christiansborg om emnet. Omkring 100 mennesker var samlet i Fællessalen, og de kunne lytte til oplæg fra nogle af Tænketankens medlemmer og tage del i den efterfølgende paneldebat.
Thomas Gruber, der er politisk konsulent i LEV, holdt det ene af høringens oplæg (på vegne af Landsformand Sytter Kristensen, som var blevet syg på dagen). Thomas konstaterede bl.a., at vi på trods af mange pæne ord og flotte visioner stadig har langt igen, før alle mennesker med udviklingshæmning har værdige boligvilkår. Flere tusind lever stadig et helt liv med et lille værelse uden eget køkken og med toilet på gangen. Institutionerne lever fortsat i bedste velgående mange steder, og lovgivningens krav om adskillelse af bolig og service er rent formel.
- I mine øjne lider mennesker med handicap i Danmark under, at både kommuner og stat tilsyneladende betragter sociallovgivningen - i hvert fald hvad angår de reelle intentioner - som meget løst vejledende, sagde Thomas bl.a. og fortsatte:
- Staten bærer en stor del af ansvaret for kommunernes mangelfulde implementering. På trods af evalueringer, undersøgelser og anden dokumentation, har der ikke været politisk vilje til at tage effektive og håndfaste initiativer for at sikre omsætningen af idealerne til praksis.
Sådan kan det ikke blive ved. Med Danmarks tiltrædelse af FN's handicapkonvention har Folketingets politikere fået en ny anledning til at tage denne opgave alvorligt. Det skal ske ved en reel prioritering af, at der udarbejdes en ambitiøs og langsigtet, national strategi. Der skal sættes forpligtende mål, og der skal sikres en langsigtet finansieringsplan, som kan vise, at der er alvor bag de fine ord i Servicelov og FN's handicapkonvention. Det nytter ikke at stikke hovedet i busken længere.
