Kissmeyer på tilbagetog – måske
Carsten Kissmeyer trækker tilsyneladende i land i forhold til medicinering af mennesker med handicap for at lette trækket på kommunekassen. Men han fastholder, at en af vejene til besparelser på kommunernes budgetter burde være øget magtanvendelse over for mennesker med udviklingshæmning og andre handicap.
I tirsdags sendte Sytter Kristensen et brev til Ikast-Bandes borgmester Carsten Kissmeyer. Anledningen var Kissmeyers ret bemærkelsesværdige meldinger i debatten om kommunernes besparelser på handicapområdet. Sytter Kristensen brev blev indledt med en bekymring for Kissmeyers "…store andel i, at der for tiden er ved at ske et alvorligt skred i grundlæggende danske værdier i forbindelse med den aktuelle debat om udgifterne til kommunernes varetagelse af deres opgaver på det specialiserede socialområde i almindelighed og handicapområdet i særdeleshed".
I brevet fremdrager Sytter Kristensen to eksempler fra Kissmeyers forslag til, hvordan der burde kunne gennemføres besparelser på handicapområdet: Øget brug af medicin og øget magtanvendelse over for mennesker med handicap. Sytter Kristensen konstaterer i den forbindelse, at begge venstre-borgmesterens forslag forekommer hende at være så langt fra et liberalt menneske- og samfundssyn, som man overhovedet kan tænke sig.
Medicin for borgerens skyld
Kissmeyer har været hurtig på tasterne. Allerede torsdag eftermiddag modtog Sytter Kristensen svar på det åbne brev. Heri forsvarer Kissmeyer sine synspunkter endnu engang, men der er også tydelige tegn på tilbagetog. I et forsøg på at forklare sine synspunkter i relation til spørgsmålet om øget brug af medicin over for mennesker med handicap, skriver Kissmeyer således bl.a.:
" I disse sammenhænge (tilbud til meget udadreagerende personer, red.) har jeg stillet det spørgsmål, om den udvikling vi har haft på det medicinske område, ikke kunne være med til at skabe en bedre situation for disse meget kraftigt udadreagerende personer, herunder også et væsentligt lavere ressourceforbrug."
Ved første øjekast kan det ligne en gentagelse af Kissmeyers hidtidige synspunkt. Men der grund til håb. Formuleringen indeholder nemlig en lille, men fuldstændig afgørende, ændring af forslaget. Nu er målet med medicineringen nemlig, "at skabe en bedre situation" for de pågældende. Et lavere ressourceforbrug, som også er med i formuleringen, må forstås som noget, der har sekundær betydning.
Til Kissmeyers mulige justering af sine synspunkter, udtaler Sytter Kristensen:
- Jeg er rigtig glad for, at Kissmeyers nu endelig - måske - har indset, at man altså ikke kan rende rundt og hælde medicin på folk med det mål at spare på de kommunale budgetter. Selvfølgelig skal der gives medicin til mennesker, hvis det kan hjælpe dem. Og hvis det så medfører reduceret hjælpebehov, så er det da kun fint. Men det er altså bare ikke det, Kissmeyer er citeret for gentagende gange i den hidtidige debat.
- Desuden er det vel også på tide, at vi bliver enige om, at det med at vurdere, om der er behov for medicin, det er altså en opgave for psykiatere og andre læger - ikke for spareivrige borgmestre.
En anden standard
Men det er nu ikke på alle områder, Kissmeyer er kommet på bedre tanker. Kissmeyers synes tilsyneladende fortsat, at der bør være mulighed for øget magtanvendelse, fx at tvinge borgere med udviklingshæmning med på tur eller andre aktiviteter for på denne måde at opnå en bedre kapacitetsudnyttelse i deres botilbud. Som argument skriver han bl.a. i sit svar på det åbne brev, at "…det [er] væsentligt også at påpege, at befolkningen i normalområdet jo også har begrænsninger i deres frie valg. Eksempelvis stiller vi vidtgående krav til folk om at være mobile på arbejdsmarkedet, møde på et bestemt klokkeslæt og meget andet"
Til den sammenstilling udtaler Sytter Kristensen:
- Det er altså et ret besynderligt argument. De begrænsninger, som vi alle oplever i vores frie valg, dem oplever mennesker med udviklingshæmning jo også. Pointen er, at Kissmeyer ønsker en anden standard i forhold til mennesker med udviklingshæmning for, hvornår man kan udøve magt - eller indskrænke borgerens frie valg. Kissmeyers forslag er jo, at man - for at holde styr på kommunens budget - skal kunne tvinge mennesker med udviklingshæmning til at deltage i aktiviteter osv. Gad vide, hvor mange af kommunens andre borgere, han kunne tænke sig at gøre noget tilsvarende over for?
Billige trick i debatten
I sit åbne brev til Kissmeyer skrev Sytter Kristensen bl.a.
"Mit ærinde er på ingen måde at begrænse din ytringsfrihed, men på mig virker det som et billigt trick, når du igen og igen forsøger at gøre diskussionen om besparelser på handicapområdet til et spørgsmål om at bekæmpe tabuer. Der er - og har længe været - masser af debat om besparelser på handicapområdet. Og det er bestemt ikke blevet ved debatten."
Kissmeyer afviser i sit svar, at han benytter sig af 'billige trick'. Han synes derimod, at LEVs formand bidrager til "at den åbne, ærlige og frie diskussion om serviceniveauet på handicapområdet bestemt ikke bliver lettere."
- Jeg havde selvfølgelig ikke regnet med, at Kissmeyer ville anerkende, at han benytter billige tricks i debatten. Men noget modargument synes jeg nu ikke, at der er tale om. Tværtimod forsætter han med at tegne et martyragtigt billede af sin egen rolle i debatten. Og den slags har jo lige præcis til formål at gøre os andre til nogle der forsvarer tabuer. Og det er altså noget sludder. Som jeg skriver i det åbne brev, har der allerede været masser af besparelser. Og desværre lægges der op til mange flere i de aktuelle budgetter - med voldsomme og indgribende konsekvenser for en masse mennesker med udviklingshæmning, slutter Sytter Kristensen.
