Statslig anbefaling af ulovligheder
I LEV nr. 2 er der en artikel, som beskriver, hvordan Favrskov Kommune forsøger at tvinge en ung udviklingshæmmet pige til at flytte tilbage til Favrskov Kommune fra Aarhus. Hun har boet i Aarhus de seneste seks år, og det er her, hun har sine venner og øvrige netværk. Det er rystende og forargeligt, at Favrskov Kommune vil flytte borgeren imod hendes vilje.
Desværre er der meget, som tyder på, at Favrskov ikke er et enkeltstående tilfælde. En ny undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening dokumenterer således, at mange socialrådgivere oplever, at rettighederne for mennesker med handicap tilsidesættes på grund af økonomi.
Hver femte rådgiver i undersøgelsen siger eksempelvis, at de "ofte" eller "nogle gange" har oplevet, at handicappede borgere er blevet hjemtaget til hjemkommunen fra tilbud uden for kommunen af økonomiske grunde.
Rigtig mange kommuner mener åbenbart, at de kan flytte rundt med mennesker, som var de brikker i et spil ludo. Det er en kynisk tilgang til andre menneskers grundlæggende medborgerrettigheder. Og det må der sættes en stopper for.
En anden ny rapport - denne gang fra den statslige institution KREVI - dokumenterer imidlertid, at ulovlighederne tilsyneladende bakkes op af regeringen.
KREVI hører under indenrigsministeren og har netop udsendt en rapport med hele 581 forslag til kommunale effektiviseringer. Der er en række oplagte og perspektivrige forslag imellem, men på flere områder er det gået helt galt for KREVI. Nogle af forslagene opfordrer ligefrem kommunerne til at lade sig inspirere af ulovligheder - andre modarbejder åbenlyst regeringens egen handicappolitik og FN's handicapkonvention - en konvention, som Danmark har forpligtet sig til at arbejde målrettet på at realisere, hvis der nu var nogle, som skulle have glemt det.
De 581 forslag er baseret på KREVIs gennemgang af 73 kommuners såkaldte omstillingskataloger, udarbejdet i forbindelse med budgetlægningen. Jeg ved ikke, hvor mange af dem, der er blevet omsat i praksis, men det er formentlig en del.
I KREVIs rapport videregives der eksempelvis et forslag om at hjemtage borgere til et opgangsfællesskab.
I beskrivelsen af eksemplet hedder det bl.a.: "Det vil i forbindelse med udvælgelsen af, hvem der skal hjemtages, tilstræbes, at det sker i enighed med borgeren." KREVI - og dermed landets indenrigsminister - videreformidler med andre ord den opfattelse til kommunerne, at de kan bestemme, "… hvem der skal hjemtages", og at de blot behøver at "tilstræbe" enighed med borgeren.
Nogle kommuner tror åbenbart, at de kan udstede bopælspligt for borgere, som de har betalings- og nu også handleforpligtelsen for. Præcis som Favrskov Kommune prøver at gøre. Men Favrskov gør altså bare som mange andre kommuner, og med indenrigsministerens anbefaling. Og det er altså mystisk. For et af regeringens argumenter for lovændringen om handle-/betalingskommune var netop, at betalingskommunen med denne lov kan sætte serviceniveauet for de borgere, kommunen betaler for i andre kommuner. Dermed skulle det blive overflødigt at flytte en borger til betalingskommunen med begrundelse i en økonomisk betragtning.
Den udlægning af "hjemtagelser", som er ved at brede sig i landets kommuner, er uværdig for et retssamfund. Men det er altså langt ud over kanten, når en statslig institution ligefrem skubber på denne udvikling. Det forstår jeg ikke, en ansvarlig minister kan leve med.
Leder fra LEV nr. 2, april 2011