Udviklingsforløb eller førtidspension
KL har netop udsendt et oplæg om den meget aktuelle diskussion om førtidspension for unge. Der er fortsat en del unge, som skal have en førtidspension, men flere skal i stedet gennem et såkaldt udviklingsforløb, mener både KL og regeringen. Der er imidlertid brug for større klarhed om, hvem der ikke er omfattet af en aldersgrænse på førtidspensionen, mener LEVs landsformand. Og for mennesker med udviklingshæmning er pension helt afgørende for en tryg og vellykket integration på arbejdsmarkedet.
Nærmest siden sin tiltrædelse har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen markeret sig i debatten om behovet for at indføre en aldersgrænse på tildelingen af førtidspension. "Det er en samfundsmæssig falliterklæring at parkere unge på førtidspension," har ministeren udtalt i en række debatter om emnet.
Den debat følger Kommunernes Landsforening (KL) nu op på med offentliggørelsen af et katalog med 24 konkrete anbefalinger og forslag til initiativer, som skal erstatte førtidspension til visse unge med et udviklingsforløb.
I forbindelse med offentliggørelsen af oplægget udtaler formanden for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Erik Nielsen, på KL's hjemmeside:
"Selvfølgelig er der unge stærkt handicappede, som helt oplagt skal have førtidspension. Men unge mennesker skal som hovedregel ikke sendes på førtidspension. Det er en falliterklæring både for den unge og for samfundet. Derfor foreslår KL som alternativ til førtidspension, at den unge gennemgår et udviklingsforløb. Det kan vare fra få år til over 10 år. Det vigtige er, at det er skræddersyede forløb til den enkelte".
Stadig behov for førtidspension til nogle unge
I selve oplægget understreger KL at der fortsat vil være en gruppe unge under 40 år, som har brug for en førtidspension, fra de fylder 18 år. I oplæggets punkt 16 skriver KL således bl.a., at det "er helt afgørende, at det fortsat bliver muligt at tilkende førtidspension til de borgere, som har en meget nedsat arbejdsevne, og hvor der ikke er udsigt til bedring af borgerens helbredsmæssige tilstand".
LEVs Landsformand Sytter Kristensen synes, at der er behov for bedre afklaring af målgrupperne for henholdsvis førtidspension og såkaldte udviklingsforløb:
- Jeg deler fuldt ud ambitionen om at undgå, at der gives førtidspension til unge, som kan komme til at klare sig selv. Ingen tvivl om det. Men omvendt, så savner jeg en præcis melding om, hvem der må anses for ikke at være omfattet af en eventuel aldersgrænse på tilkendelsen af førtidspension. Jeg er ikke i tvivl om, at unge med udviklingshæmning, som hovedregel ikke skal være omfattet af en aldersgrænse.
Succes i arbejdsmarkedsintegration kræver tryghed i forsørgelsen
De seneste år er der sket en meget positiv udvikling i arbejdsmarkedsintegrationen af mennesker med udviklingshæmning. Højkonjunkturen i midt 00'erne har naturligvis spillet en rolle, men der er også tale om en begyndende holdningsændring - både i kommunerne og på det private arbejdsmarked. Og i samfundet generelt.
Med Projekt KLAP, har vi i Landsforeningen LEV givet et vigtigt bidrag gennem blandt andet målrettet information, individuel vejledning til unge udviklingshæmmede, deres forældre - og til virksomheder og kommuner. En indsats, som fortsætter de næste fire år.
Sytter Kristensen mener, at fastholdelsen af den positive udvikling kræver en sikring af et trygt og varigt forsørgelsesgrundlag for mennesker med udviklingshæmning på et anstændigt niveau.
- Jeg er overbevist om, at et stabilt, trygt og varigt forsørgelsesgrundlag - og det vil altså sige en førtidspension - er en forudsætning for at undgå økonomisk og social forarmelse af unge med udviklingshæmning.
- Førtidspensionen, og den tryghed den giver borgeren og hans eller hendes pårørende, er helt afgørende for den vellykkede arbejdsmarkedsintegration, hvor tidshorisonten bliver længere end dag til dag vanskeligheder, udtaler Sytter Kristensen.