28.02.2011

Millioner stjålet fra udviklingshæmmede

En historisk chance for at skabe adgang til arbejdsmarkedet for mennesker med udviklingshæmning er gået tabt i den bureaukratiske vridemølle på Christiansborg. LEV frygter, at 25 millioner kroner, som er afsat på finansloven, ender med at blive brugt til overbetaling af kommuner og til at lukke budgethuller i statslige institutioner

LEV præsenterede i forsommeren 2010 en projektbeskrivelse for Dansk Folke­parti. Projektet går ud på at lave en brobygning, som vil lette mennesker med udviklingshæmnings adgang til arbejds­markedet. Reelt var der tale om at gøre et succesrigt regionalt pilotprojekt landsdækkende. Dansk Folkeparti bakkede op om projektet, og i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2011 lykkedes det at nå til enighed med regeringspartierne om en massiv satsning på at hjælpe mennesker med udvik­lingshæmning ud på det ordinære arbejdsmarked.

Der blev afsat 25 millioner kroner til projektet, som fik navnet KLAP II. Første udgave af KLAP (Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning) er LEVs pilotprojekt, som siden 2009 har kørt på Fyn og i Jylland.

- I LEV var vi meget glade for finanslovsaftalen, da den ville medføre et landsdækkende netværk af virksomhedskonsulenter samt oplysnings- og vejledningskampagner, sådan at mange mennesker med udviklingshæmning ville få arbejde uden for de beskyttede værksteder. Desværre viste det videre arbejde med finans­loven at "lande" meget langt fra intentionerne i projekt­beskrivelsen og i finanslovsaftalen, siger LEVs landsformand Sytter Kristensen.

Em­bedsværket har udmøntet finanslovsaftalen sådan, at initiativerne centreres om landets fem største kommuner.

- Dermed bliver projektet ikke landsdækkende, og vi frygter i LEV, at projektet nu anvendes til at stoppe budgethuller i statslige organisationer, forklarer Sytter Kristensen.

Regeringens udmøntning udtrykker overbetaling
Regeringen bruger med sin udmøntning af KLAP midlerne 25 millioner kroner til at finansiere kommuner og statslige institutioner for opgaver, de allerede er blevet betalt for en gang. Midlerne går til:

  • Jobcentrene i landets fem største kommuner
  • Specialenheden Job og Handicap i Vejle under Beskæftigelsesministeriet
  • Undervisningsministeriet

Der er ingen tvivl om, at de kommunale jobcentre allerede har opgaven med at hjælpe mennesker med udviklingshæmning ud på arbejdsmarkedet. Der er ingen tvivl om, at Specialenheden Job og Handicap allerede i dag har opgaven med at vejlede de kommunale jobcentre om mennesker med udviklingshæmning og deres adgang til arbejdsmarkedet. Der er ingen tvivl om, at Undervisnings­ministeriet med Lov om ungdomsuddannelse for unge med udviklingshæmning og andre med sær­lige behov allerede har ansvaret for at informere og vejlede kommunerne. Men ingen af disse institu­tioner har løst deres opgaver på en ordentlig måde, og ingen af institutionerne har begrundet dette med manglende midler.

- I virkelighedens verden har alle de involverede parter i mere end ti år vist, at de ikke magter opgaven, og vi har i LEV ikke tiltro til, at den måde pengene nu bruges på vil rette op på dette forhold. De insti­tutioner og de medar­bejdere, der skal forvalte de nye initiativer, har tidligere vist, at deres kendskab til, hvad det vil sige at være udviklingshæmmet, er yderst begrænset. Intentionerne bag Dansk Folke­­partis og Landsforeningen LEVs initiativ vil derfor ikke blive opfyldt, siger Sytter Kristensen.

Erfaringsopsamling udebliver
Målsætningen med KLAP har aldrig været, at Landsforeningen LEV for altid skulle drive en jobfunktion for mennesker med udviklingshæmning - målet har været at vise, at det kan lade sig gøre. I det landsdækkende KLAP II indgik netop en særlig indsats for at opsamle erfaringer og for­midle disse til kommunerne, sådan at de kom til at stå optimalt rustet til at varetage opgaverne efter afslutningen af projektet.

Med regeringens udmøntning af KLAP II midlerne skal de nævnte institutioner allerede nu forestå initiativer, som de ikke har kompetencer og viden til at kunne løse. Dette er dokumenteret med en undersøgelse, som Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemførte i 2010. Undersøgelsen viste, at de kommunale jobcentre tilkendegav, at de ikke var "klædt på" til at løse opgaven i forhold til mennesker med udviklingshæmning og til mennesker med psykiatriske lidelser, og at de ikke kunne få fornøden vejledning hos Specialenheden Job og Handicap i Vejle.

Sytter Kristensen siger:

- Landsforeningen LEV kunne i de næste tre år have brugt sine erfaringer fra KLAP pilotprojektet og foreningens omfattende kontakt­flade til menne­sker med udviklingshæmning, pårørende m.fl. til at sikre mange mennesker job uden for de beskyttede værksteder. Disse erfaringer ville være blevet opsamlet og formidlet til kommunerne, sådan at kommunerne om tre år ville have en reel mulighed for selv at løse opgaven. Med rege­ringens udmøntning af KLAP midlerne er denne chance forpasset!

Hvad med de resterende 93 kommuner?
Pilotprojektet KLAP har vist, at der i kommunerne er stor usikkerhed om, hvordan man skal tilgå opgaven med at sikre mennesker med udviklingshæmning et job på det ordinære arbejdsmarked.  Viljen er der, og mulighederne er der, men kommunerne har brug for konkret infor­mation og kon­kret vejledning i forhold til den enkelte borger og dennes jobpotentiale.

Med regeringens udmønt­ning af KLAP II midlerne kan man selvfølgelig håbe på, at landets fem største kommuner kan løse opgaven, men som nævnt ovenfor tvivler Landsforeningen LEV på, at de har den fornødne erfaring, viden og kom­petence. Og hvad med landets øvrige 93 kommuner? Tror regeringen seriøst på, at f.eks. Glostrup Kommune vil få den fornødne sparring og vejledning fra Københavns Kommune? Reelt betyder regeringens udmøntning af KLAP II midlerne, at halvdelen af landets borgere med udviklings­hæm­ning ikke får glæde af KLAP initiativet.

Fumleri på et højt plan i Undervisningsministeriet
Loven om ungdomsuddannelse for unge med udviklingshæmning og andre unge med særlige behov blev vedtaget i 2007. Siden da har LEV været i dialog med Undervisningsmini­steriet om ungdomsuddannelsen. Et tilbagevendende moment i denne dialog er behovet for op­stram­­ninger, sådan at de unge med udviklingshæmning ikke får en "hyldevare", men indi­vi­duelle uddannelsesforløb, der på bedste vis sikrer, at den enkelte unges potentiale udnyttes.

Undervis­nings­­ministeriet har gennemført forskellige evalueringer af den hidtidige udrulning af loven, og disse evalueringer bekræfter, at "hyldevarerne" vinder frem, og at mange unge med et større støttebehov reelt ikke får glæde af deres ungdomsuddannelse, da de ikke får det individuelle uddannelsesforløb, der ville sikre dem den største personlige udvikling og et voksenliv med en større grad af selvstændighed.

- Man løser man ikke problemerne gennem flere evalueringer og vejledninger. Løsningen ligger i at gå ind i den enkelte unges sag og afdække jobønsker og jobpotentiale, identificere en virksomhed til praktik og efterfølgende fast ansættelse, og at over­bevise de forskellige forvaltningsgrene i den konkrete kommune om, at det kan betale sig at investere i et uddannelsesforløb. Der er ikke brug for flere vejledninger, men et landsdækkende netværk af KLAP-konsulenter, der kan bistå alle 98 kommuner, siger Sytter Kristensen.