Specialbørnehave – eller bare børnehave?
Guldborgsund Kommune har fra årsskiftet ændret et særligt dagtilbud - en specialbørnehave efter serviceloven - til et almindeligt dagtilbud efter dagtilbudsloven. Kommunen har gennem hele forløbet hævdet, at ændringen kun er formel. "Indholdet af tilbuddet til børnene bliver der ikke ændret på" er meldingen. Alligevel er LEV imod ændringen - men hvorfor egentlig?
Guldborgsund Kommune ændrede pr. 1. januar specialbørnehaven Solsikken fra et specialtilbud til børn med handicap til et almindeligt dagtilbud. Ændringen er gennemført administrativt og betød umiddelbart, at forældrene er blevet pålagt forældrebetaling, og at de har mistet retten til gratis transport af deres børn mellem hjemmet og børnehaven. Ifølge kommunen er der ingen aktuelle planer om at ændre på det behandlingsmæssige eller pædagogiske indhold af tilbuddet i Solsikken - der er udelukkende tale om en "normalisering", hvor forældrene sidestilles med alle andre forældre med børn i daginstitutionen, hævdes det.
Er det ikke kun rimeligt?
Men hvis der blot er tale om en normalisering, hvor forældre til børn med handicap sidestilles med alle andre forældre - hvorfor er LEV så kritisk over for kommunens beslutning? Er det ikke kun rimeligt, at forældre til børn med handicap også pålægges forældrebetaling? Og er det ikke kun rimeligt, at de selv sørger for transporten af deres barn til og fra institutionen?
De spørgsmål vil formentlig være en refleks blandt mange - og det er da også, hvad vi i LEV er blevet mødt med i dette forløb. Men der er faktisk en række gode grunde til modstanden.
Pasning eller behandling
Den afgørende forskel mellem en almindelig børnehave og en specialbørnehave er formålet med, at børnene opholder sig i børnehaven. I en almindelig børnehave handler det om pasning, mens det i en specialbørnehave er behandling og træning. Lidt forenklet kan man sige, at børnene passes i en almindelig børnehave, fordi forældrene skal kunne passe deres arbejde, studie eller lignende. Børnene i en specialbørnehave derimod, er der ikke først og fremmest, fordi de skal passes - de er i specialbørnehaven, fordi de har behov for en særlig trænings- og behandlingsindsats.
I en almindelig børnehave er det forældrene, som beder om en plads - det er det principielt ikke i en specialbørnehave. Her er det de sociale myndigheder/kommunen, der, efter en individuel vurdering af det enkelte barns vanskeligheder og behov, foretager en visitation af barnet til en særlig behandlings- og træningsindsats. Dermed er der ikke tale om pasning, men om en social- og behandlingsmæssig indsats. Og behandling og træning af børn med handicap er altså ikke noget, der er brugerbetaling på i Danmark. Derfor er det vigtigt at holde fast i, at indsatsen i specialbørnehaver sker efter servicelovens § 32 - uanset om det så er i en specialgruppe i en normalbørnehave eller i en egentlig specialinstitution.
Risiko for afspecialisering
I LEV er vi stærkt kritiske over for Guldborgsund Kommunes "manøvre". Både på det helt korte sigt, men måske især på den lange bane. For i det øjeblik indsatsen for disse børn glider over i det almindelige dagtilbudssystem er der en oplagt risiko for afspecialisering - og dermed, at kvaliteten af indsatsen gradvist bliver ringere og ringere. Sådan et skred er alvorligt og vil få varige konsekvenser for børnene. De her børns handicap er så alvorlige og komplekse, at man ikke kan køre efter "standardpakken".
Guldborgsund Kommune hævder, at der ikke sker ændringer i indholdet af det tilbud, børnene modtager. Men hvor længe holder sådan et løfte? Et gæt kunne være til næste gang, der skal forhandles budget. Og i den situation er børnene langt bedre beskyttet via servicelovens krav om, at kommunerne skal sørge for behandling og træning til børn med alvorlige handicap.
Flere timers transport dagligt
Det andet omdrejningspunkt i debatten har været den gratis transport af barnet til og fra specialbørnehaven. Alle andre skal jo selv sørge for, at deres barn kommer i børnehave - så hvorfor skulle det ikke gælde for forældre til børn med handicap? Her gælder dels princippet om, at man ikke betaler for sociale behandlings- og træningsindsatser i Danmark. Men den væsentligste årsag til, at transporten skal være gratis er, at den gennemsnitlige transport tid mellem hjem og specialbørnehave er lang, da der er langt færre specialbørnehaver end almindelige børnehaver. For rigtig mange forældre til børn i specialbørnehaver er transporttiderne derfor urimeligt lange - ofte flere timer dagligt. Forældrene til børn i specialbørnehaver har jo ikke frit valg mellem en vifte af kommunale institutioner i lokalområdet, og det vilkår er det ikke rimeligt, at de selv skal betale regningen for.
Desværre er det ikke kun Guldborgsund Kommune, som har udset sig specialbørnehaverne som et besparelsesområde. Flere kommuner har lignende planer. Det er en bekymrende tendens og det er ikke særligt klædeligt for kommunerne, der for blot et par år siden forsikrede os alle om, at de nok skulle tage godt vare på det specialiserede socialområde. I LEV håber vi, at den megen opmærksomhed, som sagen om Solsikken i Guldborgsund Kommune har fået, får kommunerne til at tænke sig om en ekstra gang. Ikke blot fordi denne her slags omlægninger af specialtilbud klart er i strid med serviceloven, men især fordi det ikke er værdigt - eller særligt langsigtet - for ansvarlige lokale myndigheder at udhule den vigtige og højt specialiserede indsats, som ydes i mange specialbørnehaver. En indsats som er vital for en ekstremt sårbar gruppe børn.
Fra LEV Bladet 1, 2011
