Svindel og manglende etik i pengesager

I den forgangne uge har Berlingske bragt adskillige sager frem i lyset om misbrug og direkte svindel med udviklingshæmmedes egne penge. Sagerne viser, at der nogle steder både er problemer med etikken og mangelfulde procedurer for, hvordan borgeren beskyttes mod svindel. Mandag er LEV inviteret til møde med Socialministeren om problematikken.

Torsdag den 26. maj bragte Berlingske den foreløbigt seneste artikel i en serie om misbrug og svindel med voksne udviklingshæmmedes penge. Artiklen beskriver, hvordan et dankort, som tilhører en ung kvinde med udviklingshæmning, gennem en længere periode tilsyneladende er blevet misbrugt af en afdelingsleder i kvindens bosted. Afdelingslederen havde bl.a. fået sig en ny mountainbike og en parkeringsbøde var også blevet betalt med kvindens dankort. Hertil kommer store kontanthævninger i pengeautomater.

Misbruget var så omfattende, at den unge kvinde til sidst ikke kunne betale sin husleje og andre faste udgifter. Det problem blev så tilsyneladende 'løst' ved at en af den unge kvindes medbeboere betalte hende husleje.

Artikelserie viser bred vifte af svindel
De øvrige artikler i Berlingskes artikelserie har over en uges tid på lignende vis beskrevet dybt problematisk håndtering af privatøkonomien for mennesker med udviklingshæmning: Dobbeltbetaling af licens, store og helt udokumenterede kontanthævninger, betaling for medicin som borgeren slet ikke har fået, køb af uforholdsvis mange lodsedler i den fond, som driver beboeren bofællesskab osv. På Berlingskes hjemmeside - www.b.dk, kan man læse en kortfattet udgave af artiklerne i serien:

22. maj 2011: Bosteder anklaget for at snyde handicappede
23. maj 2011: Fond forgyldes af udviklingshæmmede
24. maj 2011: Krav om bedre tilsyn med bosteder
26. maj 2011: Afdelingsleder købte mountainbike på Lærkes Dankort
26. maj 2011: Handicappedes familier skal hjælpes i svindelsager

Sager fra LEVs rådgivning har været en vigtig kilde for Berlingskes artikler og LEVs landsformand Sytter Kristensen er citeret i flere af artiklerne. Flere andre medier - herunder TV2 Nyhederne - omtalte sagerne i løbet af ugen.

Møde mellem LEV og Socialministeren
Artikelserien første i sidste uge til, at Socialminister Benedikte Kiær inviterede Sytter Kristensen til møde om, hvordan beskyttelsen af mennesker med udviklingshæmnings private midler kan forbedres.

Sytter Kristensen udtaler:
- Artiklerne i Berlingske er rystende læsning. Men omvendt er det godt at der nu kommer fokus på et alvorligt og stigende problem. Det er heldigvis langt fra hverdag, at pædagoger og ledere forgriber sig på borgernes private midler. Men til gengæld ser vi i stigende omfang, at de kommunale forvaltninger forlanger helt urimelig betaling for ydelser til borgeren. Fx rengøring for borgere med multihandicap eller den helt nødvendige støtte i forbindelse med den årlige - og meget beskedne - sommerhusferie eller udflugt. Kompensationsprincippet er under heftigt beskydning i de her år - og det har helt konkrete, negative konsekvenser for nogle samfundets mest udsatte borgere.

Respekten for selvbestemmelse
På mødet med Socialminister Benedikte Kiær, vil Sytter Kristensen understrege, at en bedre håndtering af privatøkonomien for mennesker med udviklingshæmning, altid skal tage udgangspunkt i respekten for den enkeltes ret til selvbestemmelse. Borgeren skal altid involveres i disponeringen af sin egen økonomi - så vidt det overhovedet er muligt. Sytter Kristensen udtaler i den forbindelse:

- For mig er retningslinjer ikke noget med en generel administrativ model, der begrænser borgerens mulighed for at være herre i egen økonomi. Retningslinjer handler i virkeligheden om, hvordan vi beskytter borgerens krav på selv at beslutte, hvad hans eller hendes penge skal bruges til.

Palle-alene-i-verden
De sager, som medierne har beskrevet i løbet af den seneste uges tid har i alle tilfælde pårørende, i rollen som dem der bringer misbruget op til overfladen. Forældre eller søskende, som har undret sig over, hvorfor der pludselig er lavvande på borgerens konto. Men en stor gruppe mennesker med udviklingshæmning har faktisk slet ikke nogen pårørende - og nogle har ikke pårørende, som magter opgaven som vagthund og detektiv.

- Det er godt at pårørende er opmærksomme. Rigtig godt! Men tænkt på de beboere, som nærmest er palle-alene-i-verden. De har måske en advokat, som er værge - men vi har desværre kendskab til flere tilfælde, hvor værgerne svigter deres rolle. Nogle har ikke engang mødt den person, som de er værge for. Det skal der altså også strammes gevaldigt op på, udtaler Sytter Kristensen.