sytter_lille.bmp 14.11.2011

LEDER: Er centralkøkkenet på vej tilbage?

Dette nummer af LEV Bladet har fokus på nogle af de helt konkrete konsekvenser af de omfattende besparelser, som i disse år gennemføres over for mennesker med udviklingshæmning. Listen er lang, og de har alle meget direkte betydning for udsatte borgeres mulighed for at leve en tilværelse med indhold og udviklingsmuligheder.

Af Sytter Kristensen, LEVs landsformand

I en række tilfælde er besparelserne ikke blot et midlertidigt tilbageslag. En række kommuner gennemfører besparelser, som har langsigtede konsekvenser. Først og fremmest for den enkelte borger, som rammes her og nu - men i høj grad også på det principielle og politiske niveau. I Lands­foreningen LEV ser vi flere og flere eksempler på, at omlægninger af indsatsen for mennesker med udviklingshæmning ligner grundlæggende brud med værdier og principper i dansk handicap­politik. Et politikområde, som der ellers har været national konsensus om de seneste 30 år.

Et rigtig grimt eksempel på denne udvikling er den madordning, som Kalundborg Kommune har besluttet at indføre for kommunens borgere med udviklingshæmning. Kort fortalt betyder kommu­nens nye madordning, at voksne med udviklingshæmning fremover tvinges til at modtage deres mad fra et kommunalt centralkøkken eller fra en anden leverandør. Hjælpen til selv at lave sin mad i bostedet er skåret helt væk. Kommunens motiv er, at man på den måde kan spare på personalet i botilbud og i hjemmevejlederordninger og samtidigt opkræve betaling hos borgeren for fremstil­lingen af maden. Lidt af et columbusæg synes man sikkert i de kommunale økonomiforvaltninger.

Der er en række alvorlige problemer i den måde Kalundborg Kommune gennemfører denne ordning på - eksempelvis er den socialpædagogisk hjælp, som borgerne med udviklingshæmning hidtil har fået til at lave deres egen mad, fjernet helt uden nogen individuel sagsbehandling. Et åbenlyst lov­brud. Kalundborg Kommunes madordning er skridt i den helt forkerte retning på det mere princi­pielle niveau. Nogle af de vigtigste værdier i dansk handicappolitik - og i den konvention, som Danmark for nyligt ratificerede - er inklusion og afinstitutionalisering. Voksne mennesker skal ikke henvises til et helt liv i afsondrede institutioner. Vi har alle krav på et hjem - og selv i boliger med institutionspræg, skal vi gøre, hvad vi kan, for at gøre det så hjemligt som muligt. Mon ikke langt de fleste vil være enig med mig i, at madlavning er en af de mest naturlige og meningsfulde dele af livet i et hjem.

Med geniførelsen af tvungne centralkøkkenordninger er kommunen altså godt i gang med at slagte vigtige principper og værdier bag det langsigtede handicappolitiske projekt. Centralkøkkenet indføres ud fra kortsigtede økonomiske hensyn og afspejler en rystende handicappolitisk ligegyldighed.

Kalundborg Kommune er desværre ikke alene i denne her sag. Tendenserne i retning af tilbage­venden til institutionerne er mange - lige fra integration af dagtilbud og botilbud til sammenlægning af botilbud i blind tiltro til stordriftsfordele.

Den udvikling må vendes. Danmark skal ikke foretage fundamentale retningsskift i 30 års værdier og principper i handicappolitikken, blot fordi det i disse år er økonomidirektører, som sætter dags­ordenen i kommunerne.

Leder fra LEV Bladet 7, 2011