operationxsocialeplattenslagere.jpg 23.11.2011

Udsatte borgere straffes for kommunernes ligegyldighed

Private opholdssteder, som malker kommunekassen via heftige overfaktureringer af lønudgifter, husleje og diverse driftsudgifter. Intensive specialpædagogiske indsatser, som viser sig blot at være ren opbevaring uden indhold. Og endelig kommuner, som blot betaler de store regninger - og som tilsyneladende ikke interesserer sig for, om borgeren rent faktisk får den hjælp, som kommunerne selv har visiteret til. Det var hovedingredienserne i de afsløringer, som TV2-programmet Operation X bragte mandag aften.

Af Sytter Kristensen, Landsformand i LEV

Selvfølgelig er der grund til at være oprigtigt forarget over, at der er mennesker, som synes, at det er i orden at svindle sig til millioner fra offentlige sociale kasser. Den slags privat entreprenørskab minder mest af alt om den suspekte del af brugbilsmarkedet.

Men den helt store skandale er i virkeligheden det sløseri og den faglige ligegyldighed, som man åbenbart kan finde i nogle kommuner. Bag ved overfaktureringen og svindlen gemmer sig nemlig helt fundamentale svigt af sårbare og udsatte mennesker med behov for kvalificeret hjælp. I ingen af de to cases i Operation X havde den ansvarlige - og betalende - kommune tilsyneladende gennemført tilsyn med indsatsen i det seneste års tid.

Nogen vil måske tro, at de manglende tilsyn er udtryk for helt ekstraordinære og beklagelige særtilfælde. Men sådan forholder det sig ikke. Der er masser af sårbare mennesker med stort behov for kvalificeret og intensiv socialpædagogisk bistand i dagligdagen - eksempelvis voksne udviklingshæmmede, som bor i botilbud -, som ikke har set noget til deres kommunale sagsbehandler i årevis.

Paradoks
Den situation er mildest talt paradoksal. Kommunernes Landsforening (KL) og en del kommuner har gennem de seneste par år ført an i noget, der ligner et målrettet angreb på den gruppe af mennesker med handicap, der har behov for hjælp i dagligdagen. Udgifterne på det specialiserede socialområde - og det er netop hjælpen til bl.a. børn, unge og voksne med handicap - er kommet ud af kontrol, har det lydt.

Formanden for KL, Jan Trøjborg, og flere kommuner er kun kommet med en slags svar: Der må bremses op, og borgernes forventninger må dæmpes. De socialt udsattes retssikkerhed må indskrænkes og nogle borgmestre har sågar foreslået genindførelse af den medicinske spændetrøje for at sænke kommunernes udgifter. Med andre ord: Kommunerne kan ikke klandres - de er blot hjælpeløse ofre for en ødsel sociallovgivning og for forkælede borgere med alt for stærke rettigheder.

En smule selvkritisk refleksion fra kommunernes side over, om man selv kunne bære en del af ansvaret for stigningen i udgifterne, har der imidlertid ikke været meget af. Tværtimod! De seneste måneder har KL's selvroseri nået nye højder i forbindelse med tal for de historisk store besparelser i kommunerne, herunder ikke mindst på det specialiserede socialområde. Man praler med andre ord af, at kommunerne både formår at gennemføre "grønthøster" besparelser over for en bred gruppe borgere med behov for hjælp - samtidigt med at man sjasker skattepenge væk til sociale indsatser, som kommunerne ikke orker at kontrollere, om de rent faktisk også får.

Kronikken er i dag bragt i dknyt>>