Regeringsgrundlaget: Positive takter

Den nye regering har offentliggjort sit regeringsgrundlag. LEV og de øvrige handicaporganisationers indsats før og under valgkampen har ikke været forgæves. Der er positive takter på flere områder af handicappolitikken.

LEV bekæmpede indædt indførelsen af et meget lavt loft over tabt arbejdsfortjeneste for familier, som passer deres barn med handicap i hjemmet. Det lykkedes ikke i første omgang. I 2011 blev der indført et loft på blot 19.600,- om måneden.

Men i det nye regeringsgrundlag er der et meget klart løfte. Den nye regering vil: "…give forældre, der har børn med handicap eller alvorlig sygdom, mulighed for at passe deres børn samtidigt med, at de får en rimelig kompensation for tabt arbejdsfortjeneste."

LEVs formand Sytter Kristensen er tilfreds med den klare udmelding.
- Loftet over tabt arbejdsfortjeneste var meget uklogt. Det var et helt urimeligt angreb på vanskeligt stillede familier. Heldigvis ser det ud til at få en meget kort levetid. Regeringsgrundlaget afgiver et helt klart løfte om at man vil rette op. Jeg er helt sikker på at det pres, som LEV og andre handicaporganisationer lagde, har spillet en afgørende rolle her.

Socialreform og finansieringsreform
Debatten om udgifterne på handicapområdet, og det øvrige specialiserede socialområde, har været urimelig og uværdig. Mennesker med handicap er blevet udpeget som hovedårsagen til problemerne i den kommunale økonomi, og nogle borgmestre har været fremme med det ene mere uværdige besparelsesforslag efter det andet.

Og det er bestemt ikke kun blevet ved debatten. Der er gennemført mange og meget indgribende besparelser på hjælpen, ikke mindst i forhold til mennesker med udviklingshæmning.

I regeringsgrundlaget er der en klar ambition om at skabe et bedre vidensgrundlag i forhold til udviklingen på det specialiserede socialområde. Der skal ifølge grundlaget igangsættes "… en analyse med henblik på at vurdere, om udgifterne anvendes bedst muligt. Analysen skal føre frem til udarbejdelsen af en ny socialreform, der skal sikre en bedre sammenhæng mellem en tidlig og forebyggende indsats, brugerindflydelse, kvalitet, faglighed og de overordnede økonomiske rammer".

Konsekvenserne af kommunalreformen skal også undersøges nærmere, idet den nye regering vil "…foretage en evaluering af kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat. Det skal blandt andet ske med særlig fokus på sundhedsområdet, det specialiserede socialområde, miljøområdet og den regionale udvikling".

Sytter Kristensen er som udgangspunkt positiv over for ønsket om en analyse.
- Jeg er enig i at vi har brug for en solid analyse, som bl.a. kan forklare de seneste års paradoks, hvor vilkårene er forringet markant for fx mennesker med udviklingshæmning samtidigt med at kommunernes udgifter er steget. Og vi har også brug for at der endelig kan ses fordomsfrit på kommunalreformen og dens konsekvenser.
- Så jo, analyser og mere viden er godt nok. Men det må ikke trække ud i evigheder - masser af mennesker med udviklingshæmning er blevet hårdt ramt af kommunernes besparelser. Og det må der sættes en stopper for nu.

Inklusion og specialundervisning
Regeringsgrundlaget melder også ud på flere andre områder, som kan få betydning for mennesker med udviklingshæmning.

Det drejer sig bl.a. om specialundervisningen, hvor den nye regering ønsker en folkeskole "… hvor færre elever modtager specialundervisning og flere inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer"

- Inklusion er den rigtige retning for rigtig mange, og jeg er glad for at regeringsgrundlaget også sætter denne dagsorden. Men de nødvendige ressourcer skal være til stede til opgaven i det almindelige skolesystem, og det læser jeg også at der er en erkendelse af. Men det er ikke rimeligt, hvis konsekvensen af inklusionsprojektet bliver, at de tilbageværende specialskoler udsultes til et uværdigt niveau fordi ressourcerne overføres til 'normalsystemet'. Det har desværre været tendenser til hidtil, udtaler Sytter Kristensen.

Reform af førtidspensionen
LEV har ved flere lejligheder de seneste år gjort opmærksom på de vanskelige vilkår som stadig flere udviklingshæmmede på 'den nye førtidspension' havner i. På grund af meget høje huslejeudgifter i nybyggede almene boliger, har mange et helt urimeligt rådighedsbeløb, når de faste udgifter er betalt.

Den nye regering vil gennemføre en reform af førtidspensionen og fleksjob, som både vil sikre "…forebyggelse af arbejdsevnetab, fortsat gode levevilkår for dem, der mister arbejdsevnen permanent, målrettet og effektiv hjælp til de ramte og endelig på sigt sikre en reduktion i udgifterne til førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse".

Sytter Kristensen ser frem til en nærmere specificering af, hvad reformen skal indeholde. Forebyggelse er altid den rette vej at gå, men der er et påtrængende behov for at se på vilkårene for førtidspensionister i LEVs målgruppe.