Handicapdag - Inklusion og tilgængelighed
I dag, den 3. december, er det FN's internationale handicapdag. Hvert år siden ratifikationen af Handicapkonventionen har FN højtideligholdt den 3. december som International dag for personer med handicap, også kaldet Handicapdagen.
For Landsforeningen LEV er hver dag en handicapdag, men det er godt med en anledning som denne til at skabe bredere fokus og opmærksomhed på mennesker med handicap.
Og det er netop hvad Danske Hnadicaporganisationer gør i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder. Dagen bliver markeret ved, at de i dag starter en seminarrække med fokus på rettigheder for mennesker med handicap
Seminarerne foregår som debatter, hvor forskellige handicappolitiske problemstillinger vil blive debatteret af et panel og seminardeltagerne.
Første tema er således:
VALGDELTAGELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP
Til at sidde i panelet ved denne debat har Institut for Menneskerettigheder inviteret:
- Holger Kallehauge fra Danske Handicaporganisationer,
- Yosef Bhatti, valgforsker ved Københavns Universitet,
- Søren P. Rasmussen, borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune samt
- Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Alle debatter vil blive filmet og lagt på handicapkonvention.dk