21.02.2012

Digitale frustrationer

Vi har besøgt Klub Næstved - et klubtilbud for unge udviklingshæmmede i Næstved. Her forsøger man gennem kurser at gøre brugerne parate til de digitale tider. Men kommunale besparelser truer med at lukke de populære kurser.

Den fællesoffentlige ambition er klar som den endeløse krystal blå februarhimmel. Fremtiden skal være så papirløs som muligt. Nationens status som et af verdens mest it-parate skal udnyttes til at spare penge, papir og praktiske problemer. Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner følger den nye ambitiøse digitaliseringsstrategi for 2011-2015, der skal gøre danskerne digitalt selvhjulpne senest i 2015. Men på bagsmækken af det digitale lyntog har mange mennesker med udviklingshæmning vanskeligt ved at hænge på de politiske ambitioner.

En katastrofe
I Klub Næstved, et klubtilbud for kommunens voksne beboere med udviklingshæmning, mærker man de praktiske konsekvenser af de papirløse visioner. Leder af Klub Næstved, May-Britt Hansen fortæller:

- Vores borgere bliver hægtet af, når flere og flere ting foregår på internettet. Konsekvenser for mange af borgerne bliver en følelse af, at der foregår noget I samfundet, som man ikke er en del af.

Klubben har gennem flere år gennemført it-kurser for klubbens brugere. På fire bærbare pc'ere, som Klub Næstved fik bevilliget af kommunens socialudvalg, er der én gang om ugen undervisning i brugen af IT. I hold på mellem to og fire deltagere undervises i mulighederne på nettet og brugen af computer samt kommunikation med det offentlige.

Men de populære kurser, der har givet brugernes digitale færdigheder et kraftigt løft, er i fare på grund kommunale besparelser. Dermed risikerer Klub Næstveds brugere at miste en nødvendig genvej til at holde trit med den stigende digitalisering.

May-Britt Hansen: - Vi ved ikke, om vi kan beholde ressourcerne til at afholde kurserne. Foreløbig humper vi os igennem. Vi skal i gang med en ny runde af kurser, men vi ved ikke, om det bliver den sidste. Vores borgere kræver en meget intensiv undervisning, for at de kan få det nødvendige udbytte af it-kurserne. Man skal have god tålmodighed, og ofte er man nødt til at forklare tingene på en alternativ måde.

May-Britt Hansen fortsætter: - Fandtes denne mulighed ikke, så ved jeg ikke, hvor vores borgere skulle gå hen. Så ville det for en stor dels vedkommende være en katastrofe. Nogle borgere er heldige at have en familie, der kan hjælpe, når de kommer på besøg. Men det er langt fra alle.

Når ikke alle skal høre det
Undervisningen i Klub Næstved foregår i moduler, som borgerne kan tage i deres eget tempo i klubben, der hører under socialpædagogisk center Næstved. I dag findes der en bred vifte af muligheder, programmer og andre hjælpemidler, der letter mennesker med udviklingshæmnings tilgang til brugen af IT. Men det er afgørende, at der findes kompetent personale, der kan vise og forklare mulighederne. Leder May-Britt Hansen:

- Brugerne skal kende mulighederne for at kunne bruge dem. Og det er ikke altid, at de muligheder, der findes, kan erstatte den personlige vejledning. For eksempel kan oplæsningsstøtte ikke altid anvendes, når der er tale om personlige dokumenter, og der er andre i lokalet, der jo også kan høre dokumentet blive læst op.

Det kan jeg sagtens finde ud af
Spørger man blandt borgerne hos Klub Næstved denne onsdag eftermiddag, er der ingen problemer med at bruge IT. Karsten Andersen på 38 år fortæller:

- Det kan jeg sagtens finde ud af. Jeg kan både finde musik og bruge Google.

Peter Thomsen på 54 ser også optimistisk på sine muligheder på internettet: - Jeg kan godt li' at gå på nettet. Jeg ser især Disney Junior på internettet.

Bag det positive syn på egne IT-evner gemmer der sig en anden virkelighed. At kunne høre musik eller se tegnefilm på internettet er selvsagt ingen adgangsbillet til den digitale borger-realitet. Ved computeren lidt senere skal Karsten tilmelde sig kommunikationsprogrammet Herbor på nettet. Men det er svært. Pædagog og it-tovholder, Klaus Jensen, hjælper Karsten, der med én finger på tilmeldings-blanketten fra Herbor og en finger på tastaturet bliver meldt til programmet.

Hvis du vil vide mere - gå på nettet
Leder May-Britt Hansen fortæller om et typisk eksempel på de vanskeligheder, den øgede digitalisering giver mennesker med udviklingshæmning:

- Eksempelvis er det nu sådan, at man nu skal have tilmeldt sig det nye DSB rejsekort, der på den måde suspenderer hidtidige ordninger. Det har vores borgere fået et brev om, hvor der også står: "Gå ind og se mere på DSB's hjemmeside." Optankning af det nye kort foregår også på nettet. Vores brugere aner ikke, hvad de skal gøre. Tidligere blev omkostningerne til deres transport med DSB bare trukket på deres kontantkort. Nu kan de alternativt gå ned på udvalgte stationer og tanke op personligt, men det er meget besværligt, fortæller May-Britt Hansen.

Lederen forsætter med et andet eksempel: - Vores brugere har for nylig fået breve med pensionsoplysninger fra kommunen. Nederst i brevet står der: "Hvis du vil vide mere om, hvad du får i pension, skal du gå ind på hjemmesiden". Men det kan vores brugere ikke, uden vi trækker hårdt i trådene. May-Britt Hansen spørger retorisk: - Og hvad gør vi, når bankerne ikke længere sender bankopgørelser ud i papirform?

Klapper i hænderne
Tilbage ved den bærbare pc er det med Klaus Jensens hjælp lykkes Karsten at tilmelde sig Herbor-programmet. Karsten klapper hurtigt i hænderne og bøjer sig spændt frem mod skærmen, da han logger på programmet for første gang. Karsten vender sig mod pædagog Klaus Jensen for et anerkendende nik - og får det.

Næste skridt for Karsten er at lære, hvordan han nu i et sikkert forum kan kommunikere med familie og venner. Herbor kan således blive et vigtigt redskab til at opretholde en tæt kontakt til familie og venner for Karsten. Facebook og andre åbne sociale medier er dels for vanskelige at bruge rent teknisk, dels er der flere eksempler på, at udviklingshæmmede borgere er blevet udnyttet i åbne sociale fora på nettet. Karsten mangler endnu en del IT-kompentencer for at kunne klare de krav, der med digitaliseringsplanen bliver virkelighed. Fortsat uddannelse gennem kurserne i Klub Næstved er et vigtigt skridt på vejen. Men det kræver kommunal velvilje.

Artiklen er fra LEV Bladet 1, 2012