29.02.2012

Pensionsrefom: Husk 'de åbenlyse sager'

Regeringens udspil til reform af førtidspensionen og fleksjob blev fremlagt af social- og integrationsministeren og beskæftigelsesministeren. Blandt de mest markante elementer i den foreslåede reform er en aldersgrænse på 40 år for tildeling af førtidspension - med mindre der er tale om åbenlyse sager. Som en form for erstatning for førtidspension for dem under 40 år indføres der et såkaldt ressourceforløb.

Tryghed om eksisterende førtidspensioner
Langt, langt de fleste mennesker med udviklingshæmning får i dag førtidspension, og det har de som regel fået, siden de var 18 år. Denne sikring af et anstændigt forsørgelsesgrundlag er helt afgørende, og LEVs landsformand, Sytter Kristensen er derfor tilfreds med, at der er skabt fuld tryghed om alle, der allerede er tilkendt en førtidspension:

- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi kunnet forestille mig at regeringen ville pille ved eksisterende førtidspensioner. Men jeg tror den megen snak om reformen forud for fremlæggelsen af udspillet har skabt utryghed. Den bekymring er nu fejet til side. Og det er jeg glad for.

Aldersgrænse - med undtagelser
I den hidtidige debat om reformen har der været meget fokus på aldersgrænser. Og en af de helt centrale overskrifter for reformudspillet er da også "Unge mennesker skal ikke have førtidspension." . Men den meget bastante overskrift modereres dog i udspillet:

"Førtidspension bliver ikke afskaffet for alle under 40 år. Hvis det er helt åbenbart, at man aldrig kan blive i stand til at arbejde, skal det stadig være muligt at få tilkendt førtidspension. Det drejer sig fx om personer med en betydeligt nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, en alvorlig hjerneskade eller alvorlige lidelser, hvor behandlingsmulighederne er udtømte eller udsigtsløse"

LEVs landsformand mener, at udspillets formuleringer om undtagelser for aldersgrænsen, giver grund til en vis beroligelse i forhold til fremtidens unge med udviklingshæmning. Debatten frem til fremlæggelsen af reformen var præget af nogle meget firkantede meldinger og mangel på nuancer. Det er blevet lidt bedre nu, men der er stadig brug for klarhed om nogle vigtige detaljer:

- Det er klart at vi skal være meget opmærksomme på, hvordan man mere præcist definerer og afgrænser den gruppe borgere, som fortsat skal have mulighed for pension, fra de er 18 år. Djævlen ligger i detaljen, som man siger. Men som udgangspunkt er jeg beroliget i forhold til LEVs målgruppe, udtaler Sytter Kristensen

Hurtigere og smidigere forløb i de åbenlyse sager
I dag er der en del unge med udviklingshæmning, som hænger fast i et pensionsafklaringsforløb fra det tidspunkt de fylder 18 år. Grunden er ikke, at der i realiteten er tvivl om, hvorvidt de skal have pension eller ej - de har som regel været kendte i det kommunale system, fra de var helt små. Grunden er snarere dårlig koordination og langsommelig sagsbehandling i kommunerne - og nok også en økonomisk begrundet spekulation i at udskyde førtidspensioneringen. Konsekvensen for de unge er, at de kommer til at leve på en meget lav kontanthjælp i en længere periode, ind til sagen er på plads.

Den mangelfulde effektivitet og smidighed i nogle kommuners behandling af sager, som i virkeligheden er åbenlyse, betyder, at antallet af åbenlyse sager reelt er en del større, end de officielle statistikker. Unge med udviklingshæmning trækkes gennem udsigtsløse - og nogle gange også ydmygende - afklaringsforløb til ingen verdens nytte.

LEVs landsformand finder det helt afgørende, at der tages konkrete initiativer, som kan sikre et hurtigt og ubureaukratisk forløb for de åbenlyse sager.

- Der står intet i reformudspillet om de åbenlyse pensionssager for unge under 40 år, og det er ærgerligt. Der er behov for at sikre forløbet omkring pensionsafklaringen i de åbenlyse sager meget bedre.
- Der skal noget effektivt til for at undgå, at kommunerne spekulerer i at sætte unge med udviklingshæmning i de såkaldte ressourceforløb, selvom det er åbenlyst, at de skal have en førtidspension med det samme. Det får kommunerne desværre en økonomisk interesse i - og så er der jo desværre brug for effektive modforholdsregler, siger Sytter Kristensen.

Udviklingshæmmede kan og vil gerne bidrage
Men behovet for sikring af førtidspensionen i de åbenlyse sager betyder ikke, at mennesker med udviklingshæmning ikke kan eller vil bidrage til samfundet med deres arbejdskraft. De seneste år er der sket en meget positiv udvikling i arbejdsmarkedsintegrationen af mennesker med udviklingshæmning. Og den udvikling skal forsætte

- I Projekt KLAP, har vi i Landsforeningen LEV vist, at mennesker med udviklingshæmning både kan og vil bidrage med deres arbejdskraft. Det kommer aldrig til at foregå på almindelige vilkår. Og derfor er et stabilt, trygt og varigt forsørgelsesgrundlag helt afgørende for den vellykkede arbejdsmarkedsintegration, udtaler Sytter Kristensen.

MEGET KORT OM REFORMEN
Nogle af hovedelementerne i regeringens reformudspil er:

• De eksisterende førtidspensioner berøres ikke.
• Førtidspension skal kun undtagelsesvist tilkendes personer under 40 år.
• Hvis det er åbenbart, at man aldrig vil blive i stand til at arbejde, så skal man stadig kunne få pension før de 40. Det gælder bl.a. personer med betydelig nedsat funktionsevne, fx som følge af udviklingshæmning eller alvorlig hjerneskade.
• Personer under 40 år, der er i risiko for at skulle førtidspensioneres, skal gennemgå et såkaldt ressourceforløb for om muligt at forebygge pensionering. Personer i ressourceforløb beholder den ydelse, som de har ved forløbets start.
• Fleksjobordningen bevares, men ændres markant
• Man skal kunne få et fleksjob med en arbejdstid helt ned til nogle få timer.
• Fleksjob til personer under 40 år bliver tidsbegrænsede.
• Det forventes, at reformen af fleksjobordningen giver en besparelse på 1,8 mia. kroner.