Lettere for udviklingshæmmede at rejse alene?
DSB's nye rejsekort burde gøre det lettere for mennesker med udviklingshæmning at rejse alene, men sådan forholder det sig langt fra altid. Problemet er, at DSB's personale ikke selv kender reglerne for brugen af kortet.
I LEV har vi fået flere eksempler på at mennesker med udviklingshæmning under deres rejse er blevet afkrævet dokumentation for, at de virkelig er førtidspensionister, selvom dette ikke er et krav, når man benytter et personligt rejsekort. Her vil man blive afkrævet dokumentation i forbindelse med købet, og så skulle det ifølge reglerne ikke være nødvendigt med yderligere dokumentation.
En far beskriver selv en episode således:
I et tog fra København mod Næstved er der en mandlig togfører, der kontrollerer min søns (han er førtidspensionist) rejsekort. Han beder flere gange min søn om at fremvise DSB´s legitimationskort. Til sidst bliver det for meget for mig, og jeg fortæller togføreren, at billedet på rejsekortet ifølge DSB og Movia er legitimation nok.
Togføreren er imidlertid meget sikker i sagen, og han taler meget højlydt og uforskammet. Jeg er nødt til at trække ham med ud i mellemgangen, hvor jeg beder ham ringe til sin chef. Det sker ikke, men i stedet fortsætter diskussionen om rejsekortet. Manden er meget ubehagelig.
For at gøre en efterhånden lang historie kort, har jeg selvfølgelig klaget over togføreren. I den første tilbagemelding fra DSB kundeservice viste det sig, at ikke en gang de var klar over reglerne. Først i det andet forsøg får jeg følgende ordlyd i brevet (citat):
"Det er rigtigt, at der ikke skal forevises legitimationskort ved brug af rejsekort personligt som førtidspensionist. Ved anskaffelsen af rejsekort personligt som førtidspensionist skal kunden naturligvis forevise dokumentation for modtagelsen af førtidspension. Men ved billetkontrol i toget skal der ikke forevises supplerende legitimation."
Det var netop, hvad jeg prøvede at forklare togføreren, men forgæves.
Episoden kom netop i den periode, hvor jeg trænede min søn i at bruge rejsekortet. Heldigvis har han ikke været bange for at rejse alene efterfølgende. Han kender i øvrigt én, der ikke tør rejse med DSB, fordi han har oplevet en ubehagelig togfører. Desuden har han en kammerat, der også har været i kløerne på en togfører, der ikke kendte reglerne med hensyn til rejsekortet.
Denne artikel er sendt til DSB sammen med en opfordring til, at de får kommunikeret dette problem ud til deres togførere, således at mennesker med udviklingshæmning kan rejse uden at skulle bekymre sig om altid at have ekstra dokumentation med.