25.01.2012

Teater og debat om hverdagslivet

Vi er i 1950'erne på Rosenlund - en anstalt for åndssvage. Sekretæren siger til overlægen: "Jeg vil minde overlægen om, at overlægen skal reagere på brevet om de eksterne beskyttede værksteder."

Overlægen: "Åh ja! Fremskridtet har også ramt os! Ingen kan føle sig sikker mere! Kan De ikke lave et udkast til svaret? De skal skrive noget i retning af … "Jeg finder ideen om oprettelse af eksterne værksteder overordentlig interessant. Imidlertid er der ikke nogen af de indlagte på min institution, hvor det ville være ansvarligt at udsætte dem for et eksperiment som dette..."."

Nogenlunde udspillede scenen sig, da Dacapo Teatret på LEVs jubilæumskonference spillede op til debat om forholdende for mennesker med udviklingshæmning med en række scener, som tog udgangspunkt i den udvikling, der er sket på området i de seneste 60 år.

Dengang var "magten" tydelig - nemlig lægerne. I dag er det godt nok ikke læger i hvide kitler, der har magten. Men, som flere i panelet og i salen pointerede, så er der nu kommunale økonomichefer eller faggrupper, som på afgørende områder bestemmer over mennesker med udviklingshæmnings liv.

Dacapo teateret gennemspillede i alt fem scener om livet i boliger for mennesker med udviklingshæmning gennem tiderne. Mellem hver scene var der uddybning og refleksioner fra de seks paneldeltagere og gæsterne i salen. Paneldeltagerne var Susanne Nour, afdelingsleder i Institut for Menneskerettigheder, Birgit Kirkebæk, forsker med mangeårig interesse for den historiske udvikling i bo- og livsvilkår for mennesker med udviklingshæmning, Ib Poulsen, direktør for Socialt Lederforum, Marie Sonne, næstformand i Socialpædagogerne, Lisbeth Jensen, formand for ULF og Sytter Kristensen, formand for LEV.

I løbet af eftermiddagen gav teateret en hel stribe af konkrete og vedkommende indspark til panelet og debatten med konferencens øvrige deltagere. Der var både fokus på dilemmaer i det helt konkrete samspil mellem den enkelte og hans eller hendes kontaktpædagog - og på samspillet med pårørende.
Debatten løftede sig dog ofte fra det helt konkrete niveau. Og konferencen fik dermed fokus på institutionen, som rammen om det levede liv.

Fremtiden
Jubilæumskonferencen var en markering af LEVs første 60 år. Men målet var også at give deltagerne lejlighed til at se ind i krystalkuglen og komme med nogle bud på, hvordan vi kommer videre. Dacapo startede den diskussion med en scene, hvor et botilbud skal flytte ud i et nedlagt plejehjem. Her er der masser af store fællesrum. Og maden leveres fra et centralkøkken. Beboerne skal bare trænes i at bruge mikrobølgeovnen! Den scene gav stor genlyd i salen - og en række kommentarer fra panelet, bl.a.:

Ib Poulsen fra Socialt Lederforum:
- Vi er tilbage ved, at det er dem der ikke ved noget, der bestemmer. Hvordan får vi en dialog om det? Der er behov for nogle nye flipperpædagoger, som vil være med til at ændre verden.

Med flipperpædagoger henviste han til Marie Sonne, der selv i sit oplæg havde fortalt om, at hun var med blandt de "flipperpædagoger", som revolutionerede pædagogikken over for udviklingshæmmede i 1970'erne.

Susanne Nour fra Institut for Menneskerettigheder:
- Inklusion og inddragelse er de fineste principper i FN's handicapkonvention. Men heri er de jo kun ord. Det kræves, at der investeres i udvikling af nye pædagogiske kompetencer.

Birgit Kirkebæk, forsker:
- Det er særligt vigtigt at arbejde med kompetencerne på det kommunikative område. Hvordan bliver vi i stand til at høre og forstå den enkelte, så der ikke tales hen over hovedet på ham eller hende?

Lisbet Jensen fra ULF var helt enig:
- I dag er der meget med, at udviklingshæmmede skal bestemme over eget liv. Men ja ja, hvordan arbejder pædagogerne med det? Virkeligheden er ikke sådan, som vi gerne vil have den.

Sytter Kristensen lukkede konferencen med en tak til panelet og debatten i salen. Nu har vi fået input til det vigtige arbejde, der ligger foran os.  

Gæsterne på jubilæumskonferencen sluttede den mørke januardag af med en reception, hvor LEVs første 60 år blev fejret med vin, pindemadder og chips.