03.07.2012

Den forbudte hjælp

Af Thomas Gruber og Arne Ditlevsen

I Ringsted bor der en kvinde, der er helt vild med at gå til svømning. Men da hun har udviklingshæmning kan hun ikke lige selv tage i svømmehallen - hun kan simpelthen ikke finde hjem. Tidligere blev hun ledsaget i svømmehallen mindst en gang om ugen, men på grund af omfattende besparelser i hendes botilbud kan det nu kun blive til en enkelt gang om måneden. Mogens Møller, tidligere leder for det bosted, hvor kvinden bor, forklarer:

- Vi hjalp kvindens pårørende med at søge om ledsageordning vel vidende, at der ville komme et afslag. For det får næsten alle efterhånden. Jeg siger så til pædagogen, at vedkommende skal have hjælp med at anke sagen. Da den afvises kommer en frustreret søster til os, og jeg kommer til at hoste "ombudsmand"!

For Mogens Møller er der ingen tvivl om, at den nødvendige hjælp til kvinden og hendes pårørende ikke var mulig, fordi kommunen, som han siger det, stort set afviste alle ansøgninger om ledsagerordninger til beboere i §108-tilbud. Og der var ikke just en stemning af, at borgerne skulle hjælpes til at få ret.

Dermed måtte Mogens Møller gribe til noget, der ligner civil ulydighed, for i det skjulte at hjælpe kvinden med sagsbehandlingen. Han er godt klar over, at det ikke var helt fint i kanten, men han føler stadig, at det var nødvendigt:
- For hvad med dem, som ikke har pårørende, eller de reelt blot er besøgsvenner? De borgere har også behov for, og ret til, borgerrettigheder.

Klemt
Men det er langt fra kun i Ringsted, at ledere og pædagoger i bo- og aktivitetstilbud oplever, at de må "sno sig" for at støtte borgerne i at opnå den samme sociale retssikkerhed som alle andre borgere nyder. Det bekræfter Ib Poulsen, direktør i Socialt Leder Forum, der har fået adskillige henvendelser fra ledere af botilbud, som føler sig klemte.
- Vi oplever ofte skismaet her i Socialt Leder Forum i form af henvendelser fra ledere, som spørger, hvad de skal gøre. Er de nødt til at handle civilt ulydigt? Hvor loyal skal man være over for kommunen? Og over for borgeren?

Ib Poulsen kan godt forstå, at nogle af lederne kan føle sig klemte.
- De har jo en vanskelig dobbeltrolle. På den ene side føler de en stærk forpligtelse til at støtte sårbare borgere i forhold til de kommunale myndigheders sagsbehandling. Støtte dem i at anke afgørelser og så videre. På den anden side er de samme myndigheder jo kunderne i butikken - det er dem, som "køber pladser". Og det er jo sin sag at rende rundt og klage over afgørelser, som ens kunder træffer.

Pligt til at hjælp
I Socialpædagogernes Landsforbund, SL, kender man også til problematikken. De har fået flere henvendelser fra socialpædagoger i botilbud for mennesker med udviklingshæmning, som er nervøse for, om de må yde den nødvendige hjælp til beboere i forbindelse med at anke en kommunal afgørelse. SL's forbundsformand, Benny Andersen, fortæller om en henvendelse fra en ansat i et botilbud, der var nervøs for konsekvenserne over at hjælpe en udviklingshæmmet beboer i et botilbud med at anke en afgørelse.

Beboeren havde af sin nye handlekommune fået at vide, at hans ugentlige støttetimer var blevet skåret ned. Og den beskæring havde markante konsekvenser for hans hverdag.

I botilbuddet havde det hidtil været sådan, at beboerne - med pædagogisk støtte fra personalet - på skift hjalp til med at lave mad til hinanden. Men efter handlekommunens nye afgørelse må den pågældende beboer ikke længere få hjælp til at købe ind og lave mad sammen med de andre i huset. Efter handlekommunens nye serviceniveau skal han, som den eneste af beboerne, nu have sin mad fra centralkøkkenet. Beboerne i botilbuddet har også hidtil taget på ferie sammen en gang om året. Men efter den nye afgørelse fra kommunen må beboeren ikke længere få den nødvendige støtte til at komme med på ferie.

Den ansatte i botilbuddet, som henvendte sig til SL, mener, at kommunens afgørelse i forhold til beboeren er så markant, at den bør ankes til Det Sociale Nævn. Men det formår beboeren ikke at gøre på egen hånd på grund af hans handicap. Han har intet begreb om, hvad en kommunal afgørelse er og har aldrig hørt om det sociale ankesystem.

Alligevel er den ansatte bekymret for, om hun må hjælpe beboeren med at anke. Hun fortæller, at hun har en klar fornemmelse af at kommunen vil opfatte det som en direkte fjendtlig handling - og at det i yderste instans kan få negative konsekvenser for hende selv.

Forbundsformand i SL, Benny Andersen, oplever, at der er tale om en ny og bekymrende udvikling: - Medarbejdere skal ikke være i tvivl om, at de kan hjælpe en borger med at klage, uden at det får konsekvenser. De har tværtimod pligt til at hjælpe. Også i ovenstående eksempel.

Ilde stedt
For LEV er personalets hjælp til borgerne, når det gælder den sociale retssikkerhed helt afgørende. LEVs rådgivning får faktisk også af og til henvendelser fra medarbejdere i blandt andet botilbud, som er bekymrede for en beboers retssikkerhed. Det kan handle om sociale afgørelser i stil med den, som Benny Andersen trækker frem. Men det kan også være mere fundamentale spørgsmål som for eksempel flytning til et andet tilbud.

Personalet fortæller ofte, at de er bekymrede for åbenlyst at hjælpe beboerne med eksempelvis at anke en afgørelse til Det Sociale Nævn. Og medarbejderne er heller ikke interesseret i at stå frem og fortælle åbent om problemerne af frygt for, at det kan få betydning for deres fremtidige ansættelse.

LEVs landsformand, Sytter Kristensen, mener, at det er en stærkt bekymrende udvikling:
- Uanset om personalet har ret i, at de rent faktisk risikerer fyring eller ej, så er det et kæmpe problem for en stor gruppe meget sårbare borgere. Reelt betyder det jo, at din retssikkerhed afhænger af, hvor omfattende dit handicap er.

- Hvis du ikke selv kender dine rettigheder og ikke forstår, hvordan ankesystemet hænger sammen, så har du brug for hjælp. Får du ikke den hjælp, så er du godt nok på spanden i de her år, hvor kommunerne hele tiden går til stregen i deres afgørelser.

- Pædagogerne og lederne af botilbuddene er nogle gange beboerens eneste eller i hvert fald nærmeste personlige kontakt. Derfor er det afgørende, at de kan hjælpe beboerne med at sikre deres retssikkerhed i det sociale system. Hvis ikke personalet hjælper her, så er der mange, som er ilde stedt, siger Sytter Kristensen og tilføjer:

- Det er godt nok tankevækkende, at både SL, Socialt Leder Forrum og LEVs rådgivning får henvendelser fra medarbejdere og ledere, som føler sig klemt mellem hensynet til borgerens krav på reel retssikkerhed og deres egen jobsikkerhed.

Fra LEV Bladet 4, 2012