En historisk uretfærdighed

Finansieringsmodellen i regeringens, Venstres og De Konservatives forlig om skattereformen er en historisk uretfærdighed.

Af Sytter Kristensen og Lone Møller. Formænd for henholdsvis Landsforeningen LEV og Spastikerforeningen

Finansieringsmodellen i regeringens, Venstres og De Konservatives forlig om skattereformen er en historisk uretfærdighed.

Reformen rammer forsørgelsesgrundlaget for en stor gruppe af samfundets suverænt mest udsatte borgere med handicap. Vi taler fx om den unge mand med Downs Syndrom eller anden udviklingshæmning, som er afhængig af betydelig socialpædagogisk støtte i hverdagen. Eller om den unge spastiske kvinde med kognitive handicap, der bl.a. er afhængig af sin kørestol, sin talemaskine og af praktisk bistand.

Den gruppe førtidspensionister har ikke hidtil har været så synlige i debatten, selvom det er nogle af dem, som må bære de voldsomste konsekvenser af skatteforliget. De har nemlig ikke har skyggen af chance for at gøre andet end at se til mens deres indkomst år efter år forringes i forhold til alle andre i det samfund, som de er en del af. Og uanset, hvor mange 'tilskyndelser' man giver dem, så kan de ikke tage sig selv i nakken og blive selvforsøgende på arbejdsmarkedet.

Førtidspension er ingen prangende forsørgelse. Slet ikke, hvis man tager i betragtning, at det for især de mest sårbares vedkommende er deres eneste indkomst en hel voksentilværelse. Fra 2016 bliver førtidspensionen kun inflationssikret, og det vil med stor sikkerhed betyde en stadigt stigende indkomstmæssig afstand mellem mennesker med handicap og alle andre i det øvrige samfund. Efter regeringens egne tal vil en førtidspensionist allerede i 2023 have ca. 1.000,- mindre om måneden før skat end han/hun ellers ville have haft med den hidtidige regulering. Det er ikke småpenge - og slet ikke i så stramt et budget, som de fleste førtidspensionister lever med.

Danmark er dermed slået ind på en helt ny vej. En vej, hvor det ligefrem tilstræbes, at mennesker, som er ude af stand til at forsøge sig selv, oplever stigende relativ fattigdom. Det burde hverken være "blå" og "rød" politik.

Debatindlæg bragt i Politiken, mandag den 2. juli.