22.06.2012
Ny pjece: Tjek på synet - en del af den specialpædagogiske indsats
Ny pjece fra Socialstyrelsen giver indblik i hvordan, hvornår og hvor man kan opdage og forebygge synsproblemer hos mennesker med udviklingshæmning.
Mennesker med udviklingshæmning har langt oftere synshandicap eller nedsat syn end resten af befolkningen. Meget få mennesker med udviklingshæmning kan selv gøre opmærksom på et begyndende synsproblem, og det er meget svært for kontaktpersoner at opdage et begyndende eller langsomt forværret synsproblem.
Det er vigtigt at alle mennesker med udviklingshæmning får foretaget regelmæssige synsundersøgelser af en fagkyndig. Undersøgelsen skal også omfatte vejledning af kontaktpersonerne. Det kan være med til at forebygge nogle øjenlidelser og sikre en tidlig indsats i form af operation, briller, andre hjælpemidler og specialrådgivning.
Pjecen "Regelmæssig synsundersøgelse af udviklingshæmmede" fra Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri (ViHS) i Socialstyrelsen er en vejledning til kontaktpersoner, som giver viden om hvor hyppigt udviklingshæmmedes syn bør undersøges, og om, hvor synsundersøgelsen kan foretages.
Formand i Landsforeningen LEV, Sytter Kristensen, er glad for den nye pjece.
-I LEV har vi stor fokus på den lige adgang til sundhed og netop synet ved vi det halter gevaltigt med at få tjekket mange steder. En rapport fra Region Syddanmark viser lidt om problemets omfang. Rapporten handler om synsproblemer blandt i alt 89 beboere (mennesker med udviklingshæmning) i et botilbud på Fyn. En systematisk screening af disse beboere viser, at hele 74 pct. har betydelige synshandicap. Det havde de efter al sandsynlighed haft i årevis, uden at det er blevet opdaget. Eksempelvis var det kun syv af de 50 beboere, som havde behov for briller, der rent faktisk havde det.
Undersøgelsen tydeliggør bl.a., at vi alt for ofte fokuserer på borgerens udviklingshæmning som forklaring på alle vanskeligheder - og at vi derved overser et evt. følge-handicap. Konsekvensen er i dette tilfælde, at et menneske i årevis kan gå rundt uden at kunne se. Det forringer borgerens livskvalitet - og så betyder det jo samtidig et unødvendigt stort støttebehov.
