23.06.2012

Skattereform: Tilskyndelse til hvad?

Af Sytter Kristensen, Landsformand

"Det skal kunne betale sig at arbejde", lyder regeringens og de øvrige forligspartiers slogan for fordelingsprofilen i forliget om skattereformen. Men, hvis det er logikken, så forstår jeg ganske enkelt ikke at førtidspensionen skal forringes.

De mange tusind mennesker med udviklingshæmning, som får førtidspension kan jo ikke "tilskyndes" til at tage et arbejde og blive selvforsørgende. Når deres førtidspension udhules, som det sker med reformen, så sker der kun en ting: De bliver gradvist fattigere i forhold til resten af befolkningen. Det er vist det regeringen kalder socialt afbalanceret. Jeg synes snarere det ligner en manipulerende omgang med virkeligheden.

Jeg er mildest talt forarget, bestyrtet og bedrøvet over, at et stort flertal i Folketinget tilsyneladende synes, at dét er en rimelig måde at skaffe finansiering af skattelettelser på. Mennesker med handicap på førtidspension, har ikke skyggen af chance for at ændre på deres situation. De er tildelt en førtidspension fordi samfundet har anerkendt, at de har krav på en anstændig forsørgelse - og hidtil har det været et sundt princip, at denne forsørgelse skulle følge med den generelle velfærdsstigning i samfundet (lønudviklingen). Med skatteforliget har man forladt dette princip - og det vil med tiden få stor negativ betydning for en stor gruppe sårbare borgere.

Forligspartiernes analyse er tydeligvis, at førtidspensionisterne er så relativt få, at de er uinteressante som vælgergruppe. Det er kynisme på et niveau som vi ikke har set længe på nationalt politisk niveau i Danmark.

Hetzen fortsætter
For mig ligner denne skattereform en fortsættelse af den hetz mod mennesker med handicap som vi - og en lang række andre handicaporganisationer - protesterede mod i sommeren 2011. Her et år - og et regeringsskifte - senere er vi endnu engang vidne til, at mennesker med handicap skal betale regningen for en krise, som de ikke har den fjerneste andel i.

Mennesker med udviklingshæmning har allerede betalt en uforholdsvis stor del af regningen for krisen. Det er sket i form af omfattende - og i mange tilfælde dybt uværdige - beskæringer af deres hjælp i dagligdagen. At regeringen og forligspartierne synes, at det er rimeligt, at nogle af samfundets mest udsatte skal betale endnu en omgang, er mig en gåde.

Politikerne skal kende deres ansvar
Det er klart, at vi vil gøre hvad vi kan for at overbevise politikerne om, at det ikke er for sent at ændre finansieringen af skattereformen. Men desværre er det jo nok sådan, at det brede forlig betyder, at partierne kan gemme sig bag hinanden. Men politikerne i forligspartierne må ikke blive efterladt med tvivl om, hvilken urimelig beslutning, de er ved at gennemføre. Jeg håber, at de enkelte folketingsmedlemmer vil sidde med en skidt smag i munden, når de trykker på den grønne knap ved afstemningerne i salen.