18.10.2012

Fem forslag til større medicinsikkerhed

Fri og lige adgang til sundhedsvæsenet udgør en af de absolutte grundsten i det danske velfærdssamfund, og emnet har stort politisk fokus i disse år. Men en overset del af ulighedsdebatten er situationen for personer med handicap i botilbud - eksempelvis personer med udviklingshæmning, multihandicap eller psykisk sygdom. Senest har Sundhedsstyrelsen udgivet en tilsynsrapport, der med bekymrende tydelighed dokumenterer store kvalitetsproblemer på medicinområdet.

Af Sytter Kristensen, formand for Landsforeningen LEV
Knud Kristensen, formand for Landsforeningen SIND
Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer (DH)

Mange mennesker med en intellektuel eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for støtte til håndtering af medicin - og i forhold til sundhed mere generelt. Men støtten er i dag ofte mangelfuld. Kort sagt mangler personalet på bostederne de nødvendige kompetencer, og sundhedsvæsenet er slet ikke gearet til opgaven. Og begge steder er der behov for, at borgernes selvbestemmelse og aktive involvering i højere grad bliver det naturlige omdrejningspunkt for det tværfaglige samarbejde.
 
DH har netop gennemført et pilotprojekt, der gav ny viden om udfordringer og løsninger. I pilotprojektet fik en gruppe apoteksfarmaceuter et kursus med fokus på medicin og botilbud. Herefter indgik farmaceuterne i et samarbejde med fire botilbud om en kvalitetssikring af medicinrutinerne og en gennemgang af de deltagende borgeres medicin.

Samarbejdet gav nogle opsigtvækkende resultater. Farmaceuterne foreslog 45 ændringer i botilbuddenes medicinrutiner og fandt i alt 66 lægemiddelrelaterede problemstillinger hos de 47 borgere i projektet. Problemstillingerne blev efterfølgende drøftet med borgerens læge, mens nogle kunne løses uden lægens involvering.
 
Pilotprojektet viser, at en målrettet indsats giver et betydeligt løft i medicinsikkerheden - til gavn for både borgere, pårørende og personale. Nu er projektet slut, og vi er tilbage ved status quo - men med ny viden, som kan implementeres til gavn for flere tusind mennesker med handicap i botilbud. På baggrund af projektet har vi fem konkrete forslag:

  1. Værktøjskasse til brugerinvolvering: Borgernes aktive medvirken har stor betydning for kvalitet og effekt af enhver sundhedsindsats. I forhold til personer med en psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse vil det ofte stille særlige krav til involveringen. På nogle områder findes der allerede viden og erfaringer, der blot skal udbredes, mens der på andre områder er behov for udvikling. 

  2. Tilbud om en årlig medicingennemgang som del af et bredere sundhedstjek: Mange sundhedsproblemer blandt beboere i botilbud opdages og behandles alt for sent. Udenlandske erfaringer viser, at mange af problemerne kan løses, hvis borgerne får tilbud om et årligt sundhedstjek og en medicingennemgang hos deres praktiserende læge. For at komme i gang kan specialuddannede farmaceuter fra de lokale apoteker eller regioner/kommuner udføre medicingennemgangene, som lægerne derefter skal følge op på som del af et bredere sundhedstjek.

  3. Obligatorisk sundhedskompetenceløft på bostederne: De ansatte på bostederne har brug for og krav på mere viden om medicin og sundhed. Alt personale, der håndterer medicin, bør fremover have bestået et medicinkursus med et vist minimumsindhold, og kompetencerne skal løbende vedligeholdes. Samtidig skal der tilbydes flere kurser med bredere fokus på borgernes sundhed.

  4. Forpligtende samarbejde med borgeren i centrum: DH's pilotprojekt viser, at både borgere, pårørende og personale på bostederne oplever endog meget store problemer i samarbejdet med de ordinerende læger, og her især de praktiserende læger. Derfor skal der udvikles effektive samarbejdsmodeller, f.eks. i form af forpligtende sundhedsaftaler, samt tværgående forløbskoordinatorer med viden om de handicaprelaterede behov.

  5. Systematisk kvalitetsovervågning i forhold til sundhed og botilbud: Udviklingen i sundheden for beboerne i botilbud skal overvåges systematisk, så vi kan vurdere, om tiltagene medfører de nødvendige forbedringer. Det kræver opfølgning - både i forhold til den enkelte borger og på et aggregeret niveau. Kvalitetsovervågningsmodellen skal udvikles i dialog mellem relevante parter, og DH deltager gerne i arbejdet.

Det var fem forslag til konkret handling. Det er ikke længere nok med pæne hensigter og sympatierklæringer, hvis vi reelt mener noget med parolerne om, at ulighed i sundhed skal bekæmpes.

Vi ser derfor frem til at høre, hvad relevante politikere, myndigheder og faglige organisationer mener om forslagene.

Debatindlægget blev bragt i Dagens Medicin 12.10.2012