19.04.2013
Kan man igen være uunderviselig?
I marts udsendte undervisningsminister Christine Antorini et lovforslag til revidering af STU'en - loven om den treårige særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Baggrunden herfor var, at man i forbindelse med vedtagelsen af STU-lovgivningen i 2007 havde indsat en såkaldt revisionsbestemmelse, der betyder, at Folketinget efter en årrække skal se, om der er behov for ændringer i lovgivningen.
Ændringerne i undervisningsministerens lovforslag er beskedne i forhold til de nuværende regler. Men på et enkelt punkt er der grund til skepsis. I forslaget fremgår det således, at man vil give kommunerne mulighed for at foretage en vurdering af, om det vil være krænkende - en slags overgreb - at tilbyde en STU til alle i målgruppen. Med andre ord: Kommunerne får mulighed for at vurdere, om nogle borgere er "for dårlige" - det lyder næsten som uunderviselige - og dermed bør "skånes" for tilbuddet om en STU.
Det synes jeg er en helt forkert vej at gå, hvilket vi også har sat en tyk streg under i LEVs høringssvar til lovforslaget. Ingen må naturligvis tvinges til at gennemgå en STU, og selvfølgelig skal den unge og forældrene sige fra, hvis de ikke kan se perspektiv med en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Men det skal være den unges egen beslutning - ikke noget kommunen beslutter i misforstået omsorg.
STU blev indført i 2007. Det var et markant og vigtigt skridt, der sikrede alle unges ret til en ungdomsuddannelse - også selvom de havde omfattende og indgribende handicap. LEV var stærke fortalere for STU'en, fordi vi så det som et afgørende element i realiseringen af den helt grundlæggende værdi: Ingen er uunderviselige. Nogle har meget omfattende og indgribende handicap, der gør det urealistisk at sikre retten til uddannelse via inklusion i samfundets almindelige undervisningstilbud - og for dem er STU'en fuldkommen central for at kunne opnå den lige ret til uddannelse.
På den måde er STU'en også blevet en hjørnesten i Danmarks opfyldelse af sine internationale konventionsforpligtelser: Handicapkonventionen, Børnekonventionen og den såkaldte Salamanca-erklæring. Alle konventioner og erklæringer, som Danmark har tiltrådt, og som entydigt slår fast, at alle - uanset handicap - skal have de samme muligheder for uddannelse.
Men det er mindst lige så vigtigt at huske, hvor vi kommer fra. STU'en er nemlig også et markant opgør med Åndssvageforsorgens kategorisering af mennesker med udviklingshæmning som uunderviselige og uden udviklingsmuligheder. Dette opgør kan på mange måder siges være startet helt tilbage i 1970'erne, men jeg synes. man med god ret kan se vedtagelsen af STU-lovgivningen i 2007 som en vigtig milepæl i denne værdikamp.
For ingen er uunderviselig. Dette er både en vigtig samfundsværdi og en praktisk sandhed. Med gode, individuelle og målrettede undervisningsplaner og med veluddannet og engageret undervisningspersonale kan alle opleve et udbytte af undervisning.
Leder fra LEV 2, 2013
