23.04.2013
KL kritiserer bankerne for ikke at tage socialt ansvar
KL kritiserede i weekenden i Politiken bankerne for ikke at tage socialt ansvar. NemID og hævekort med pinkoder erstatter de gamle bankbøger og dermed muligheden for at hæve penge i kassen i en bank. Det giver problemer for mennesker med udviklingshæmning. Kommunerne har dog lignende problemer.
Mange mennesker med udviklingshæmning er afhængige af en bankfilial med kasse for selv, eller med støtte, at kunne håndtere deres økonomi. Det gør de mange lukninger af bankfilialer stadig sværere. Det samme gør afskaffelsen af bankbogen. KL retter nu kritik mod bankerne for ikke at tage socialt ansvar overfor denne gruppe borgere. Anny Winther (V), formand for KL's social- og sundhedsudvalg udtaler således til Politiken.
- Når man har en konto i et pengeinstitut, hører det med, at man kan hæve kontanter, og jeg synes, det er en samfundsopgave, at borgere med forskellige handicap skal have lige behandling. Og det er ikke ligebehandling, fordi de ikke er i stand til at anvende koder som vi andre.
Også Landsforeningen LEVs landsformand Sytter Kristensen retter kritik mod bankerne.
- Når man ikke kan gå ind i en bank og blive betjent med sin bankbog, så gør man folk endnu mere handicappede, og de får brug for meget mere støtte. Vi er nødt til at tænke de her grupper ind i digitaliseringen, for der er nogle af vores medlemmer, som aldrig kommer til at lære at bruge for eksempel netbank.
Sytter Kristensen mener, at bankerne kunne lave en teknologisk løsning for gruppen, men at den er for lille til, at det er økonomisk rentabelt. - Jeg anerkender, at bankerne driver en forretning, men vores samfund er bygget op, så man ikke kan undvære en bank, så her må der været et socialt ansvar, som bankerne også skal tage del i.
NemID ikke så nemt
Det er især NemID, der giver problemer. Der er dog udviklet en løsning på hardware, der gør, at man kun skal huske et brugernavn og en selvvalgt kode. Denne løsning fungerer imidlertid kun til de offentlige løsninger og ikke til bankerne. Underdirektør i Finansrådet, Susanne Dolberg, nævner ganske vist i artiklen, at bankerne er i dialog med handicaporganisationerne i forhold til at gøre NemID-løsningen mere brugervenlig. Men desværre har denne dialog vist, at bankerne ikke er interesserede i at udbrede denne løsning, og der er heller ikke blevet åbnet op for andre alternative løsninger, som Danske Handicaporganisationer også gjorde opmærksom i et brev til Finansrådet tilbage i august 2012.
Kommunerne har dog lignende problemer.
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi gør, at al kontakt med kommunerne i princippet skal overgå til digital form. Man kan dog undtages for denne digitalisering, hvis kommunen skønner, at man ikke kan betjene deres løsninger, og kommunen er så forpligtet til at stille andre muligheder til rådighed. Og her er det kommunen der bestemmer hvilke løsninger der i stedet bliver tilbudt. Men også på det kommunale område er der jo siden 2007 blevet længere mellem "filialerne" og med kravet om en Nem-konto har det offentlige jo selv afskaffet muligheden for at få kontanter hos dem.
- KL har selvfølgelig ret i deres kritik af bankerne, men de har også selv lignende problemer som det ville klæde KL også at tage fat på, siger Sytter Kristensen.
