29.01.2013
Ghettoisering skal bekæmpes - møde med lydhør by- og boligminister
Stop genopførelsen af fortidens centralinstitutioner. Det var hovedbudskabet i en henvendelse til by- og boligministeren fra DH og LEV i sommeren 2012. Nu har LEVs og DHs formænd sammen været til møde med ministeren om emnet. Ministeren anerkendte problemerne og vil drøfte mulighederne for at handle med social- og integrationsministeren. Men han vil ikke love noget.
Henover sommeren 2012 rejste LEV og DH ved flere lejligheder problemerne med, at en del kommuner i disse år er ved at genindføre fortidens centralinstitutioner. På den baggrund var der blevet arrangeret et møde mellem by- og boligminister Carsten Hansen, Stig Langvad, DH, og LEVs landsformand Sytter Kristensen.
Boligminister anerkender bekymring for institutionalisering
På mødet forklarede de to handicapformænd, hvordan der nu igen bygges institutionslignende handicapboliger beregnet til for eksempel 60 eller 80 beboere - oven i købet boliger som ligger i gamle industriområder, langt væk fra alting, og hvor ingen andre vil bo. Boligstandarden er naturligvis højere end i fortidens centralinstitutioner. Men grundlæggende er der tale om den samme ghetto-logik, hvor mennesker med udviklingshæmning og andre handicap stuves sammen - mere eller mindre afsondret fra det omgivende samfund.
De store handicapboliger bliver typisk opført efter almenboliglovgivningen. Der bliver tale om beboernes egen lejebolig med lejekontrakt. Men det samlede indtryk af de sammenklumpede boliger er klart: En - om end moderne - institution.
På mødet anerkendte by og boligministeren handicapformændenes bekymring. Han var ikke i stand til at pege på konkrete løsninger, men han vil drøfte problemet med sin ministerkollega Karen Hækkerup i Social- og Integrationsministeriet.
LEVs landsformand, Sytter Kristensen, håber, det bliver til andet end snak fra de to ministres side:
- De mega-institutioner, som nogle kommuner bygger i de her år, vil stå i mange år. Så det er nu, der skal handles for at stoppe denne udvikling. Om få år vil man skamme sig over de her institutions-byggerier, men til den tid er det for sent.
- Landspolitikerne må træde i karakter. Det er hverken rimeligt eller særlig klogt at dække sig bag den økonomiske krise. Det er en udokumenteret myte, at kommunerne kan spare penge på at bygge handicapghettoer, siger Sytter Kristensen.
Uholdbar økonomi for den enkelte
By- og boligministeren blev ligeledes præsenteret for en anden type problemer på mødet, nemlig de meget høje huslejeudgifter. Det er et problem, som stadig flere udviklingshæmmede oplever i disse år. Kombinationen af dyre, nyopførte almene boliger og ny førtidspension med relativt lav boligsikring betyder, at økonomien er urimelig stram. Nogle har under 1.000 kroner tilbage i månedligt rådighedsbeløb, når de faste udgifter er betalt.
De urimeligt høje boligudgifter er i realiteten en direkte konsekvens af de pågældendes handicap - og det kræver efter handicapformændene en politisk løsning. En løsning, hvor det sikres, at udviklingshæmmede og andre med handicap kompenseres for de ekstra-huslejeudgifter, som er en konsekvens af deres handicap.
Også når det gælder nybyggeri, er der særlige udfordringer for mennesker med udviklingshæmning. Nogle gange er der behov for særlige faciliteter i boliger til udviklingshæmmede, men disse faciliteter kan gøre byggeriet særligt dyrt. Det er en urimelig ekstra boligudgift, som samfundet bør afholde. Men det giver de nuværende regler ikke mulighed for.
By og boligministeren lovede, at han også ville tage disse problemstillinger op med social- og integrationsminister Karen Hækkerup, da emnet er placeret mellem de to ministerier.
Ministeren mente, at det vil være oplagt at tage emnet op i forbindelse med regeringens netop igangsatte arbejde med en handlingsplan for handicapområdet.
