Leder: Et helt liv uden ferie

Sommerferien står for døren. For nogen er den måske allerede begyndt. For de fleste er det noget, som vi forbinder med afslapning, en tur på stranden, udlandsrejser eller en tur i sommerhuset. Men for en stadigt voksende gruppe mennesker med udviklingshæmning er sommerferien noget, som kun foregår derhjemme i deres bofællesskab. Vel at mærke år efter år.

Gennem en årrække har der udviklet sig en problematisk praksis i rigtig mange bosteder landet over, hvor beboerne opkræves betaling for udgifterne til det støttepersonale, som er en afgørende forudsætning for, at de kan komme af sted på ferie - typisk en ferie, som består af fem dage i sommerhus i Danmark sammen med nogle af medbeboerne i bostedet. Vi taler ikke blot om personalets rejse- og opholdsudgifter, men om hele udgiften til deres løn. Og som vi har berettet om flere gange på lev.dk og her i bladet, betyder det, at fem dage i sommerhus kan løbe op i nærheden 20.000 kroner pr. næse.

Den slags brugerbetaling er ulovlig. Det har flere og flere kommuner efterhånden erkendt. I Danmark har vi ikke brugerbetaling på den nødvendige hjælp, som følger af det at have et handicap.

Nu viser det sig, at flere kommuner har truffet den helt absurde beslutning, at svaret på den årelange, ulovlige brugerbetaling er, at borgerne slet ikke kan få kommunens hjælp i forbindelse med den årlige sommerhusferie. Hvis man har brug for hjælp i denne forbindelse, må man selv købe den privat (hvilket faktisk er lovligt). Det er grotesk.

Jeg er helt med på, at nogle udviklingshæmmede faktisk har været i stand til at betale de vanvittigt høje feriebetalinger. Men denne del af gruppen bliver hastigt mindre i disse år. Det har primært to årsager:

For det første bliver stadigt færre af de gamle "klassiske botilbud" opført efter Servicelovens §108. De erstattes i hastigt tempo af boliger efter almenboliglovgivningen. Det er der mange fordele ved - ikke mindst en forbedring af boligstandarden og borgerens lejerrettigheder. Men det betyder samtidigt, at mange udviklingshæmmede har fået markant højere huslejer. Ikke sjældent i nærheden af 8-9.000 kroner om måneden.
For det andet har ændringen af førtidspensionen tilbage i 2003 betydet en markant forringelse af de økonomiske vilkår for udviklingshæmmede med denne "nye" førtidspension. Det månedlige rådighedsbeløb er for mange ganske lille, og det giver ingen mulighed for at spare 20.000 kroner op til fem dage i sommerhus. Andelen af udviklingshæmmede på "den nye førtidspension" vil i sagens natur vokse gradvist de kommende år.

Som det fremgår, vil der altså uden tvivl blive færre og færre, som overhovedet har mulighed for at spare 20.000 kroner sammen til en uge i sommerhus. Med den nuværende praksis - uanset om det er den ulovlige kommunale brugerbetaling eller den (lovlige) private tilkøbsmodel - vil vi således stå med en kraftigt voksende gruppe af udviklingshæmmede, der kan se frem til et helt liv uden selv den mest beskedne ferie.

Men jeg synes faktisk ikke, at det afgørende er, om borgeren er i stand til at betale 20.000 kroner for fem dage i sommerhus. Det afgørende er, om det overhovedet er rimeligt, at man skal betale en kæmpe ekstra-pris for sin ferie, fordi man har et handicap. At der findes nogen, som synes det er rimeligt, forbløffer mig faktisk en hel del.

Leder fra LEV Bladet 4, 2013

Læs mere LEV 4 juli 2013