kl_logo.jpg 10.06.2013

Leder: Et kursskifte der forpligter

I perioden omkring 2010-2011 førte Kommunernes Landsforening (KL) an i noget, som mest af alt lignede en hetz mod mennesker med handicap. Dengang buldrede KL (og nogle nærmest aktivistiske borgmestre) frem med fortegnede påstande om "gøgeungeeffekt", krævementalitet og forkælelse.

Men på det sidste synes der at være sket et kursskifte i attituden fra den store interesseorganisation. Et kursskifte, hvor det ikke længere handler om at kaste skylden for lavvandet i kommunekasserne på samfundets mest sårbare. Tværtimod synes KL's kommunikation gradvist at blive kendetegnet ved en erkendelse af, at vi kommer længere, når vi sammen arbejder for en anstændig og effektiv socialpolitik, der skaber resultater til gavn for borgerne.

Det kursskifte er jeg rigtig glad for. Kursskiftet er efter min mening en grundlæggende forudsætning for, at kommunernes indsats kan komme tilbage på sporet. De seneste år er der skåret dybe flænger i tilliden til kommunerne. En undersøgelse fra Det Centrale Handicapråd viste for eksempel her i maj måned, at omkring 40 procent af mennesker med handicap ikke har tillid til, at deres sag behandles korrekt i kommunen. Den mistillid har kommunerne ansvaret for at få rettet op på. For mistillid er både dyrt og ødelæggende for kvaliteten af den indsats, som mennesker med handicap og deres familier har krav på.

Et af de klareste tegn på det som jeg kalder et kursskifte fra KL, fik vi præsenteret på Det Sociale Temamøde den 16.-17. maj i Aalborg. Her lancerede KL sit socialpolitiske udspil "Invester før det sker". Et socialpolitisk oplæg, som jeg på lange strækninger synes, der er grund til at rose.

Udspillet har som gennemgående tema, at den sociale indsats skal handle om, hvordan vi giver den enkelte borger endnu bedre muligheder for at klare sig selv og leve et liv med selvbestemmelse, sociale netværk og inklusion. Kommunerne skal investere i at skabe gode liv - både af hensyn til den enkelte og af hensyn til samfundet, fremgår det blandt andet af udspillet. Der er nemlig ofte både gode liv og god samfundsøkonomi i at yde en fagligt kvalificeret og god indsats med udgangspunkt i den enkelte.

Så jeg vil gerne sige tillykke til KL med et fint socialpolitisk udspil. Men jeg har dog to indspark, som er helt afgørende:

  • For det første: Jeg bifalder KL's fokus på investering i mennesker. Det er det helt rigtige perspektiv i den sociale indsats. Men - og det er et afsindigt vigtigt "men" - det må aldrig blive økonomiske cost-bennefit-beregninger, der afgør, om et menneskeliv er værd at investere i. Også mennesker, som ikke har skyggen af chance for selvforsørgelse, har krav på, at vi investerer i at give dem bedre muligheder for et liv med udvikling og indhold. Det er en fundamental etisk fordring til et samfund som det danske.
  • For det andet: Hvordan bliver KL's udspil til andet end en flot papirtiger? Som verden ser ud i dagens kommuner, så går udviklingen mange steder i den stik modsatte retning af selvbestemmelse, sociale netværk og inklusion. Se blot artiklen her i bladet, hvor kommunerne nægter beboere i botilbud at få den nødvendige pædagogiske ledsagelse i forbindelse med den årlige fem-dages sommerhus-tur. Hvis ikke KL kan skubbe deres medlemmer væk fra den golde og perspektivløse sparekurs - i retning af et investeringsperspektiv - så kan det fine udspil ende med at give alvorligt bagslag: Som hykleri og bedrag.

Men summa sumarum: Godt gået KL. Nu skal de 98 kommuner tage handsken op.

Leder fra LEV 3, 2013

Læs mere LEV 3 juni 2013