Taler kommunerne krisen op?

I 2012 havde kommunerne et mindreforbrug på ca. 5 mia. i forhold til budgetterne. Altså penge i overskud. I 2013 lyder skønnet på ca. 3,5 mia. i mindreforbrug. Paradoksalt når vi samtidigt skal høre på at der ikke er nogen vej uden om massive forringelser af vilkårene for udviklingshæmmede i disse år, siger Sytter Kristensen.

Ifølge en undersøgelse, som Epinion har lavet for Fag og Arbejde (FOA), forventer hver fjerde kommune i år at bruge færre penge end budgetteret. Kun enkelte kommuner forventer at overskride de lofter, der er sat for, hvor mange kroner kommunerne må bruge.

Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager opfordrer på den baggrund kommunerne til at bruge mere. I forhold til sidste års lave vækst til serviceudgifter er der plads til at spendere 3,5 milliarder kroner mere i år. Det giver 2013-aftalen mellem regeringen og kommuneforeningen KL også lov til.

Også KLs formand Erik Nielsen, er nu ude med meldinger om, at kommunerne gerne vil være med til at lempe på den voldsomme opbremsning i forbruget. Men KL mener, at det er en forudsætning, at der samtidigt lempes på det sanktionssystem, som kommunerne er underlagt fra statens side.

"Som et led i den økonomiske politik har kommunerne siden 2009 reduceret udgifterne med over 12 mia. kr. og har måttet sige farvel til over 30.000 medarbejdere. Regeringen har i flere omgange reduceret kommunernes serviceramme med milliardbeløb. Senest i forbindelse med vækstpakken reducerede regeringen rammen med 2,6 mia. kr. til brug for selskabsskattelettelser", siger Erik Nielsen på KLs hjemmeside.

Krisen tales op
LEVs Landsformand Sytter Kristensen er enig i at regeringen har underlagt kommunerne meget stramme rammer. Men hun synes samtidigt, at der er en klar tendens til at kommunerne taler deres økonomiske problemer op.

- Mange af vores lokale folk har måttet lægge øre til kommunale politikere og embedsmænd, der forlanger forståelse for fuldkommen urimelige besparelser. Altid med henvisning til, at der jo ikke er flere penge.

- Jeg har en klar oplevelse af, at man i mange kommuner har skabt en hysterisk krisebevidsthed. Et hysteri, hvor hvad som helst kan forklares med 'krisen'. Vi har set massive og uværdige forringelser af vilkårene for mennesker med udviklingshæmning i disse år.

Behov for genopretning
Landsformanden glæder sig over, at både regering og KL nu synes at erkende hysteriet. Men hun minder samtidigt om, at selv, hvis budgetterne holdes, så er der stadig tale om omfattende forringelser af hjælpen til mennesker med udviklingshæmning. Og det har der været tale om i flere år.

Hun mener, at man mange steder er kommet i en situation, hvor der er brug for en decideret genopretning af indsatsen.

- Det er valgår i kommunerne. Men jeg beder alligevel indtrængende om, at kommunalpolitikerne udviser anstændighed nok til ikke kun at satse på store og stærke vælgergrupper. Det er kynisk, at udviklingshæmmede skal holde for igen og igen, blot fordi de ikke kan råbe helt så højt som andre, når sparekniven rammer.