11.09.2013
Leder: Markant styrkelse af den pædagogiske specialisering
Denne lederplads er ofte fyldt godt op med kritik af enten kommuner eller regeringen. Det har der desværre været alt for mange gode grunde til - ikke mindst de sidste par år eller tre. Men denne gang vil jeg vie lederspalterne til at fejre en glædelig og vigtig sejr.
Kort før sommerferien blev regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti nemlig enige om en reform af pædagoguddannelsen - og det forlig er nu godt på vej til at blive til en ny bekendtgørelse for fremtidens pædagoguddannelse. En uddannelse som vil betyde en markant styrkelse af den pædagogiske specialisering.
Enheds-pædagoguddannelsen, som vi har haft siden 1992, har gradvist svækket de nyuddannede pædagogers forudsætninger for at yde en god pædagogisk indsats for blandt andre mennesker med udviklingshæmning. Det siger sig selv, at det kan være en stor opgave for de pædagogstuderende at få styr på alt lige fra spædbørn og skolebørn til socialt udsatte børn og voksne og mennesker med handicap eller sindslidelser. Selvfølgelig er der også kommet gode pædagoger ud af uddannelsessystemet de seneste 20 år, men min oplevelse er alligevel, at de nye pædagoger ofte har været alt for meget "bagud på point", når de ramte virkeligheden i bosteder, værksteder, klubber eller lignende. Det mener jeg helt klart, at den nye pædagoguddannelse har potentialet til at rette op på.
For der er jo en del mennesker med udviklingshæmning, som af og til har behov for forskellige former for specialiseret indsats for at få en god og meningsfuld tilværelse. Det kan for eksempel handle om vedvarende støtte i dagligdagen eller om mere målrettede og rehabiliterende forløb. Og i den indsats spiller veluddannet pædagogisk personale en helt afgørende rolle.
Med den kommende bekendtgørelse bliver der ikke tale om en egentlig selvstændig socialpædagogisk uddannelse, men om en specialisering - eller spordeling. Specialiseringen kommer allerede efter det første uddannelsesår, hvor de nye pædagogstuderende skal vælge mellem tre specialiseringer: a) småbørnspædagogik, b) skole- og fritidspædagogik samt c) social og specialpædagogik. Det synes jeg er en specialeopdeling, som giver meget god mening.
Landsforeningen LEV har været meget aktive i arbejdet for en bedre pædagoguddannelse - og min vurdering er klart, at der er blevet lyttet i regeringen. Sammen med andre aktører på området er det blandt andet lykkedes at overbevise regeringen om, at hvis man vil have en mere målrettet og effektiv social indsats, så kræver det kompetencer blandt medarbejderne. Den sejr synes jeg, at vi skal glæde os over - og i den kommende tid vil vi arbejde videre for at sikre indflydelse på den konkrete udformning af bekendtgørelsen.
Men selvfølgelig skal vi ikke tro, at en ny pædagoguddannelse vil løse de mange problemer, som vi aktuelt oplever i mange kommuner. Selv ikke den bedst uddannede pædagog kan yde en god og effektiv indsats, hvis rammerne ikke er på plads. Tværtimod, så kan de mange uddannelseskroner ende med at være spildte, hvis kommunerne fortsætter den voldsomme sparekurs, som vi har set de senere år. Hvis der kun er ressourcer til noget, som nærmer sig ren menneske-opbevaring, så er det jo nærmest underordnet, om det er veluddannet arbejdskraft, som står for opgaven.
Leder fra LEV Bladet 5, 2013
