document(14).jpg 16.09.2013

Livskvalitet og deltagelse hos personer med handicap og/eller kronisk sygdom

På Statens Institut for Folkesundhed er vi ved at udarbejde et spørgeskema.
Spørgeskemaet skal kunne måle, hvordan personer med handicap og/eller kronisk sygdom har det - og i hvilken grad de deltager i for eksempel fritidsaktiviteter og kulturelle aktiviteter.

For at få indsigt i målgruppens erfaringer og oplevelser afholder vi løbende fokusgruppemøder, hvor en lille gruppe med handicap/kronisk sygdom mødes. Formålet med mødet er, at deltagerne indbyrdes diskuterer nogle spørgsmål, så vi på den måde får et indblik i, hvad der er vigtigt i deres liv.

Den gruppe mennesker, som på grund af svær udviklingshæmning, ikke selv har mulighed for at deltage i sådan et møde, har brug for et talerør. Derfor afholder vi to fokusgruppemøder med pårørende til svært udviklingshæmmede mellem 10 og 40 år, som har lyst til at dele deres tanker og erfaringer med os.

Mødet varer et par timer og vil blive afholdt i løbet af efteråret 2013. Vi afholder møderne der, hvor gruppen som helhed, har mindst mulig transporttid. Er du interesseret i at deltage, vil vi meget gerne høre fra dig.

Ph.d.-studerende i Statens Institut for Folkesundhed, Louise Norman Jespersen, kan kontaktes på lnj@si-folkesundhed.dk .