Kendte kommunale og statslige myndigheder til ulovlig brugerbetaling i årevis?
Har både kommunale og statslige myndigheder set igennem fingrene med ulovlig brugerbetaling i årevis? Og hvorfor kan nogle kommuner godt give en rimelig ledsagelse, mens andre påstår at de havner på fallittens rand hvis de skal gøre det samme? Det er nogle af de spørgsmål, som i dag rejses i Kristeligt Dagblad.
Kristeligt Dagblad bringer i dag en artikel om den brugerbetaling på støtte og ledsagelse til mennesker med handicap, som mange kommuner i årevis har opkrævet - i lodret strid med gældende lovgivning. En brugerbetaling, som ikke sjældent har betydet skyhøje regninger på 20.000 kr. for tre eller fem dage i et sommerhus i Danmark.
Kommuner påstår, at de ikke kendte til lovbrud
Artiklen beskriver hvordan nogle kommuner, som konsekvens af at de nu har erkendt at brugerbetalingen er ulovlig, har skåret ledsagelse og støtte til ture og ferier bort. Fra Århus Kommune lyder beskeden fra chef for Voksenhandicap, Carsten Wulff, til Kristeligt Dagblad fx:
"Vi har ikke været klar over, at vores praksis var ulovlig, før vi for nylig blev gjort opmærksom på det. Det har vi selvfølgelig reageret på, og det betyder, at omfanget af sociale aktiviteter for de handicappede nu alene er bestemt af kommunens serviceniveau og dermed den takst, det enkelte bosted har at gøre med. De handicappede har så den mulighed, at de selv kan købe en privat ledsager gennem et vikarbureau. Men ture med overnatning er ikke længere en mulighed. Det er den nye virkelighed," siger han.
Men flere handicaporganisationer rejser tvivl om, det nu også kan være rigtigt, at kommunale - og sågar statslige - myndigheder ikke har vidst, at det var ulovligt at opkræve brugerbetaling på hjælpen. LEVs landsformand, Sytter Kristensen, siger fx til Kristeligt Dagblad:
"Både kommuner og statsforvaltningen burde have været klar over dette misbrug meget længe. For det er jo ofte statsforvaltningen, der udpeger og har tilsyn med de værger, der håndterer en del af de handicappedes økonomi, og nogen må have undret sig over de enorme udgifter til selv mindre ferier"
Direktør Mogens Wiederholt fra Spastikerforeningen, mener også at kommunerne og deres interesseorganisation, KL, må have kendt til den ulovlige brugerbetaling. Han er fortørnet over nogle kommuners reaktion på, at de nu har måttet erkende at de ikke må opkræve betaling for hjælpen:
"Det er jo helt utroligt at opleve, at kommunerne - efter at have brudt loven i så mange år - nu reagerer ved at forringe forholdene yderligere for en gruppe borgere, der i forvejen ikke ligefrem bliver overdynget med tilbud. Ikke alene bliver de endnu mere isoleret, men de rammes også bredt, fordi kommunerne mister en indtægtskilde i form af egenbetalingerne," siger han til Kristeligt Dagblad.
Nogle kommuner vil godt prioritere ledsagelsen
Leder af Sølundsfestivalen, Lasse Mortensen fortæller til Kristeligt Dagblad, at holdningen i flere kommuner er, at der slet ikke bliver nogen ledsagelse, hvis ikke kommunen kan opkræve betalingen den ulovlige brugerbetaling. Han forklarer at tilmeldingen til festivallen er uændret fra fx Randers-egnen, hvor praksis altid har været, at kommunen selv betaler udgiften til den nødvendige støtte og ledsagelse. Men fra andre kommuner er tilmeldingerne langt færre, fx fra Aarhus.
Nogle kommuner vil således godt prioritere et anstændigt niveau for ledsagelse og støtte, mens andre prøver at bilde os ind, at det vil tømme kommunekassen.
I LEV mener vi ikke at det er rimeligt, at forskellige kommunale serviceniveauer har så fundamental betydning for sårbare menneskers mulighed for en rimelig tilværelse med indhold og udviklingsmuligheder. LEV har derfor appelleret til socialministeren om at indføre lovbestemt ret til ledsagelse for alle - uanset om man har brug for pædagogisk støtte eller ej.