20.10.2014
To gode nyheder om sundhed og førtidspension
Der er sikkert nogle, som synes, at jeg på denne plads ofte kritiserer staten og kommunerne. For eksempel statens tydelige modvilje mod at foretage den nødvendige regulering af kommunerne på en måde, der beskytter mennesker med udviklingshæmnings rettigheder og muligheden for en rimelig tilværelse. Men engang imellem skal der også være plads til ros og anerkendelse, når det er berettiget. Og det har jeg faktisk hele to anledninger til denne gang.
Klar melding om førtidspension
Som du kan læse inde i bladet, så har socialministeren netop valgt at udsende en ny vejledning om tilkendelse af førtidspension. Det kan måske umiddelbart lyde lidt tørt og uden den store betydning, men sådan er det på ingen måde. Vejledningen er helt klar i mælet og understreger, at mennesker, hvor det er åbenbart, at arbejdsevnen ikke vil kunne udvikles, skal tildeles en førtidspension. Også selvom de er under 40 år.
Egentlig skulle man jo mene, at det er ret indlysende. Men en stor del af landets kommuner har alligevel - i den ene mere absurde sag efter den anden - nægtet at tildele unge udviklingshæmmede, og andre med gennemgribende handicap, førtidspension med henvisning til førtidspensionsreformen. Med den nye vejledning nærer jeg et oprigtigt håb om ændring af praksis.
Den anden positive nyhed er regeringens reaktion på undersøgelsen af sundhedstilstanden blandt mennesker med udviklingshæmning, som udkom i slutningen af maj i år. Undersøgelsens resultater er ekstremt nedslående - udviklingshæmmedes sundhedstilstand er uhyggeligt ringe i forhold til resten af befolkningen. Hele 14 år kortere gennemsnitlig levealder er der faktisk tale om.
Sundheden blandt udviklingshæmmede skal løftes
Men det ser helt bestemt ud, som om regeringen har forstået situationens alvor. Sundhedsministeren siger uden den mindste tvetydighed, at vi som samfund er forpligtet til at løfte sundheden blandt mennesker med udviklingshæmning. Den ambition hænger fint sammen med regeringens generelle fokus på ulighed i sundhed, hvor man jo ved finanslovsforhandlingerne har spillet ud med en stor satsning på sundhedstjek i forhold til risikogrupper. Sundhedsministerens signaler kan jeg ikke forstå på anden måde end, at mennesker med udviklingshæmning naturligvis er en kernemålgruppe i forbindelse med disse sundhedstjek.
LEV har spillet en vigtig rolle i forarbejdet til begge disse positive nyheder. Og selvom vilkårene for udviklingshæmmede bestemt oplever alvorlige tilbageslag på en række andre områder i disse år, så siger det mig, at vores indsats i LEV gør en forskel. Det gør mig glad - og giver motivation til fremtidens kampe.
Leder i LEV Bladet nr. 6, 2014
