16.12.2015
Forringet boligydelse afblæst - eller skudt til hjørne?
Den planlagte ændring af reglerne om boligydelse ville have ramt adskillige tusinde førtidspensionister med udviklingshæmning. Men lovforslaget blev i går trukket tilbage efter heftig kritik fra Ældre Sagen og en række handicaporganisationer, herunder LEV. Det er uklart om forslaget er afblæst eller blot skudt til hjørne?
Det var et dramatisk forløb, som i går eftermiddags endte med, at finansministeren offentliggjorde en tillægsaftale mellem Dansk Folkeparti, regeringen, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti. Aftalen, som er en præcisering af finanslovsaftalen, betyder, at forslaget om at gennemføre markante forringelser af boligydelsen trækkes tilbage ”for, at der kan gives tilstrækkeligt tid til at få afklaret de udestående spørgsmål”, som det hedder i aftalen.
Kun skudt til hjørne?
LEVs landsformand Sytter Kristensen glæder sig over, at man har lyttet til kritikken, og at lovforslaget er trukket tilbage. Men hun føler sig ikke overbevist om, at forringelser af boligydelsen nu er smidt endegyldigt i skraldespanden:
- Man havde jo regnet med at hente 80 millioner på det her forslag, og de penge vil regeringen tilsyneladende stadig se, om man kan spare på boligydelsen. Jeg håber det sandelig ikke, men vi ser måske et nyt forslag med forringelser af boligydelsen i 2016, siger Sytter Kristensen.
I ugen op til gårsdagens aftale har der været en heftig debat om konsekvenserne af forslaget om boligydelsen. Ældre Sagen leverede beregninger som viste, at rigtig mange folkepensionister og førtidspensionister ville miste tusindvis af kroner i boligstøtte, hvis forslaget blev gennemført. Også mange udviklingshæmmede, som har fået tildelt førtidspension før 2003, ville også have oplevet forringelser som konsekvens af flere af lovforslagets elementer. Noget, som LEVs formand kritiserede i Dagbladet Politiken, lørdag.
Beboere i almene ældreboliger var blevet ramt
Det er især udviklingshæmmede, som bor i almene ældre-handicapboliger, som havde fået konsekvenserne af forslaget at føle. Det skyldes, at man med lovforslaget ville afskaffe undtagelsen fra loftet over støtteberettiget husleje for beboere, som er anvist en plejebolig - typisk en almen ældrebolig. Udviklingshæmmede med meget høje huslejer, eksempelvis 8. eller 9.000,- om måneden, ville have mistet flere tusinde kroner årligt i boligydelse.
Hidtil har lovgivningen betydet, at beboere, som er anvist en almen ældrebolig af kommunen, har ret til boligydelse for hele huslejen, selvom den var højere end ca. 7.000 om måneden, som er loftet. Undtagelsen fra huslejeloftet skyldes netop, at der er tale om en bolig, som borgeren er anvist. Det var imidlertid denne regel, som lovforslaget lagde op til at fjerne, hvilket gradvist have forringet boligydelsen for flere tusinde udviklingshæmmede.
Personer, som er ”stærkt bevægelseshæmmede” ville være undtaget fra denne del af forringelsen. Men da det kun er en mindre andel af de udviklingshæmmede, som lever op til lovgivningens kriterier for at være ”stærkt bevægelseshæmmet”, ville mange være blevet ramt.
Effekten ville være kommet gradvist, fordi forringelsen ifølge lovforslaget kun skulle gælde for personer, som blev anvist en bolig efter, at lovgivningen var trådt i kraft – eksempelvis hvis man flyttede fra et § 108 botilbud efter serviceloven til en almen bolig.
Forslaget indeholdt ligeledes forringelser i den løbende regulering af boligydelsen samt afskaffelse af et såkaldt beregningsteknisk tillæg. Dette havde fået negativ betydning for alle modtagere af boligydelse.
