21.12.2015
Leder: Tomme løfter baner vejen for store nedskæringer
Jeg har aldrig hørt Thulesen Dahl, Løkke, Samuelsen eller Pape Poulsen sige, at vi skal forringe vilkårene for mennesker med udviklingshæmning og andre indgribende handicap. Faktisk tværtimod – de taler alle om behovet for at prioritere dem, som har allermest brug for hjælp fra fællesskabet.
Alligevel har regeringen og dens støttepartier besluttet sig for at nedskære den kommunale økonomi med cirka syv milliarder kroner frem mod 2020 – svarende til en procent årligt.
Nogle af de sparede midler – som kaldes et ’omprioriteringsbidrag’ – skal måske tilbage i kommunerne. Men det bliver helt sikkert ikke dem alle. Bortset fra en såkaldt værdighedsmilliard til ældreområdet, så er der ingen, der ved noget om, hvad kommunerne får besked på at bruge de returnerede penge til – hvis de da overhovedet kommer retur til kommunerne.
Velfærden hårdt ramt
Formanden for KL, Martin Damm, har i flere omgange advaret om, at statens omprioriteringsbidrag vil ramme den borgernære kernevelfærd hårdt, herunder også handicapområdet.
Og alt tyder på, at KL’s formand får ret. Også selvom ingen af de ansvarlige landspolitikere åbent vil stå på mål for, at mennesker med udviklingshæmning og andre handicap vil blive ramt hårdt af omprioriteringsbidraget.
Jeg kan nemlig ikke få øje på, at regeringen (eller dens støttepartier?) agter at betænke handicapområdet, når pengene fra omprioriteringsbidraget skal fordeles. Regeringsprogrammet omtaler ikke mennesker med handicap med et eneste ord – og ude i den virkelige verden er vi da også allerede blevet præsenteret for kommunale budgetter, hvor kommunen på grund af omprioriteringsbidraget vil foretage yderligere besparelser oven i allerede planlagte på tilbud til udviklingshæmmede.
Hertil kommer, at min erfaring siger mig, at kommunerne hurtigt får øje på udviklingshæmmede, når der skal spares. Udviklingshæmmede klager jo sjældent, og så kommer man nemmere i hus med sparemålet.
Er der nogen, som vil påtage sig et ansvar?
I forsvaret for omprioriteringsbidraget lyder det, at kommunerne jo bare skal finde besparelserne andre steder end på den borgernære kernevelfærd – for eksempel på administrationen, kultur eller teknikområdet.
Og hvis det kunne sikre en genopretning af hjælpen til mennesker med udviklingshæmning og andre handicap, så kunne det måske give mening. Men er det, hvad der kommer til at ske?
Man har selvfølgelig lov at håbe, men jeg er nødt til at gøre opmærksom på, at der ikke foreligger nogen som helst planer for – eller konkrete løfter om – hvordan man fra statens side vil sikre sig, at kommunernes omprioriteringer ikke rammer mennesker, som er afhængige af et anstændigt niveau i hjælpen. Der er ikke lagt op til statslig styring af den kommunale prioritering.
Dermed ender vi i en situation, hvor ansvaret kastes rundt mellem stat og kommuner, som var det bolden i en af de aktuelle VM håndboldkampe. Et uværdigt spil, hvor taberen sært nok ikke skal findes blandt de to hold på banen – men derimod blandt mennesker, som har brug for hjælp og støtte i hverdagen.
Jeg synes, at regeringen og dens støttepartier skal bruge den forestående juleferie på at nå frem til en effektiv model for, hvordan det reelt sikres, at hjælpen til udviklingshæmmede og andre med handicap ikke igen skal holde for, når der skal omprioriteres for milliarder i de kommende år.
Glædelig jul og godt nytår til alle!
Leder i LEV 8, december 2015
