07.05.2015

Leder: Den livsfarlige forråelse

Helt konkret foreslog DA, at førtidspensionister fremover skulle have 13.515 kroner om måneden mod de nuværende 17.987, altså 4.400 kroner mindre om måneden (bruttotal). Desuden skulle det i det hele taget gøres sværere at blive godkendt til at få førtidspension.

Udover beskæringen af førtidspensionen foreslog DA forringelser af sygedagpenge, fleksjobydelser, kontanthjælp og en række andre overførselsindkomster.

Formålet med hele øvelsen var at skabe større afstand mellem overførselsindkomsterne og mindstelønningerne på arbejdsmarkedet. Det skulle gøres ’mindre attraktivt’ at komme på førtidspension, som DA’s formand Jørn Neergaard forklarede i forbindelse med lanceringen i medierne. Med andre ord, så mener DA tilsyneladende, at mange mennesker vælger en førtidspension, fordi det ikke kan betale sig for dem at tage et arbejde. De vil hellere drive den af på samfundets regning, synes logikken at være.

Det konkrete forslag er himmelråbende, og konsekvenserne ville også blive alvorlige. Ikke mindst for LEVs målgruppe. Førtidspension er det eneste forsørgelsesgrundlag for stort set alle udviklingshæmmede - hele voksenlivet. Derfor ville en nedsættelse af pensionen med mere end 4.400 kroner om måneden også rive tæppet væk under mange. De ville være henvist til et helt voksenliv i decideret fattigdom.

DA’s forslag bliver ikke til noget. I hvert fald ikke foreløbigt. Det var tydeligt efter de politiske meldinger fra partierne i Folketinget, som over en bred kam afviste, at der var grund til at beskære førtidspensionen, som DA lagde op til. Det er selvfølgeligt umiddelbart beroligende.

Et skred i debatten
Alligevel er der nogle forhold omkring hele forslaget og dets fremsættelse, som jeg synes er tankevækkende og skræmmende.

For det første er det en forbløffende kynisme, som ligger bag arbejdsgivernes forslag. DA ved selvfølgelig udmærket, at langt, langt de fleste mennesker, som tildeles en førtidspension, ikke har skyggen af chance for at blive selvforsørgende – uanset hvor fattige man gør dem. Det gælder i hvert fald mennesker med udviklingshæmning. Når DA alligevel vil sænke førtidspensionen så voldsomt, er det formentlig fordi de mener, at der er en mindre gruppe førtidspensionister – måske fem eller ti procent – som kan motiveres til at komme tilbage på arbejdsmarkedet ved at sænke pensionerne. Med andre ord: For at give tilskyndelser til de få, barberer vi livsvilkårene voldsomt for de mange, vel sagtens 90 procent eller flere. Det er kynisme i rendyrket form.

For det andet er det tankevækkende, at en stor og anerkendt interesseorganisation som DA overhovedet kommer med et sådan ekstremt forslag. Det siger mig et eller andet om det skred i debatten, som har fundet sted i løbet af de senere år. Kunne man for eksempel forestille sig, at DA var kommet med et så kynisk forslag for blot ti år siden? Næppe. Men noget kunne tyde på, at politikere, embedsmænd, tænketanke og diverse interesseorganisationer er blevet så manisk optaget af økonomiske incitamenter, at det kan retfærdiggøre hvad som helst.

Hele denne forråelse er en alvorlig trussel mod mennesker, der ikke er i stand til at klare sig selv, herunder ikke mindst mennesker med udviklingshæmning og multihandicap. Seriøse debattører, interesseorganisationer med flere burde justere deres etiske kompas og afstå fra angreb på mennesker, som reelt er ude af stand til at forsvare sig.

Leder i LEV 3, maj 2015