07.05.2015
Samråd om forældrebetaling gav klare politiske signaler – og håb
Et samråd i Folketingets socialudvalg gav klare politiske signaler og løfter om handling i sagen om forældrebetaling for døgnanbragte børn med handicap. Eventuelle ændringer af reglerne må dog afvente de udredninger og undersøgelser, som socialministeren har iværksat. LEVs landsformand glæder sig over ministerens afvisning af, at det er rimeligt at fradømme børn med handicap et udviklingspotentiale.
Af Thomas Gruber
Forældrebetalingssagen fra Aarhus nåede sit foreløbige højdepunkt en eftermiddag i april. Her var socialminister Manu Sareen kaldt i samråd i Folketingets socialudvalg for at svare på spørgsmål om den langstrakte og meget omtalte sag.
Samrådet var indkaldt på initiativ af Dansk Folkepartis Karina Adsbøl. Hun ønskede ministerens redegørelse for sagen og hans holdning til, at børn med handicap bliver stemplet som uden udviklingspotentiale for at bane vej for opkrævning af forældrebetaling. Desuden bad Karina Adsbøl ministeren forklare, om han påtænkte at sende et hyrdebrev til landets kommuner med information om den meget klare Ankestyrelsesafgørelse, som kom i sagen sidst i marts måned. En afgørelse som entydigt underkendte Aarhus Kommunes byge af opkrævninger til de døgnanbragte børn. Socialminister Manu Sareen var klar i de politiske signaler ,da han besvarede samrådsspørgsmålene. ”Jeg forstår også godt de forældre, som har været bekymrede for, at kommunerne med ankestyrelsens principafgørelse fra 2012 i hånden stempler nogle børn til ikke at have et udviklingspotentiale. (…) Jeg synes også, at vi skylder de her familier, som i forvejen har svært ved at få det til at hænge sammen derhjemme, at vi giver dem nogle ordentlige vilkår. Det er nogle familier, som er pressede på alle mulige leder og kanter”, sagde ministeren blandt andet.
Manu Sareen udtrykte også en del skepsis overfor den måde, reglerne om forældrebetaling er blevet forvaltet i praksis. Han synes grundlæggende, at det er i orden, at også forældre til anbragte børn bidrager til børnenes opvækst – også økonomisk. Men det skal ske uden, at familierne belastes urimeligt hårdt i forhold til andre forældre, sagde ministeren:
”Jeg synes fortsat, at det er et fornuftigt princip, at forældrene skal bidrage økonomisk i forbindelse med barnets opvækst, også selvom barnet er anbragt. Men – og det er vigtigt – det skal altid ske på en ordentlig og rimelig måde. Og når man tænker på de sager, der har været, så kan man så undre sig over det. Og jeg synes – for at sige det ligeud – at nogle af de her sager har virket helt urimeligt på mig.”
Ønsket om ligestilling af forældre til børn med handicap og uden handicap var et klart ønske fra flere af de ordførere, som var til stedet på samrådet. Karen Ellemann fra Venstre opfordrede blandt andet til at lukke ned for hele diskussionen om udviklingspotentiale ved at satse på en fuld ligestilling, når det gælder forældrebetalingen: ”Lad os nu komme væk fra diskussion om udviklingspotentiale hos børn. Kunne man ikke forenkle og for eksempel se på at sidestille børn med og uden handicap. Behøver det være så kompliceret?” sagde Karen Ellemann blandt andet.
Karina Adsbøl anerkendte socialministerens klare udmelding om, at det ikke var rimeligt at stemple børn med handicap som uden udviklingspotentiale. Men hun mente alligevel, at ministeren burde tage initiativer i sagen her og nu. ”LEV har skrevet ind og fortalt, at den slags har det med at brede sig som en steppebrand. Et brev fra ministeren kunne være med til at skabe tryghed. (…) Ministeren kunne sende et brev til kommunerne og henvise til Ankestyrelsens principafgørelse og understrege de ting, som han har sagt i relation til det med udviklingspotentiale. Ministeren kunne også sende ud til kommunerne og opfordre til, at sagerne genbehandles”, sagde Karina Adsbøl blandt andet.
Men her var Manu Sareen mindre imødekommende. Han mente, at kommunerne udmærket var klar over, at Ankestyrelsen nu har truffet en ny afgørelse, der tydeliggør, hvordan reglerne skal fortolkes. Han opfordrede til, at man nu afventer resultatet af den undersøgelse, som Ankestyrelsen skal gennemføre om kommunernes praksis i forhold til forældrebetalingen.
”Jeg kan ikke blande mig i de konkrete sager. Eller give opsættende virkning. Det kan jeg ikke. Ankestyrelsens principafgørelse slår fast, at når der ses på udviklingen, så skal der ses på udviklingen med udgangspunkt i det enkelte barns muligheder for udvikling. Og det er jeg glad for, og det er jeg fuldstændig enig i. For nogle børn, så kan udviklingen handle om at lære at spise selv – og for andre om at være sammen med andre mennesker uden, at man bliver utryg eller bliver ked af det. Det er også udvikling. Udvikling er rigtig mange ting. Men det kan også handle om at fastholde færdigheder eller fysisk og psykisk kapacitet.”
LEVs landsformand, Sytter Kristensen, er meget glad for, at samrådet blev indkaldt, og at Manu Sareen kom med så tydelige politiske signaler: - Det er glæder mig meget, at socialministeren klart tager afstand fra, at man kan fradømme børn med handicap udviklingspotentiale.
Alt andet havde selvfølgelig også været uacceptabelt. Men jeg synes alligevel, at det var nogle usædvanligt klare udmeldinger – og ministeren skal have ros for på denne måde at have trukket en streg i sandet i forhold til det skred i menneskesynet, som vi var vidne til.
- Jeg har sammen med Spastikerforeningen opfordret til, at man helt dropper de her forældrebetalingsregler. Så langt vil ministeren ikke gå – endnu i hvert fald. Han vil først se resultatet af de igangsatte undersøgelser, og det må vi så leve med.
- Men jeg oplevede klart, at der var åbenhed for at se på ændringer af reglerne, når undersøgelsen foreligger – både fra ministeren og fra de ordførere, som var tilstede. Ændringer, som skal sikre, at forældre til døgnanbragte børn med handicap ikke stilles ringere end andre forældre, sådan som det er i dag i flere tilfælde, siger Sytter Kristensen.
I Aarhus har rådmanden og forvaltningen nu lagt sig helt fladt ned. I begyndelsen af april måned meddelte kommunen, at man trækker alle forældrebetalingsopkrævninger tilbage – uanset om der er klaget over afgørelsen eller ej. De aktive forældres sejr er dermed helt i hus – og de har tilmed bidraget til, at vigtige emner kom på den politiske dagsorden på Christiansborg.
Når Ankestyrelsens undersøgelse foreligger i december 2015, skal et nyt kapitel skrives i det, man kan kalde ’forældrebetalingsgate’. Her må målet være at forhindre, at andre forældre skal trækkes gennem et opslidende forløb, som det skete i Aarhus.
Artikel fra LEV 3, maj 2015
