Leder: Dejligt med KLAP-success - men hvad med alle de andre?
Skånejob er kun en realistisk mulighed for en del af LEVs samlede målgruppe. For mange, som har mere komplekse og indgribende handicap, er det ikke en mulighed, der ligger lige for.
LEVs KLAP-konference i Odense var en stor og livsbekræftende oplevelse.
Ikke kun for mig som landsformand i LEV, men for alle deltagerne – det gælder både de cirka 200 mennesker med udviklingshæmning, der har fået job via KLAP, og som deltog i konferencen, og det gælder de folketingspolitikere, borgmestre, embedsmænd, arbejdsgivere og fagforeningsfolk, som også deltog. Alle fik vi en ordentlig en på opleveren. Jeg blev både stolt og glad over de resultater, vi har opnået i projektet.
Dagen igennem, og i dagene efter, fik jeg den ene begejstrede tilbagemelding efter den anden. Først og fremmest fra nogle af de mange, som har oplevet glæde, stolthed og selvværd gennem et skånejob, men også fra arbejdsgivere og arbejdstagerorganisationer, der kan se genvinsten i større mangfoldighed.
Med KLAP-konferencen fortalte vi den enestående historie om, hvordan det er lykkedes at skabe mere end 1.000 skånejob til mennesker med udviklingshæmning og andre handicap på almindelige arbejdspladser. Det er selvfølgelig en stor sejr for LEV, men jo først og fremmest for de mennesker, som på denne måde har bevist, at et beskyttet værksted ikke er den eneste vej til en meningsfuld hverdag, selvom man er udviklingshæmmet.
Medieinteressen var stor. Konferencen blev dækket af begge landsdækkende tv-stationer, der tydeligvis godt kunne se det spektakulære i de mange nye skånejobs – og i at cirka 200 mennesker var så glade for deres job, at de tog en tur til Odense for at fejre det.
Husk alle de andre
Sådan en mediedækning kunne måske efterlade det indtryk, at alle udviklingshæmmede nu står på spring til et job på det almindelige arbejdsmarked. Sådan er det nu ikke. Og det er vigtigt at erindre her midt i begejstringen over KLAP-successen.
Skånejob er kun en realistisk mulighed for en del af LEVs samlede målgruppe. For mange, som har mere komplekse og indgribende handicap, er det ikke en mulighed, der ligger lige for.
Borgerne i denne gruppe har præcis det samme behov for en meningsfuld, afvekslende og indholdsrig hverdag, og her spiller Servicelovens regler om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud en fuldkommen afgørende rolle. Disse bestemmelser, og den mangeårige konsensus om retten til at komme ud til aktiviteter og socialt samvær m.v. (miljøskifte), er netop designet til at sikre den mest sårbare del af LEVs målgruppe mod at blive efterladt med tv og passivitet hjemme i boligen døgnet rundt.
Som du kan læse i denne udgave af LEV Bladet, er der kommuner, som i disse år gør, hvad de kan for at indskrænke udviklingshæmmedes ret til en meningsfuld hverdag i beskyttet beskæftigelse eller i aktivitets og samværstilbud. Gennem ofte lovstridige ’serviceniveauer’ forsøger disse kommuner at reducere det ugentlige antal dage, som borgeren kan benytte tilbuddet.
Vi står dermed i en lidt sær situation. På den ene side er der massiv kommunal og statslig begejstring for successen med skånejob til udviklingshæmmede. Det er en begejstring, som vi deler. Men på den anden side er vi vidne til noget, der nærmest ligner et koordineret angreb på beskæftigelses- og aktivitetsmulighederne for dem, hvis handicap betyder, at de ikke har en chance på arbejdsmarkedet. Heller ikke i et skånejob.
Hvorfor nu denne forskel?
Leder i LEV 7, november 2015