13.06.2016
Ændring af serviceloven – Spillet fortsætter
KL iscenesatte i i slutningen af maj en historie, som fortalte, at udgifterne til mennesker med handicap er steget voldsomt. Den historie blev siden skudt ned fra alle sider – herunder af DR’s Detektor. Men et hjørne af KL’s udmelding var sådan set rigtig nok: Der er en stigning i antallet af mennesker med handicap. Det bør føre til flere ressourcer på området – ikke færre
Af Thomas Gruber, politisk konsulent i LEV
Spillet om ændringen af servicelovens voksenbestemmelser er i fuld gang – om end det hidtil er fundet sted uden den helt store offentlige opmærksomhed. Frem til slutningen af maj måned foregik drøftelserne mest i mødelokaler i Socialministeriet og via diverse debatindlæg i webmediet Altinget. Det ændrede KL imidlertid på, da man hev en ændring af serviceloven ind i økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen.
I ren ’spin-kuller’ kunne kommunernes interesseorganisation nemlig ikke dy sig for at lancere en historie, der fejlagtigt påstod, at udgifterne på handicapområdet er vokset markant de seneste par år. Mediehistorien ramte aviser, radio og TV den 24. maj med budskabet om, at ’økonomien på handicapområdet er umulig at styre. Derfor skal lovgivningen ændres, så kommunerne får bedre styringsredskaber. Timingen var ikke tilfældig, og det hele lignede noget, der var plantet i flere medier.
I dagene derefter kom der en række reaktioner fra handicaporganisationerne. Danske Handicaporganisationers formand, Thorkild Olesen, skrev eksempelvis et brev til både socialministeren og finansministeren, hvori han opfordrede dem begge til at se bort fra KL’s manipulerende talmateriale. Spastikerforeningens direktør, Mogens Wiederholt, var inde på noget af det samme, da han et par dage senere i et indlæg i Altinget.dk slog fast, at KL’s talfabrikation er ”… rent spin, som alene tjener det formål at skabe et billede af handicapområdet som udgiftsdrivende, selv om det modsatte faktisk er tilfældet. Det er uværdigt og en helt urimelig måde at bruge sin position på.”
At skabe en brændende platform
I et debatindlæg i Dagbladet Jyllands-Posten (31. maj) leverede LEVs landsformand, Sytter Kristensen, en lignende kritik af KL’s udokumenterede påstande om stigende udgifter på handicapområdet. Landsformanden lagde i den forbindelse ikke skjul på, hvad formålet med lanceringen af de misvisende tal måtte være: ”Målet for KL er tydeligvis at opnå momentum i det aktuelle spil om ændringen af servicelovens voksenbestemmelser. En god gang spin skal skabe en brændende platform, der kan bane vejen for den forringelse af handicappedes rettigheder, som tydeligvis ligger KL (og landets kommunalpolitikere?) så meget på sinde.
”Den såkaldte ’tilbudsvifte’ var et af nøgleelementerne i det forslag til ændring af serviceloven, som den daværende regering i januar 2015 valgte at trække tilbage. Og netop ’tilbudsviften’ var et af LEVs hovedfokus-områder i den debat, som løb forud for, at lovforslaget blev trukket tilbage.
Tilbudsvifte betyder tab af grundlæggende rettigheder
En ’tilbudsvifte’ vil nemlig få stor negativ betydning for mange mennesker med handicap, hvis den skulle blive indført. Viften er baseret på et såkaldt substitutionsprincip, der betyder, at kommunen opnår ret til at udskifte et tilbud med et andet, som kommunen mener er tilsvarende. Dermed vil en ’tilbudsvifte’ medføre helt konkrete rettighedstab på en række områder – ikke mindst for mennesker med udviklingshæmning. Som vi har beskrevet her i LEV Bladet i flere omgange, så vil en ’tilbudsvifte’ eksempelvis betyde, at tusindvis af mennesker med udviklingshæmning mister deres aktivitets- og samværstilbud eller deres beskyttede beskæftigelse – kommunen kan simpelthen vælge at erstatte det med noget andet, typisk lidt socialpædagogisk bistand hjemme i botilbuddet.
I Sytter Kristensens debatindlæg i Jyllands-Posten understreger hun, hvor grundlæggende og principielt KL’s angreb på retten til et dagligt miljøskifte er: ”Det er værd at bemærke, at det effektive KL-spin sigter på at afskaffe en rettighed, hvis begrundelse kan spores tilbage til den legendariske forsorgschef N.E. Bank-Mikkelsens opgør i 1960’erne med Åndssvageforsorgens totalinstitutioner og hans formulering af normaliseringsprincippet. (…)I forbindelse med det igangværende reformarbejde med serviceloven er det min bøn, at minister og folketing vil trække vejret en ekstra gang og få styr på proportionerne, inden de afskaffer fundamentale principper bag Danmarks behandling af nogle af landets absolut mest sårbare og skrøbelige borgere,” skrev hun blandt andet.
Detektor: KL har ikke belæg for disse påstande
Hele KL’s historie om de stigende udgifter på handicapområdet byggede på et notat, som KL selv havde udarbejdet. Notatet påstod blandt andet, at der på blot to år var sket en stigning i udgifterne på hele to milliarder kroner i udgifterne til såkaldt bostøtte og til botilbud. Udgiftsområder, som ikke mindst berører mennesker med udviklingshæmning.
Disse tal kunne LEV og en række andre handicaporganisationer ikke genkende. Faktisk er vi de senere år blevet præsenteret for den ene opgørelse efter den anden, som viser markante fald i udgifterne på handicapområdet siden 2010 – også på de områder, som KL fokuserede på i deres notat.
I kampen om tallene kom DR’s Detektorredaktion debatten til undsætning. I en nyhed, som DR lancerede den 2. juni, blev det nemlig slået fast, at KL ikke har dækning for sine påstande om stigende handicapudgifter – faktisk tværtimod! Detektors fakta-tjek viser nemlig, at regeringens tal påviser et fald i udgifterne siden 2010. Ganske som handicaporganisationerne sagde og helt i tråd med de oplevelser, som mange mennesker med handicap har af udviklingen. Herunder ikke mindst mange udviklingshæmmede, som de senere år har fået beskåret hjælpen til at leve en rimelig tilværelse.
Den demografiske udvikling
Den centrale påstand i KL-notatet var altså misvisende. Udgifterne på handicapområdet er ikke steget! Men notatet indeholdte faktisk også en beskrivelsen af en anden og mere reel problematik.
KL forsøger således at forklare, at der i disse år – og i årene fremover – er to mere grundlæggende udviklingstendenser på spil, som kan få betydning på sigt. Det drejer sig for det første om, at vi alle lever længere – og at dette også gør sig gældende for mennesker med handicap. For det andet drejer det sig om nogle bevægelser i, hvem vi som samfund anser for at have et handicap.
Begge disse tendenser betyder, at der på sigt er behov for at prioritere flere ressourcer til handicapområdet. Ganske som på ældreområdet må politikerne, og deres embedsmænd i Finansministeriet, erkende, at den demografiske udvikling på handicapområdet kræver tilførsel af flere ressourcer til flere varme hænder - ikke fratagelse af fundamentale rettigheder og flere besparelser på de svageste.
I sin iver efter at få indført en såkaldte tilbudsvifte i serviceloven lykkedes det imidlertid KL at drukne denne pointe i misvisende og manipulerende talmateriale.
Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 4, 2016
