02.05.2016

Skræmmende skønmalerier

Af Sytter Kristensen, landsformand i LEV

De fleste kender nok et af de snart klassiske eksempler på sproglig udvikling. En bjørnetjeneste er i løbet af de seneste par generationer nærmest blevet vendt på hovedet, så det for mange i de yngre generationer betyder en rigtig stor og god tjeneste. Modsat os andre, lidt ældre, der stadig synes, det handler om en tjeneste, som man faktisk helst var fri for.

Men i statsadministrationen er der også stor sproglig kreativitet i disse år:

Vi har set en fleksjob- og førtidspensions-reform blive udlagt som en heroisk kamp for, at unge ikke parkeres på sidelinjen, selvom den rettelig handlede om at stoppe udgiftsvæksten til førtidspensioner. Vi har set en folkeskolereform forklaret som en vision om inklusion af børn med særlige behov i fællesskabet, selvom det egentlig handler om at bremse specialskoleudgifternes andel af skolebudgetterne. Og senest – og nok snart igen – har vi set en reform af serviceloven, hvor der snakkes styrkelse af fagligheden, helhedsorientering og indsatsen for de svageste, selvom det i virkeligheden handler om at give kommunerne bedre mulighed for at gennemføre besparelser over for de svageste.

Om et halvt års tid træder jeg tilbage som landsformand i LEV, og nye kræfter skal træde til. Det sker efter 15 år på posten. I den periode har jeg været vidne til en sproglig udvikling i statsadministrationen, som er bekymrende og potentielt ødelæggende for tilliden mellem borger og system – og mellem stat og organisationer som LEV.

I de 15 år er jeg i stigende omfang havnet i situationer, hvor jeg - mere eller mindre indirekte – har måttet anklage en regering for at fordreje fakta og dække over virkeligheden, eller for at tegne retoriske skønmalerier. Og det er altså ikke, fordi jeg er blevet stadig mere konspiratorisk og mistroisk anlagt, men fordi jeg gang på gang har kunnet konstatere, at skønmaleriet krakelerer, så snart det rammer den kommunale virkelighed.

Vi så det med førtidspensionsreformen og folkeskolereformen – og det vil helt sikkert også blive tilfældet med reformen af serviceloven, hvis det lykkes at besnære folketingets partier til at tro, at en tilbudsvifte med fratagelse af rettigheder faktisk er helhedsorientering og styrket fokus på de svageste.

Jeg synes, at statens – og faktisk også kommunernes (og KL’s) - spinmaskineri er kommet i alt for høje omdrejninger i løbet af mine 15 år som landsformand i LEV. Jeg har forsøgt at følge med og give det nødvendige modspil, men som Interesseorganisation for en relativt lille og skrøbelig gruppe borgere, så er man ofte på hælene. I et land som Danmark, med de demokratiske samarbejdstraditioner vi har, burde det give anledning til større og mere grundlæggende bekymringer, end det gør.

Tillidskrisen på handicapområdet, som mange har været optaget af på det seneste, kommer ikke fra EU, globaliseringen eller det ydre rum.

Leder i LEV Bladet nr. 3, 2016.