08.09.2016
Leder: Det var allerede uspiseligt for halvandet år siden
Nu skal vi til det igen. Den store debat om ændring af servicelovens voksenbestemmelser. Her i starten af september forventes socialminister Karen Ellemann nemlig at sende sit forhandlingsudspil om en ændring af serviceloven til Folketingets socialordførere, og så er spillet i gang.
Af Sytter Kristensen, landsformand i LEV
Alt tyder på, at Karen Ellemann endegyldigt har valgt side. Kommunernes Landsforening (KL) og de mest højrøstede af kommunerne har fået deres vilje på alle punkter. Handicaporganisationerne derimod har ministeren reelt ikke givet en eneste indrømmelse. Det er realiteterne.
Derfor må vi også konstatere, at socialministeren har fejlet fælt i sin erklærede mission som ’ægteskabsrådgiver’ mellem KL og handicaporganisationerne, og det er der intet mystisk i. De færreste mæglere opnår gode resultater ved at kaste sig i favnen på den ene af de stridende parter.
Alle væsentlige elementer fra det oprindelige lovforslag (som daværende socialminister Manu Sareen trak tilbage) er intakte i Karen Ellemanns forhandlingsudspil: Tilbudsviften og dens substitutionsprincip har godt nok skiftet navn til indsatskatalog og udvidet kommunalt skøn. Men konsekvenserne af ministerens forslag er de samme: Grundlæggende tab af rettigheder for nogle af dette samfunds allermest udsatte og forsvarsløse borgere, herunder måske især mennesker med udviklingshæmning, multihandicap mv.
Flere rettigheder ryger en tur i skraldespanden med Karen Ellemanns forslag. For LEVs målgruppe er det især retten til et egentligt aktivitets- og samværstilbud eller beskyttet beskæftigelse, som er i farezonen. Ganske som vi så det med det tidligere forslag. De nuværende rettigheder efter § 103 og § 104 erstattes af et udvidet kommunalt skøn og et såkaldt indsatskatalog.
I dette nummer af LEV Bladet har vi viet en stor del af pladsen til en reportage om nogle af de mennesker, som bor i botilbuddet Agerbækhuse i Køge. Fortællingen handler om deres brug af et aktivitets- og samværstilbud, som også ligger i Køge, og som flertallet af beboerne benytter dagligt.
Reportagen giver et vigtigt og livsbekræftende indblik i dagligdagen for Lasse og Henriette, som er to af Agerbækhuses beboere. To mennesker, der hver dag slås med markante og ofte smertefulde konsekvenser af deres handicap, men hvor vi alligevel får et billede af den store betydning, som den daglige brug af deres aktivitets- og samværstilbud har.
Lasse, Henriette og de øvrige beboere i Agerbækhuse kan meget vel blive nogle af de mange tusinde ofre for det udvidede kommunale skøn og indsatskataloget i Karen Ellemanns servicelovsforslag. Hertil kommer de mange, som i dag har tilkæmpet sig en ledsageordning efter § 97 – den ordning ser nemlig også ud til at blive udhulet.
Jeg håber inderligt, at et flertal af Folketingets partier fortsat mener, hvad de mente for halvandet år siden og forkaster et forslag om at fratage de mest sårbare de få rettigheder, som de trods alt har i den eksisterende lovgivning. Jeg vil gøre mit til, at der i hvert fald ikke er nogle, som kan sige ”vi vidste ikke, hvad vi gjorde”.
Leder i LEV Bladet nr. 5, 2016. På grund af LEV Bladets produktions- og distributionstid er lederartiklen skrevet, inden vi kendte den helt endelige form på regeringens udspil til ændring af serviceloven.
