Foto: Ricky John Molloy
18.12.2017
Leder: Kom så politikere – det er nu, der skal handles
Måske er der spæde tegn på en stigende lokalpolitisk erkendelse af, at grænsen for hvor meget, der kan spares på handicapområdet, er nået. En flot indsats fra blandt andre LEVs lokale frivillige har mange steder skabt fokus og aftvunget løfter om genopretning. Men træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen, og den overordnede styring fra regeringen peger stadig i den helt forkerte retning.
Af Anni Sørensen, landsformand i LEV
Ved årsskiftet tiltræder de nye kommunalbestyrelser i landets 98 kommuner. Det sker oven på en kommunalvalgkamp, der som sædvanlig var præget af en lang række forskellige emner – alle med en klar lokal vinkel.
Jeg sidder tilbage med det indtryk, at handicapområdet generelt – og vilkårene for mennesker med udviklingshæmning i særdeleshed – har været på en hel del af lokalvalgenes dagsordener. Måske ikke helt så meget, og måske ikke helt så mange steder, som vi kunne ønske os – men omvendt, hvornår er det nogensinde tilstrækkeligt?
Jeg kan i hvert fald konstatere, at ved dette kommunalvalg er der blevet gennemført mange lokale LEV- og DH-valgarrangementer med fokus på handicapområdet. Her er partiernes kandidater både blevet stillet til ansvar for deres hidtidige prioriteringer – og er blevet afkrævet en holdning til, hvordan der fremover skal prioriteres.
Det er jo svært at opgøre den slags, men mit indtryk er, at noget peger i en positiv retning. På tværs af partiskel har valgkampen flere steder vist en bred erkendelse af, at der er blevet skåret voldsomt ned på hjælpen til mennesker med udviklingshæmning i de seneste mange år. Og en erkendelse af, at nedskæringerne har haft store negative konsekvenser for de berørte mennesker.
Det kan være, når en ung kvinde med udviklingshæmning fortæller om, hvordan det har været at blive tvunget rundt i årelange udsigtsløse afklaringsforløb i stedet for at blive tilkendt en førtidspension. Eller når en far fortæller, hvordan hans datter ikke længere får den nødvendige hjælp til basal hygiejne i det bosted, hvor hun bor. De helt personlige fortællinger fra borgere og deres pårørende, som typisk er en del af disse valgmøder, synes at gøre et stort indtryk på politikerne.
Erkendelsen har i flere af debatterne ført til politiske løfter om, at der i den kommende fireårs periode skal prioriteres flere ressourcer til handicapområdet. Ikke mindst indsatsen for børn, unge og voksne med udviklingshæmning trænger til en prioritering. Ved et LEV valgmøde i Odense svarede samtlige politikere – fra Enhedslisten over De Radikale til Liberal Alliance – eksempelvis entydigt ja til, at det skal være slut med nye sparerunder, og at der skal tilføres flere midler til handicapområdet.
Kandidaternes gode viljer og pæne løfter skal selvfølgelig omsættes til konkret handling. Ellers er det jo blot bedrag.
Den tilsyneladende lokale velvilje er imidlertid udfordret af den overordnede styring af kommunerne. Deres rammer lægges nemlig fast i et årligt forhandlingsspil mellem regeringen og KL, og her er tonen præcis den samme, som vi har set de seneste mange år. Falske påstande om, at økonomien på handicapområdet er umulig at styre, begrunder det ene forslag om forringelser efter det andet – senest planerne om at forringe retten til egen bolig for mennesker i botilbud.
Det viser, at vi i LEV står over for en kompleks og udfordrende opgave i de kommende år – både lokalt og nationalt. Men jeg håber og tror, at vi er klar til opgaven. Det er vi ganske enkelt nød til at være.
Lederen blev bragt i LEV Bladet nr. 8 2017
