Leder: Reform af servicelov og vedtagelse af tilkøb af ledsagelse
Den 2. juni vedtog folketinget en reform af servicelovens voksenbestemmelser samt et lovforslag om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferieophold.
Af Anni Sørensen, LEVs landsformand
Begge lovforslag har præget LEVs hverdag i det sidste års tid. Vi har arbejdet intenst med lovforslagene – i sekretariatet og rundt omkring i kredsene. Vi har skrevet – artikler i nærværende LEV-blad, høringssvar og diverse debatindlæg. Og vi har talt – med andre handicaporganisationer, embedsmænd og ikke mindst politikerne på Christiansborg. Nogle gange for døve ører, andre gange med lidt større forståelse og lydhørhed.
Resultatet af alle disse bestræbelser er ikke entydigt. Reformen af servicelovens voksenbestemmelser er i store træk landet meget godt, men overskygges af det helt store minus: Tilkøbsloven, som giver kommunerne mulighed for at opkræve brugerbetaling på den nødvendige ledsagelse til ferie for mennesker med udviklingshæmning. Det er forstemmende, at flertallet i folketinget ikke vil sikre denne ledsagelse. Jeg gruer for, hvad det vil få af konsekvenser.
I LEV er vi selvfølgelig enige i, at borgeren selv skal bestemme, hvordan hun eller han bruger sine penge. Men vi kan ikke acceptere en model, hvor det er omfanget af borgerens handicap, som bestemmer prisen på ledsagelsen og i sidste ende, hvem der kommer på ferie, og hvem der ikke gør.
Set på baggrund af vores erfaringer med kommunernes forvaltning af socialpædagogisk ledsagelse de seneste år, så vil muligheden for tilkøb føre til et faldende kommunalt serviceniveau, således at den enkelte borger skal betale en større andel selv.
Derfor foreslog vi, at der med tilkøbsloven blev indført et generelt minimumsniveau på området, men blev afvist. Et forslag fra SF om at supplere tilkøbsmodellen med et effektivt tilsyn med kommunernes håndtering af den nye lov blev ligeledes afvist.
Forligspartierne bag tilkøbsloven deler ikke vores bekymring. De henviser til, at tilkøbsloven slår fast, at tilkøb på ledsagelse kommer oven i det kommunale serviceniveau. Jeg anerkender, at denne intention er formuleret i loven, men jeg mener ikke, at samme lov rummer de nødvendige redskaber til at sikre dette i den kommunale virkelighed.
Når det gælder reformen af servicelovens voksenbestemmelser, er det til gengæld positivt, at forslaget med den såkaldte substitution, hvor kommunen kunne skifte et tilbud ud med et andet, gled ud af den samlede reform – blandt andet som resultat af pres fra LEV.
Det er desuden et fremskridt, at kommunale afgørelser nu på udvalgte områder skal varsles 14 uger. Dermed kan borgeren i mange tilfælde nå at få behandlet en klage, før ændringen træder i kraft. Varslingen gælder sager, hvor en frakendelse eller ændring har vidtrækkende konsekvenser for borgeren eller kun vanskeligt lader sig genoprette. Godt forslag, men på den baggrund helt uforståeligt, at tilbud som aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse eller socialpædagogisk bistand ikke er omfattet af varslingen. Alle er netop tilbud, som gør en afgørende forskel i hverdagen for mange af LEVs borgere. Så heller ikke der er vi helt i mål.
Summa summarum: Det kunne være gået meget værre med servicelovsændringerne. Men tilkøb af ledsagelse er et rigtig dårligt skridt. Derfor vil LEV holde øje med dette område. Hvordan kommer det til at gå i kommunerne? Bliver flere borgere præsenteret for et krav om betaling for at komme på ferie? Det er ikke nogen nem opgave, men vi vil forfølge den med største energi og ihærdighed.
Lederen blev bragt i LEV Bladet nr. 3 2017