Forsiden fra KL's udspil "Fælles om fremtidens socialpolitik"
11.05.2017
KL udspil med positive signaler – og ærgerlige angreb på rettigheder
KL fortjener ros for at ville gå dialogens vej i skabelsen af fremtidens socialpolitik – og for at sætte fokus på rehabilitering. Men udspillet skyder også ved siden af på flere felter, mener LEVs landsformand. Særligt trist er det, at KL i udspillet ser ud til at fortsætte angrebet på rettigheder og retssikkerhed, mener hun
KL’s udspil har fået titlen ”Fælles om fremtidens socialpolitik”, og den titel angiver, at KL vil lytte og i dialog med alle, der har en interesse for det, som kaldes det specialiserede voksen-socialområde. LEV har da også, inden udspillets offentliggørelse, været i dialog med KL’s sekretariat om elementer i udspillet. Og den fremgangsmåde glæder LEVs landsformand sig over.
Udspillet indeholder en række positive visioner og signaler i forhold til fremtidens indsats på voksen-handicapområdet. Fokus er i stort omfang rettet mod at styrke kommunernes rehabiliterende indsats, altså hjælp og støtte, som skal give borgeren mulighed for at leve en mere selvstændig og meningsfuld tilværelse på egne præmisser. I udspillet skriver KL blandt andet, at kommunerne skal ”… tage udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og drømme, og der skal findes nye løsninger sammen med lokalsamfundet. Det gør rehabilitering til et fælles udgangspunkt i kommunernes arbejde på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Rehabilitering giver mening for alle borgere, også borgere, som er født med betydelig og varig nedsat funktionsevne og har behov for livslang støtte.”
Den grundtone er LEVs landsformand, Anni Sørensen, glad for. Men hun synes samtidigt, at KL-udspillet savner en balance i forhold til den grundlæggende hjælp og støtte, der stadig er behov for:
- Det er åbenlyst rigtigt, at meget af den hjælp og støtte, som for eksempel mennesker med udviklingshæmning har brug for, også skal hjælpe den enkelte videre i sit liv. Styrkelse af et udviklingsfokus giver rigtig god mening.
- Men alt er ikke rehabilitering. Mennesker med udviklingshæmning har også brug for hjælp og støtte til bare det at leve en rimelig tilværelse med indhold og livskvalitet. Det handler om omsorg og praktisk hjælp – det handler om ledsagelse og pædagogisk støtte til at opretholde sociale relationer. Og meget andet, som ikke nødvendigvis skal udvikle og skabe forandringer. I det lys synes jeg, at det er ret besynderligt, at KL’s udspil ikke omtaler den kompenserende indsats med et eneste ord, siger Anni Sørensen.
KL ønsker ændret praksis i Ankestyrelsen
I udspillet foreslås der desuden, at Ankestyrelsen skal ændre sin praksis for at understøtte rehabiliteringen: ”På nationalt niveau er der behov for, at ankesystemet understøtter en praksis, der forholder sig til effekten af de sociale indsatser. Der skal være tydelig mulighed for at standse eller ændre en indsats, når målet for indsatsen er nået, eller hvis det viser sig, at indsatsen ikke lever op til sit formål.”
Formuleringen er ikke meget tydelig, men LEVs landsformand er umiddelbart meget skeptisk. Hun mener, at det kan få vidtrækkende konsekvenser for meget sårbare borgere, hvis kommunerne kan fratage borgere hjælp med den begrundelse, at der ikke kan måles en effekt.
- Selvfølgelig skal man stoppe en indsats, hvis det er spild af alles tid og ressourcer. Men det skal aftales med borgeren, og det er ikke det, som KL lægger op til. KL vil give kommunerne mulighed for at frakende hjælp, hvis ikke der er målbar effekt. Og det tror jeg kan blive et alvorligt angreb på den kompenserende indsats. Den slags indsatser er jo ofte svære at måle på, og så kan det i målingen nemt komme til at se ud, som om det ikke nytter – selvom det faktisk har afgørende betydning for, om borgeren har livskvalitet og indhold i tilværelsen. Det frygter jeg vil betyde, at nogle af de mest sårbare kommer i klemme, siger Anni Sørensen.
KL: Det skal være nemmere at flytte mennesker fra deres hjem
Udspillet fra KL lægger også op til, at kommunerne skal kunne flytte eksempelvis mennesker med udviklingshæmning, hvis kommunen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt, at den sociale og pædagogiske indsats ydes et andet sted. KL skriver blandt andet: ”Kommunerne har brug for, at regeringen tager ansvar for at ændre reglerne. Barriererne er bl.a., at kommunen kun vanskeligt kan visitere en borger ud af eller videre fra en almen bolig til en anden, hvis borgeren modsætter sig flytning.”
Det forslag er LEVs landsformand stærkt kritisk over for:
- Det er afgørende, at der er respekt omkring de lejerettigheder, som borgerne har. Det er ærgerligt, at KL er så fokuseret på, at løsningen i forhold til at kunne yde en anden indsats for en borger kun kan imødekommes, ved at borgeren flytter til en anden bolig. For mig at se er udfordringen at finde nye og mere moderne måder at allokere den sociale, specialiserede og pædagogiske indsats på – mellem forskellige hjem. Ikke at flytte rundt på mennesker, hvis kommunen ’finder det mest hensigtsmæssigt’, siger Anni Sørensen.
KL’s udspil berører en række andre emner, herunder betydningen af inklusion på arbejdsmarkedet, lighed i sundhed – og for mennesker med handicap, uddannelse, effektdokumentation med videre. I det kommende LEV Blad vil vi se nærmere på flere dele af KL’s udspil.
