11.05.2017
Et fælles ansvar: Ingen mennesker med udviklingshæmning må være alene!
Der er heldigvis rigtig mange mennesker med udviklingshæmning, som får støtte og omsorg fra deres familie og venner. Hver dag yder forældre, søskende og andre en kæmpe social indsats. Men det er ikke alle mennesker med udviklingshæmning, som er så heldige.
Af Anni Sørensen, landsformand for LEV
Alt for mange har et svagt eller slet intet netværk og befinder sig i en meget udsat livssituation - både i forhold til deres generelle livskvalitet og i forhold til en meget sårbar retssikkerhedssituation i samspillet med kommunen. De har stor risiko for at blive ensomme: Undersøgelser viser en tydelig sammenhæng mellem omfanget af funktionsnedsættelsen og risikoen for ensomhed: Jo større handicap, jo større risiko for ensomhed.
Denne særligt udsatte gruppes retssikkerhed er truet. De skal have styr på mange forhold omkring deres ret til forskellige kommunale ydelser, de skal kunne forstå en kommunal afgørelse, de skal kunne klage og anke over en forkert afgørelse - forhold de færreste mennesker med udviklingshæmning på egen hånd kan overskue. Der er få i denne gruppe, som er medlemmer af LEV, og det er de færreste, som vil have forudsætninger for og ressourcer til for eksempel at kontakte vores telefonrådgivning.
Den manglende retssikkerhed for lige netop denne gruppe kan man læse mere om her i bladet i artiklen om ”Styrket retssikkerhed med ny servicelov - men for de få”. I den verserende revision af servicelovens voksenparagraffer bliver lige præcist de dårligst fungerende mennesker med udviklingshæmning overset i forbindelse med en indførelse af en såkaldt varslingsperiode for centrale kommunale afgørelser.
I LEVs daglige arbejde i kredsene, i de tilsluttede foreninger, i sekretariat, hovedbestyrelse og forretningsudvalg arbejder vi konstant for at sikre livskvalitet og rettigheder til alle mennesker med udviklingshæmning. Men vi kan gøre endnu mere i forhold til gruppen med de svageste netværk. Her har vi alle en særlig forpligtelse, og jeg synes, at LEV har en helt særlig opgave. Også selvom det jo nok er de færreste i den mest udsatte gruppe, som er medlemmer hos os. For hvis ikke LEV arbejder for denne gruppe menneskers ret til en værdig tilværelse, hvem gør så?
Derfor iværksætter LEV et pilotprojekt i maj og juni, hvor vi vil ringe til cirka 1000 af vores familiemedlemmer, for at høre, om de vil bakke op med en ekstra økonomisk støtte i forhold til forskellige indsatser for denne udsatte gruppe.
Midlerne vil blive brugt både lokalt og centralt: Lokalt til at bakke op om forskellige initiativer, der skal forbedre denne gruppes livskvalitet: Aktiviteter, besøgsvenner, fester, ture, dannelse af støttegrupper, frivilligvenner osv. osv. Centralt vil en del af midlerne fra bidragskampagnen blive anvendt til at arbejde for en styrkelse af retssikkerheden for denne udsatte gruppe.
Jeg håber, at mange vil bakke op om vores kampagne, så vi kan arbejde endnu hårdere for, at ingen mennesker med udviklingshæmning forbliver alene!
Leder i LEV Bladet nr. 3, maj 2017
