Fra Altinget.dk 28.03.2017

KL indtager en bedrøvelig og kynisk position

Debatindlæg af LEVs landsformand, Anni Sørensen, bragt i Altinget i dag, den 28. marts.

STU'en har længe været en torn i øjet på nogle kommuner. KL mener, at uddannelsen er for dyr, og så anfører man igen og igen, at uddannelsen ikke giver nok resultater på den eneste bundlinje, som efterhånden tæller: Beskæftigelsen.

STU'en undergraves
Formålet med STU’en, som det er defineret i loven, er meget bredere og dannelsesorienteret. Beskæftigelsesperspektivet er relevant for nogle STU-elever – under en eller andet form. Men det er altså bedrøveligt, at KL og andre kommunale repræsentanter konstant forsøger at undergrave de mest sårbares retskrav på en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.

Seneste eksempel fik vi, da direktør i Næstved Kommune Per B. Christensen havde et indlæg i Danske Kommuner. Her kommenterer han på rapporten ”Bedre veje til en ungdomsuddannelse”, som er udarbejdet af det såkaldte Stefan Hermann-udvalg. Ekspertudvalgets rapport rummer en række anbefalinger til reform af den del af ungdomsuddannelserne, som er rettet mod de unge, som ikke går den lige vej igennem systemet. Den helt centrale anbefaling går ud på, at man samler en lang række ungdomsuddannelser til én – den såkaldte FVU – Forberedende Voksenuddannelse.

STU’en, ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, skal ifølge eksperterne ikke lægges ind under FVU’en, og det ærgrer Per B. Christensen. Det er et synspunkt, som han på ingen måde står alene med. KL præsenterede i slutningen af februar udspillet ”Godt på vej”, hvor man netop anførte, at STU’en burde indgå i en samlet ungdomsuddannelse, som skulle drives af kommunerne.

De facto en afskaffelse
Nu er der efterhånden gået ti år, hvor kommunerne har stået for STU'en. LEVs erfaringer fra den periode tilsiger ikke, at kommunerne skal drive flere ungdomsuddannelser. Og når kommunerne foreslår at lægge STU ind under FVU, så er det i vores øjne yderligere diskvalificerende.

Umiddelbart må man jo spørge sig selv, om Per B. Christensen overhovedet ved, hvilke elever som går på STU. De har forskelligt funktionsniveau, men målgruppen, som den er defineret i loven, er unge, som ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, selv med handicapkompenserende støtte. Det vil blandt andre sige unge med udviklingshæmning, unge med mulitihandicap, svære kommunikationsudfordringer og hjerneskade. Dem vil KL samle i en forberedende uddannelse sammen med elever, som måske læser HF-enkeltfag.

Det, ved både Per B. Christensen og KL godt, aldrig kommer til at ske, og det er heller ikke det, som øvelsen går ud. En sammenlægning af STU'en med FVU er en de facto afskaffelse af førstnævnte. Der vil i realiteten ikke længere være tale om en ungdomsuddannelse, idet den sammensmeltes med en uddannelsesforberedelse. Men værst af alt, så vil en sammenlægning indebære en markant svækkelse af det retskrav, som i dag gælder for STU-målgruppen. Men det er formentlig også præcis det, som KL – og en direktør i Næstved – gerne vil?

Stå fast
Når KL argumenterer for, at STU'ens beskæftigelseseffekt er for ringe, skal det i virkeligheden ikke udlægges anderledes, end at KL ikke mener, at der skal bruges midler på at uddanne unge, som ikke har et perspektiv om beskæftigelse. Det er en bedrøvelig og latent kynisk position, som forsøger at fraskrive mennesker med omfattende funktionsnedsættelser et potentiale for dannelse og udvikling. I hvert fald et potentiale, som kommunerne i det stærkt velstående Danmark synes, er værd at understøtte. Lidt som dengang vi i 1950’ernes Åndssvageforsorg stemplede store grupper mennesker med handicap som u-underviselige.   

Jeg både håber og tror, at politikerne på Christiansborg vil ignorere den kampagne, som KL og en del af deres medlemmer sikkert vil iværksætte i den kommende periode. Stå fast på, at Danmark er et samfund, hvor vi også tilbyder ungdomsuddannelse til de svageste.