Aktivister viser vejen
Uddannelsestilbuddene står ikke i kø, når det handler om unge med udviklingshæmning, som er på vej ud af folkeskolen. Det presser mange til at gå i gang med en STU – ofte lang tid før, de egentlig er klar til det. Men nu er en gruppe af frivillige fra Varde og omegn ved at stable en helt ny efterskole på benene. Kommende efterskoleelever vil her kunne få både et skud faglighed og et aktivt ungdomsliv, inden de skal beslutte, hvad de vil med en egentlig ungdomsuddannelse.
Af Arne Ditlevsen
Efter folkeskole – hvad så?
Anne Mette Fog var ikke i tvivl. Som sine tre ældre søskende skulle hun da på efterskole. Men når man har udviklingshæmning er mulighederne begrænsede. Anne Mettes mor, Else Marie, der i øvrigt har arbejdet 15 år som lærer på en efterskole, fandt i alt ni specialefterskoler, der var målrettet unge med særlige behov. Otte af dem var dog ikke relevante for Anne Mette, for deres primære målgruppe var sent udviklede unge eller unge, der har det svært socialt.
Kun Karise Efterskole var for unge, der som Anne Mette har udviklingshæmning og svære, generelle indlæringsproblemer. Så i december 2016 startede familien Fog – far, mor og datter – bilen og kørte fra Ansager, 20 kilometer fra Varde, og de knap 300 kilometer til Karise på Midtsjælland for at besøge efterskolen:
- Det var bare det. Det passede lige til Anne Mette. Alternativet var en højskole – men så ville det være en STU. Og den ville vi gerne skyde så lang tid som muligt, for efter STU er der jo intet andet, siger Else Marie Fog, der ikke bare er medlem af LEV Vardes bestyrelse, men også formand for den lokale DH-kreds og med i kommunens handicapråd.
Det var godt nok en ulempe, at der ville komme en masse køreture fra Ansager til Karise og tilbage igen. Men sådan måtte det være. Anne Mette blev heldigvis optaget på efterskolen – i modsætning til en hel masse andre. 40 fik afslag, mens 20 kom på venteliste.
Så der er tydeligvis et stort udækket behov for efterskolepladser til unge med udviklingshæmning. Men nu er der en ny på vej. Else Marie Fog overhørte nemlig helt tilfældigt, at lederen af Karise Efterskole spurgte en anden forælder, om de ikke havde lyst til at starte en ny efterskole et sted i Jylland. Det havde de ikke. Så Else Marie greb ideen.
Hvordan laver man en efterskole
Første skridt var at finde nogle andre, der kunne være interesseret i at lægge tid og kræfter i at stable en splinterny skole på benene. Det viste sig, at det ikke var svært at samle en lille arbejdsgruppe. Anne Mettes tidligere ledsager, Stine Tryk, var klar med det samme. Også Anne Mettes tidligere aflastningsforældre, en tidligere kollega fra Else Maries efterskoletid, en pædagog samt Anne Mettes far, Peter, var klar.
Else Marie Fog indkaldte til et møde en mandag aften kl. 19.00 i september sidste år. Og så gik arbejdsgruppen i gang.
Efter de indledende snakke, der blandt andet gik på, om de skulle arbejde for at lave en værkstedsskole eller en læringsskole, hvor der også er flere boglige fag, begyndte arbejdsgruppen at undersøge mulighederne for at lave en efterskole i Jylland med fokus på sidstnævnte tilgang, altså læring: Hvad skulle der til, antal elever for at det blev bæredygtigt, økonomi, placering, vedtæger etc. Senere har arbejdsgruppen arbejdet med udkast til værdigrundlag, pædagogiske tanker, placering, tidsplan og tidshorisont i forhold til loven.
Næste store skridt var i slutningen af januar at danne en såkaldt skolekreds (se artikel på side 6).
Stine Tryk er privatpraktiserende Karlstadvejleder og har i den forbindelse et barselsvikariat for talepædagogen på Karise Efterskole. Hun kommer hver mandag, hvor hun har sprogtræning med blandt andre Anne Mette og flere andre elever. Det giver hende en masse erfaring, som hun kan tage med videre til den nye efterskole.
Stine Tryk er desuden involveret i Vardes iværksætterhus, PowerTower.
- Jeg har forelagt efterskole-ideen for min mentor, og hun syntes, det var mega spændende. Senere har jeg holdt et oplæg for blandt andet Vardes borgmester om ideen.
Han var også begejstret, og dermed var døren åben. Det har blandt andet resulteret i, at kommunen har spillet ud med mulige placeringer af efterskolen.
Efterskole er lig med et aktivt ungdomsliv
Et efterskole-ophold kan tilbyde noget, som det for mange udviklingshæmmede kan være svært at finde andre steder, nemlig et ungdomsliv. At få skabt en mulighed for at flere unge med udviklingshæmning kan udleve det, er en stor del af drivkraften bag initiativet, siger Else Marie Fog:
- Lysten til at give andre mulighed for at få et ungdomsliv er meget vigtigt. Jeg kan jo også se på Anne Mette, at hun nu er kommet i gang med et ungdomsliv, siden hun startede i Karise. Det handler om at få kærester, at håndtere jalousi, at omgås andre unge mennesker. Der er også en seksualvejleder på Karise. Vi kan godt tage snakkene derhjemme, men de skal være i miljøet for at lære det rigtigt at kende.
- Og så vil vi gerne fastholde de her udfordrede unge menneskers udvikling – fagligt og personligt – så længe som overhovedet muligt. Det er vigtigt. På Karise Efterskole er der sprog, matematik – en skole med uddannelse, boglige fag. Men også en masse aktiviteter. Der er ikke mange andre muligheder for uddannelse for de her unge, så hvis de først går i gang med en STU, er der jo ikke mere.