Børne- og socialministeriet foreslår mere magtanvendelse
Skal der være lempeligere regler for personalets brug af magt over for mennesker med udviklingshæmning i botilbud? Skal det være nemmere for kommunen, at flytte den samme gruppe mennesker fra deres bolig til en anden? Og skal der være mindre registrering og opfølgning, når der sker magtanvendelse? Det mener Børne- og socialministeriet. LEVs landsformand synes, det er den helt forkerte vej at gå
Børne- og socialministeriet har i dag offentliggjort en rapport om et såkaldt ”Serviceeftersyn af magtanvendelsesreglerne” på voksenområdet. Og det er andet end små justeringer, som der lægges op til i rapportens anbefalinger. De foreslåede regelændringer vil få gennemgribende betydning for mange tusind voksne med udviklingshæmning.
Rapportens anbefalinger er omfattende og peger uden undtagelse i retning af at give medarbejderne i botilbud på handicapområdet og plejetilbud på ældreområdet udvidet adgang til anvendelse af magt over for beboerne. Faktisk foreslås det at ændre reglerne sådan, at handlinger, som i dag betragtes som magtanvendelse, fremover skal defineres som et led i omsorgen. Personalet skal kunne foretage ”fysisk guidning (…) når det vurderes at være nødvendigt af hensyn til botilbuddets eller plejecentrets ansvar for at varetage den daglige omsorg eller hensyn til tryghed og trivsel på botilbuddet eller plejecentret. Hvis borgeren ikke gør aktivt modstand, vil det således ikke være magtanvendelse.”
Konsekvensen af denne langt lempeligere definition af, hvad der er magtanvendelse, betyder, at langt færre indgreb over for mennesker med udviklingshæmning vil skulle registreres og indberettes. Det man kunne kalde ’en fast hånd’ over for en beboer i et botilbud, skal således ifølge ministeriet være et mere ’naturligt element’ i pædagogens værktøjskasse. Den linje bekymrer LEVs landsformand, Anni Sørensen:
- Er det virkelig mere håndfast behandling af sårbare mennesker med udviklingshæmning og andre handicap, som vi har brug for? Jeg kan ikke få øje på behovet for at skubbe relationen mellem personale og beboere i den retning. Det vil få stor skadelig betydning for den faglige kultur, hvis lovgiverne på den måde opfordrer til at gøre ’en fast hånd’ til den nye måde at udøve omsorg på, siger Anni Sørensen.
Rapporten indeholder en del understregninger af, at en pædagogisk indsats altid skal gå forud for magtanvendelse og andre indgreb. Men de henvisninger opfatter Anni Sørensen, som underligt selvmodsigende:
- Hvis man vil forebygge magtanvendelse – herunder også den såkaldte fysiske guidning – så forstår jeg ganske enkelt ikke, at man samtidigt foreslår at slække på registreringen og indberetningen af magtanvendelse. Det er jo netop registreringen, som er grundlaget for den løbende læring i personalegruppen – en læring, som modvirker brugen af magt.
Anni Sørensen henviser i den forbindelse til de mange eksempler på botilbud, som har formået at nedbringe magtanvendelse endog meget markant. Det er netop sket ved et systematisk arbejde med læring med udgangspunkt i magtanvendelsesindberetningerne.
Børne- og socialministeriet foreslår desuden, at det skal være muligt for personalet at anvende fysisk guidning og fastholdelse for at sikre opretholdelsen af en husorden. Hvor det i dag udelukkende er tilladt at anvende fysisk magt for at forhindre, at en borger gør skade på sig selv eller andre, så foreslås det, at personalet fremadrettet skal kunne ”… anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, (…) hvis borgeren generer, udøver chikane eller skaber utryghed overfor andre beboere, personalet eller andre, der opholder sig det pågældende tilbud.”
Dette forslag chokerer og forbløffer LEVs landsformand:
- Mener ministeriet i ramme alvor, at personalet skal kunne anvende fysisk magt for at få beboerne til at opføre sig ordentligt? Det vil være en direkte opfordring til en mere hårdhændet kultur i denne gruppe menneskers hjem, og det kommer der intet godt ud af.
- Det leder mine tanker hen på forholdene i den åndssvageforsorg, som vi gjorde op med for årtier siden. Et personale, der sørger for ro og ordentlig opførsel med ’en fast hånd’. Det er for langt ude, at den slags kan foreslås i Danmark i 2018.
LEVs landsformand vil nu studere rapporten fra Børne- og socialministeriet nærmere. Hun opfodrer til, at de folketingspolitikere, som nu skal tage stilling til forslagene, også lytter til de organisationer, som repræsenterer de mennesker, der vil blive berørt.
Rapporten er baseret på et såkaldt praksistjek gennemført af Ankestyrelsen, hvor man har spurgt pædagoger og plejepersonale på handicap- og ældreområdet samt repræsentanter fra de kommunale forvaltninger om deres erfaringer med anvendelse af de nugældende magtanvendelsesregler. Ingen borgere er blevet spurgt, ligesom handicaporganisationer, eksempelvis LEV, alene er inddraget i forbindelse med et antal referencegruppemøder