Er uniformen på vej tilbage?
I Aalborg Kommune er man i øjeblikket ved at evaluere et projekt, hvor socialpædagogisk personale har skullet bruge arbejdsdragter i stedet for deres private tøj på arbejdspladsen. Det risikerer at ændre den pædagogiske tilgang til borgeren, mener LEV. En socialpædagog er enig: ”Det bliver sværere og sværere at skabe relationer, når du har uniform på,” som hun udtrykker det.
Af Arne Ditlevsen
Sammen med de gamle åndssvageanstalter forsvandt også uniformen som klædedragt for personalet, der var og er omkring mange mennesker med udviklingshæmning. Siden har det at være iført uniform for personalet i botilbud været et no go. Og egentlig slet ikke et tema.
Ind til nu. For i Aalborg Kommune har man her i efteråret kørt et forsøgsprojekt, hvor man på socialpædagogiske arbejdspladser har afprøvet arbejdsdragter. Baggrundene for at tage uniformen op igen er ifølge kommunen et sundhedsmæssigt aspekt samt henvendelser fra medarbejdere, som er trætte af det store slid på eget tøj, der kan opstå som følge af arbejdet med borgerne.
Chefkonsulent i Aalborg Kommunes handicapafdeling, Lisbet Trap-Jensen Torp, har i flere sammenhænge forklaret det skærpede fokus på hygiejne med, at medarbejderne på botilbuddene har flere og flere sundhedsfaglige opgaver. Desuden har kommunen fået en række påbud efter, at Styrelsen for Patientsikkerhed har udvidet deres tilsyn til også at omfatte botilbuddene. Tidligere var det embedslægen, der førte dette tilsyn.
For LEVs lokale afdeling i Aalborg/Himmerland kom forsøget som et regulært lynnedslag.
- Det er iværksat af Aalborg Kommune uden høring i handicaprådet. Jeg blev meget forundret, dels over igangsætningen af forsøgsprojektet uden høring i handicaprådet og dels den mangel på historisk viden om udviklingen i tilbuddene til mennesker med udviklingshæmning fra institutionsanbringelse frem til borgere i egen bolig, som hele dette forsøg er et tydeligt bevis på, fortæller Anders Hind, formand for LEV Aalborg/Himmerland.
Han siger videre, at han følger op på sagen i handicaprådet – ikke mindst hvorfor rådet ikke er blevet hørt på forhånd. På det seneste møde i handicaprådet lovede kommunen at undersøge sagen nærmere og tage det op på et handicaprådsmøde i november.
Anders Hind, der også er medlem af LEVs forretningsudvalg, ser hele uniformstanken som led i et større værdiskred, der har været undervejs i kommunerne de seneste år.
- Vi ser ønsker om lettere adgang til magtanvendelse, patientliggørelse af borgerne, mulighed for at flytte rundt på folk, udstrakt brug af centralkøkkener, i det hele taget institutionslignende botilbud. Det med uniformer kan man sagtens se som en forlængelse af de tanker. Og det leder i hvert fald mine tanker hen på livet på de gamle forsorgsinstitutioner. Det er dybt bekymrende.
Pædagogerne siger nej tak
Anders Hind har efter at uniformsforsøgsprojektet blev kendt været i tæt dialog med den lokale afdeling af SL (Socialpædagogernes Landsforbund). Her har man samme holdning til brug af uniformer hos deres medlemmer som Anders Hind, der glæder sig over det værdisammenfald, som er mellem SL og LEV.
Til DR Nordjylland har formand for Socialpædagogerne i Nordjylland, Peter Kristensen, sagt om forsøget med at teste arbejdsdragter til de ansatte:
”Det bryder vi os ikke om (…) Når vi arbejder med borgeren, så er det ud fra en tanke om, at vi er ligeværdige mennesker. Vi møder dem, som vi møder alle andre mennesker med de forskelligheder, vi har hver især.”
Han slår over for DR Nordjylland desuden fast, at uniformer signalerer magt, som er uønsket, når man skal opbygge en relation mellem borgere og pædagoger. Han anerkender kommunens ønske om at undgå smitte og lignende, som kan være båret via tøjet, men han advarer også om at lade hygiejnekravet føre for vidt.
Kredsbestyrelsen for Socialpædagogerne i Nordjylland har drøftet arbejdsbeklædning og sendt et brev til alle medlemmerne om, hvad kredsbestyrelsen mener. Og holdningen er, som Peter Kristensen gør rede for herover. I brevet anerkendes det dog, at der kan være situationer, hvor de ansattes tøj slides voldsomt. Derfor opfordrer kredsen til, at personalet får økonomi til at indkøbe et antal sæt tøj, som alene skal bruges på arbejdspladsen.
Distance til borgerne
Hele uniformstanken er blevet diskuteret en del i det nordjyske. I en artikel på slnord.dk fortæller pædagoger på Attruphøjs hus A, hvor man har afprøvet arbejdsdragterne, at størstedelen af medarbejderne har været forbeholdne over for tiltaget, selv om ikke alle er enige i dette.
Pædagog Souad Habib er blandt dem, der har prøvet de nye arbejdsdragter. Hun siger:
”Det er upersonligt med uniformer, og det lægger afstand til beboerne, for vi sender et signal om, at vi er noget andet end dem, og at vi er forskellige. Det bliver sværere og sværere at skabe relationer, når du har uniform på,” siger Souad Habib blandt andet.
Evaluering af projektet
Selve projektet om arbejdsdragter er nu ved at blive evalueret. Lisbet Trap- Jensen Torp, chefkonsulent i Aalborg Kommune, siger til slnord.dk, at hun er opmærksom på, at nogle af medarbejderne synes, at det er upersonligt med arbejdsuniformer, og at det skaber distance til borgerne.
Hvis arbejdsdragten bliver en realitet, er det også muligt, at medarbejderne skal tage deres eget tøj på, hvis de skal med en borger ud af huset, fordi mange af borgerne ikke ønsker at blive fulgt af en pædagog i uniform.
Lisbet Trap-Jensen Torp siger:
”Når man er ude af huset, vil medarbejderne typisk ikke komme i kontakt med borgernes kropsvæsker, og det er vigtigt, at man kan gå ned at handle som ligeværdige.”
For Anders Hind er Lisbet Trap-Jensen Torps udtalelse et udtryk for, at uniformssagen har vist et kultursammenstød mellem forvaltningens sundhedsfokus og pædagogernes fokus på relationer. Han siger:
- Socialpædagogerne er ikke, traditionelt, uddannet til at arbejde i en sundheds- og sygdomskultur, men i en relationskultur, hvor man er mere optaget af værdier mennesker imellem end ”kropsvæsker”.
Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 7 2018
